Stort interview med tidligere efterretningschef: Findsen på vej ind i kafkask forløb

Helt usædvanligt er man i FE-sagen i fuld gang med at afskære de mistænkte fra at forsvare sig offentligt. Hverken anklageskrift eller en dom i en tabt sag kan formentlig deles offentligt, og dermed er vi reelt ved at indføre hemmelig retspleje, advarer tidligere PET-chef Jakob Scharf. Det er et alvorligt brud på normal retssikkerhed og har nærmest kafkaske dimensioner, lyder det. Justitsminister tavs.

Jakob Scharf er uddannet jurist, tidligere ansat i Justitsministeriet og politimester i Rigspolitiet. Fra 2007 til 2013 var han chef for PET. Asger Ladefoged

Forestil dig følgende:

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) rejser som landets øverste anklager tiltale mod den i dag sigtede efterretningschef Lars Findsen for landsskadelig virksomhed efter den sjældent anvendte paragraf 109 fra straffelovens hårdeste kapitler.

Anklageskriftet forkyndes, og sagen mod chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om læk af statshemmeligheder begynder ved domstolene.

Retssalens døre bliver hermetisk lukket for offentligheden; medierne og Folketinget aner intet om, hvad der foregår. Bag dørene vurderer dommerne hemmeligt materiale og tager stilling til skyld og eventuel straf. Dommen afsiges. Men stik imod normal retspraksis bliver den anklagede person frataget enhver ret til at forsvare sig offentligt eller over for sin familie og venner.

Scenariet er højaktuelt.

Ikke mindst for FE-chef Lars Findsen og yderligere to efterretningsfolk, der er sigtet efter straffelovens paragraf 109 for at lække statshemmeligheder. Sagerne har siden anholdelserne 8. december 2021 været totalt mørklagt.

På samme tid ser det ud, som om anklagemyndigheden vil opfatte det som yderligere en overtrædelse af den strenge paragraf 109 i straffeloven, hvis de anklagede personer selv bryder tavsheden. Dermed bliver de anklagede reelt afskåret fra at dele anklageskriftet med andre end deres advokat. I sidste ende må de muligvis ikke engang dele dommen offentligt.

Kafkask?

Det vurderer i hvert fald den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) Jakob Scharf i et interview med Berlingske.

Scharf har altovervejende betragtet FE-sagen på afstand, hvor både efterretningschef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet for at lække statshemmeligheder.

I den forgangne uge kom det frem, at et folketingsflertal afviser at ophæve den parlamentariske immunitet, Claus Hjort Frederiksen har som folketingsmedlem. Langt hovedparten af Folketingets 179 medlemmer måtte ikke få indsigt i sagens detaljer. Under alle omstændigheder må man forvente, at anklagemyndigheden vil forsøge at åbne en sag mod Lars Findsen.

Budskabet fra Jakob Scharf er klart: Anklagemyndigheden og justitsminister Mattias Tesfaye (S) bør tænke sig særdeles grundigt om, inden man viderefører den mørklagte proces, der er lagt op til. For de anklagede får med al sandsynlighed hverken mulighed for at dele anklageskrift eller dom, og det vil skubbe til de grundlæggende værdier, Danmark bygger på, argumenterer Jakob Scharf.

»I realiteten er vi i fuld gang med at indføre hemmelig retspleje i Danmark. Jeg kan næsten ikke finde ord for, hvor vildt det er,« siger han.

»Anklagemyndigheden og justitsministeren lægger op til, at alt i processen skal holdes uden for offentligheden. Dermed er vi i gang med at fjerne os fra nogle helt grundlæggende værdier om åbenhed, som et demokratisk samfund bygger på. Det er efter min vurdering stærkt problematisk,« siger Jakob Scharf.

Den forhenværende PET-chef har inviteret Berlingske forbi sikkerhedsfirmaet CERTAs kontor på Kalvebod Brygge i København, hvor han på baggrund af sine erfaringer fra embedsværket – herunder en årrække som chef for den hemmelige polititjeneste – giver sit syn på en af landets største efterretningsskandaler.

Fuldstændig mørklagt proces

Jakob Scharf kommenterede tilbage i januar de hemmelige sigtelser. Han havde egentlig tænkt sig ikke at blande sig yderligere, før offentligheden kendte mere til det konkrete indhold. Men med den seneste mørklægning af sagens indhold for Folketinget er det gået op for ham, at meningen formentlig er, at sagernes indhold aldrig skal frem.

