Den øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) delte på lukkede møder med partiledere på Slotsholmen oplysninger om, at S/M indgår som en del af den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) sexliv.
Det kan Berlingske fortælle efter at have læst dokumenter fra forløbet og efter samtaler med en række kilder med kendskab til Findsen-sagen.
S/M er en bred betegnelse for sadomasochistisk sex, som eksempelvis kan involvere dominans eller brug af bondage.
Således er PET-chef Finn Borch Andersen gået usædvanligt tæt på FE-chef Lars Findsens privatliv, og det udløser stor undren blandt eksperter, som blandt andet betegner handlingen som tilsværtning og karaktermord.
Under de politiske briefinger har Finn Borch Andersen samtidig forsøgt at fremstille Lars Findsen som en person, der kan finde på at snuppe andres cykler, erfarer Berlingske. Briefingerne i begyndelsen af i år – hvor også justitsministeren og ministeriets departementschef deltog – blev afholdt for at orientere toppolitikere om Findsen-sagen, hvor FE-chefen er sigtet for læk af højt klassificerede oplysninger.
Oplysningerne om Lars Findsens sexliv og enkeltstående tilfælde, hvor Lars Findsen har taget nogle kasserede cykler, har PET-chef Finn Borch Andersen fået kendskab til via den totalovervågning, som PET måned efter måned har rullet ud over Lars Findsen.
Berlingske afdækkede i forsommeren, at myndighederne under de omtalte briefinger af toppolitikere om Findsen-sagen delte »intime« oplysninger om Lars Findsen. Men eksperter understreger, at det flytter sagen betydeligt, hvis PETs chef er