»Jeg forstår nu, at man vil køre det som en fuldstændigt mørklagt proces,« siger Jakob Scharf.

Han henviser til, at indholdet fra sagens retsmøder også er holdt totalt hemmeligt.

»Så man lægger op til fuldstændig hemmelige straffesager og hemmelig retspleje. Jeg synes, at Folketingets partier bør interessere sig for og spørge kritisk ind til, hvad det er for en proces, anklagemyndigheden og regeringen forestiller sig. Lige nu lægger man op til et forløb, hvor Findsen formentlig hverken må udtale sig om sin sigtelse, anklageskrift eller en eventuel dom. Normalt må folk åbent dele, hvad de er tiltalt for, og hvad de bliver dømt for. Det er et helt grundlæggende princip i vores retspleje. Bare ikke i denne sag. Du kan altså i yderste fald ende i en situation, hvor Lars Findsen aldrig får mulighed for at forsvare sig offentligt eller mulighed for at fortælle sine nærmeste familie eller måske en kommende arbejdsgiver om anklagerne mod ham, og hvad han eventuelt bliver dømt for. Jeg synes, at den proces har kafkaske dimensioner,« siger Jakob Scharf.

FE-sagen har nærmest kafkaske dimensioner for de mistænkte, lyder det fra tidligere PET-chef Jakob Scharf. Asger Ladefoged

Jakob Scharf er uddannet jurist, har arbejdet en årrække i Justitsministeriet, efterfølgende været politimester i Rigspolitiet og i perioden 2007 til 2013 været chef for PET. Siden da har han stiftet og været chef for et privat sikkerhedsfirma.

Jakob Scharf uddyber på baggrund af FE-sagens hidtidige forløb, at Findsen og Hjort Frederiksen risikerer yderligere straf, hvis de vælger selv at offentliggøre eller blot at omtale indholdet af deres sag over for andre.

»Ellers giver det jo ingen mening at hemmeligholde det hele for Folketinget. I et demokratisk samfund er offentlighed i retsplejen et helt grundlæggende princip, og retsplejeloven giver ikke i sig selv mulighed for at gennemføre hemmelige retsprocesser, hvor den tiltalte afskæres fra også at forsvare sig offentligt. Men hvis anklagemyndigheden har det synspunkt, at et anklageskrift eller en dom i sin helhed må anses for en statshemmelighed, der ikke på nogen måde kan omtales offentligt eller røbes for andre, så vil det være et nybrud i dansk retspleje, og helt, helt … Jeg kan ikke finde ord for det,« siger Jakob Scharf og tilføjer efter nogle sekunder:

»Det er opsigtsvækkende.«

Scharf: Ingen fortilfælde

Er det aldrig sket tidligere, at man har været nødsaget til at mørklægge anklageskrift og dom i nogle af de mest spektakulære terrorsager?

»Nej. Der kan være situationer, hvor visse oplysninger holdes ude og ikke indgår i straffesagen, og der kan være situationer, hvor retsforhandlingerne helt eller delvist foregår for lukkede døre, eller hvor der ikke efterfølgende vil være aktindsigt for udenforstående. Men fuldstændig hemmelige straffesager, hvor enhver form for offentlighed afskæres, og hvor den tiltalte ikke på noget tidspunkt har mulighed for at forsvare sig offentligt eller udtale sig om sagen, er noget helt andet,« siger Jakob Scharf.

Der må da være et eksempel blandt de helt mørklagte sager med såkaldt hemmelige dommere og tys-tys-advokater, hvor det havde været problematisk, hvis den mistænkte delte anklageskriftet offentligt?

»Kun under efterforskningen, når myndighederne for eksempel har indhentet kendelser til særlige efterforskningsskridt. Men når efterforskningen er slut, og der skal rejses tiltale, er det noget andet. I den situation er det en grundlæggende rettighed, at den mistænkte gerne må gå ud og sige, hvad vedkommende er beskyldt for.«

Oprindeligt blev fire personer i FE-sagen anholdt og sigtet efter straffelovens paragraf 109, efterfølgende blev også Venstres Claus Hjort Frederiksen sigtet. Siden er sigtelsen mod én af personerne frafaldet. Paragraf 109 kan udløse op til 12 års fængsel og blev senest anvendt i en sag fra 1979 om en Stasi-agent, der endte i fængsel. I 2012 – altså, imens Jakob Scharf var PET-chef – blev en finsk forsker dømt for spionage efter en mildere paragraf. Adspurgt om, hvorfor man ikke i eksempelvis spionsager har været nødsaget til at hemmeligholde anklageskrift eller dom, svarer Jakob Scharf:

»Sagen om den finske forsker var anderledes i den forstand, at den i højere grad handlede om at udlevere oplysninger til en udenlandsk efterretningstjeneste og i mindre grad om oplysningernes karakter. Der var ting i efterforskningen, der krævede lukkede døre under retsforhandlingerne, men det var på intet tidspunkt aktuelt helt at afskære den tiltalte fra at forsvare sig og udtale sig offentligt om anklagerne og dommen. Jeg tror heller ikke, han selv havde nogen særlig interesse i at dele oplysningerne«.

Jakob Scharf understreger:

»Så jeg kan sige så meget, at jeg i hvert fald ikke i min tid som chef for PET er stået i situationer, hvor det var på tale at afskære en tiltalt fra at forsvare sig offentligt «.

Kan man ikke argumentere for, at paragraf 109 i straffeloven om statshemmeligheder overlejrer almindelige retsprincipper i retsplejeloven, så man er nødsaget til at mørklægge anklageskrift og dom for netop ikke at afsløre statshemmeligheder?

»Selv når det handler om at beskytte fortrolige oplysninger eller såkaldte statshemmeligheder, er vi nødsaget til værne om de helt grundlæggende værdier og principper, demokratiet og retsstaten bygger på. Det er jo hele kernen i den nationale sikkerhed, at vi ønsker at forsvare netop disse værdier og principper. Straffesager, der er fuldstændig hemmelige, og hvor den tiltalte ikke på noget tidspunkt har mulighed for at forsvare sig og omtale sagen offentligt, hører ikke hjemme i et demokrati og en retsstat. For mig at se er det en vigtig – måske endda den vigtigste – opgave for anklagemyndigheden at sikre, at de sager, man rejser, gennemføres på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Det kan nogle gange have den konsekvens, at en tiltalt frifindes, selvom den pågældende i virkeligheden er skyldig, eller at man helt eller delvist må opgive at føre en straffesag. Sådan må det nødvendigvis være. Hemmelige straffesager er nemlig ikke blot undergravende for den enkeltes retssikkerhed, men også for offentlighedens tillid til hele retssystemet,« siger Jakob Scharf.

I FE-sag vil man to ting på én gang

Han anerkender dog, at dele af den aktuelle FE-sag kan være nødvendig at hemmeligholde.

»Jeg skal ikke sidde her som en hykler. Jeg har selv gentagne gange som chef for PET bedt om at få hemmeligholdt visse oplysninger. Og i PET er det fuldstændig velkendt, at man nogle gange må afstå fra at føre en straffesag, fordi skadevirkningerne ved at lægge oplysningerne frem i en retsproces vil være for store. For eksempel fordi oplysningerne kan afsløre kilder, eller fordi sagen bygger på oplysninger fra et andet lands efterretningstjeneste. Den afvejning foretager en efterretningstjeneste hele tiden. Men her vil du begge dele. Du vil både gennemføre en hel retsproces og samtidig mørklægge alt og fratage de mistænkte basale rettigheder. Det kan man efter min bedste overbevisning ikke,« siger Jakob Scharf.

Den sigtede Lars Findsen har gennem de seneste 20 år været betroet posterne som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), departementschef i Forsvarsministeriet og chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Forløbet bag FE-sagen er kendetegnet ved en række begivenheder, som hver især har været opsigtsvækkende og usædvanlige. Sagen omtales allerede nu som en historisk skandale, hvor den ene af landets efterretningschefer har siddet bag tremmer i 70 dage. Myndighederne og regeringen har været under hård kritik fra en lang række topembedsmænd, eksperter og politikere for katastrofal håndtering af sagen. Modsvaret fra regeringens side har været, at man er nødt til at læne sig op ad Rigsadvokatens vurdering.

Justitsminister har alle muligheder for indgreb

Jakob Scharf vurderer, at anklagemyndigheden og regeringen har skabt et misvisende billede af især justitsministerens rolle i sagerne. Han henviser blandt andet til, at daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) omtalte sig selv som et »gummistempel« i FE-sagen.

»Man får det indtryk, at anklagemyndigheden og justitsministeren nærmest er forpligtet til at gennemføre sagen, og at ministeren skal holde sig på afstand. Det er forkert. Der er en grund til, at politi og anklagemyndighed er underlagt en ansvarlig minister, og at der gælder særlige regler for ministerens involvering netop i forhold til efterretningstjenestens virksomhed. Det handler ikke blot om, at ministeren skal være orienteret, men at ministeren skal have mulighed for at gribe ind, hvis ministeren er uenig i den måde, hvorpå myndighederne agerer eller har tænkt sig at agere. En minister må naturligvis ikke varetage usaglige hensyn, men det er fuldstændig sagligt at lægge vægt på, at gennemførelsen af straffesager skal ske på en måde, der er forenelig med grundlæggende værdier og principper, eller at skadevirkningerne ved at gennemføre en straffesag overstiger det, man ønsker at opnå. Man skal huske på, at der aldrig er nogen pligt til at rejse og gennemføre straffesager i dette land. Justitsministeren har alle muligheder for at gribe ind,« siger den tidligere PET-chef.

Folketingets Ombudsmand har tidligere forholdt sig til brudfladen mellem Rigsadvokaten og justitsministeren og har konkluderet, at justitsministeren er »landets øverste anklager«.

Hvorfor ikke bare have tillid til Rigsadvokatens vurdering?

»Det er et frygteligt argument. Vi har jo ikke domstolskontrol og parlamentarisk kontrol, fordi vi ikke stoler på politiet eller har tillid til regeringen. Kontrolmekanismer og indsigt er præmisserne for tillid. Vi opbygger tillid gennem åbenhed og kontrol,« siger Jakob Scharf.

Han kalder det også opsigtsvækkende, at man bygger sagen på paragraf 109 i straffeloven. Særligt fordi der er tale om en bestemmelse, der tager sigte på nogle forhold, som hører en anden tid til, og som under alle omstændigheder har et meget snævert og begrænset anvendelsesområde, tilføjer han. Scharf betvivler, om paragraffen overhovedet giver mening i 2022.

Tvivlsomt om paragraf 109 giver mening

»Det er for mig at se tvivlsomt, om det i dag overhovedet giver mening at operere med begrebet statshemmeligheder. Oplysninger kan være fortrolige, og der kan naturligvis være større eller mindre skadevirkninger knyttet til en uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger. Meget beror på omstændighederne, og der er for mig at se stor forskel på, om man rejser afsted til et fremmed land for at overdrage en kuffert fuld af fortrolige oplysninger med den hensigt at skade danske interesser, eller om man for eksempel i en baggrundssamtale med en journalist bekræfter oplysninger, som i forvejen er kendt i offentligheden – for nu at tage to yderpunkter. Man kommer let til at sidde tilbage med en fornemmelse af, at paragraf 109 kan være bragt i spil, fordi den giver efterforskningsmuligheder, for eksempel telefonaflytning, som ikke ville være mulige, hvis der var tale om en mistanke for brud på tavshedspligten.«

Det er noget af en påstand. Hvad bygger du det på?

»Jeg kender ikke sagens nærmere omstændigheder. Men med det, der er kommet frem, kan man få det indtryk, at sagerne kan handle om, hvad Hjort har sagt i interview med medierne, og hvad Findsen kan have talt med journalister om til baggrund. Og så har jeg meget svært ved at se, hvad der har bragt denne sag fra de almindelige bestemmelser i straffeloven om tavshedspligt til paragraf 109.«

Hvad nu hvis anklagemyndighederne betragter det som et brud på statshemmeligheder, hvis man alene har oplyst eller bekræftet et meget værdifuldt kabelsamarbejde med USA?

»Det kan sagtens være en tavshedsbelagt oplysning. Men jeg kan stadig ikke se, hvordan det kan bringe os til paragraf 109. Du er også nødt til at se på, hvad der er offentligt kendt, og hvilken betydning oplysningen har.«

Måske har det aldrig været vigtigere at kunne hente oplysninger fra Moskva gennem et kabelsamarbejde end lige nu?

»Det er muligt, men hvis det er offentlig kendt, hvordan kan det så være en statshemmelighed? Og giver det overhovedet mening i dag at operere med begrebet statshemmelighed? Jeg tager ikke stilling til, om vi har et kabelsamarbejde. Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at det hører med til jobbet som politiker og højtplaceret embedsmand, at man taler med journalister både til citat og til baggrund.«

Nødvendigt med baggrundssamtaler

Gik du selv over stregen som PET-chef i dine baggrundssamtaler?

»Jeg mener ikke, at jeg på noget tidspunkt er gået over stregen, men nogle gange kan det være nødvendigt i en baggrundssamtale også at bekræfte visse oplysninger, som i forvejen er kendt i offentligheden, for at mediedækningen af en sag ikke skal være fuldstændig fejlagtig og misvisende,« siger Jakob Scharf.

Men du ved da ikke, om Findsen er gået langt over stregen?

»Det er muligt. Jeg siger bare, at der principielt er meget stor forskel på dét, og på at du i al hemmelighed rejser til et fjendtligt land for at overdrage en mappe fuld af hemmelige oplysninger.«

Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet efter straffelovens paragraf 109 i den opsigtsvækkende FE-sag. Et flertal i Folketinget afviste 19. maj i år at ophæve hans parlamentariske immunitet. Arkivfoto: Søren Bidstrup Søren Bidstrup

Så hvordan mener du, at anklagemyndigheden og regeringen skulle have håndteret forløbet optimalt?

»Ved under hele processen at vælge den mindst skadelige løsning for Danmark. For eksempel ved at gribe fat i de pågældende personer undervejs og sige, at det her går ikke, og derefter træffe for eksempel ansættelsesretlige forholdsregler. Du er nødt til at tænke igennem, hvad det vil få af betydning, hvis du kører en hel retsproces igennem, og om skadevirkningerne ved processen er større end det, du forsøger at opnå. Det kræver nogle gange besindighed og omtanke. På det punkt kan man i hvert fald sige, at de bremseklodser, som normalt vil være på plads hos PET og Justitsministeriet, de har ikke fungeret i denne sag.«

I 2016 var Politiken-journalist Morten Skjoldager på vej med bogen »Syv år for PET« om Jakob Scharfs tid som PET-chef. Bogen udløste et juridisk efterspil mod Jakob Scharf for brud på tavshedspligten. Først blev han dømt for en række forhold i byretten, hvorefter han i grove træk gik fri ved landsretten.

Lukkethed er blevet udgangspunktet

Kan man forestille sig, at du er blevet mere kritisk over for systemet ved selv at have været anklaget for brud på tavshedspligt?

»Nej, jeg har ikke ændret opfattelse af spørgsmålet om balancen mellem åbenhed og fortrolighed, siden jeg forlod PET. Som chef lagde jeg vægt på, at der var mange oplysninger, som uden problemer kunne deles med offentligheden, men også, at der var sager, som ikke kunne gennemføres som straffesager med den offentlighed, som det kræver, og derfor måtte håndteres på anden vis«.

Jakob Scharf er uddannet jurist, tidligere ansat i Justitsministeriet og politimester i Rigspolitiet. Fra 2007 til 2013 var han chef for PET. Asger Ladefoged

Er du den rigtige til at vurdere efterretningstjenesters åbenhed, når du med din egen bog var helt ude ved grænsen?

»Jeg har overvejet, om jeg skulle sige noget i denne sag, fordi man kunne pege tilbage på bogsagen. Men jeg har ikke ændret holdning til spørgsmålet om åbenhed og fortrolighed, siden jeg var chef. Det er klart, at der er oplysninger, som må holdes uden for offentligheden, men udgangspunktet må altid være størst mulig åbenhed. De senere år er der imidlertid sket et skred. Vi er gået fra, at lukkethed er undtagelsen, til at lukkethed er udgangspunktet. Så snart du siger ordene efterretningstjeneste eller national sikkerhed, kan intet lægges frem eller debatteres offentligt. Det er i mine øjne forkert. Der er altid noget, du kan lægge frem offentligt, og udgangspunktet må i alle demokratiske samfund altid være størst mulig åbenhed«.

Hvad skyldes det skred?

»Det skyldes formentlig, at man – i mine øjne fejlagtigt – mener, at det er lettere at træffe beslutninger og styre processer, når man afskærer den offentlige debat og dermed risikoen for at blive udsat for kritik«.

Hvem har trukket os i retningen af mere lukkethed?

»Det kan jeg af gode grunde ikke vide,« siger Jakob Scharf.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) afviser at svare på Berlingskes spørgsmål vedrørende Scharf-interviewet og henviser til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser.

I forbindelse med spørgsmålet om Claus Hjort Frederiksens immunitet gav justitsminister Mattias Tesfaye et interview til Berlingske, hvor han betonede, at han i hvert fald gerne ville have været Hjort-sagen foruden.

»Det er også en sag, hvor jeg vil gå meget op i, at vi følger reglerne til punkt og prikke,« sagde Mattias Tesfaye.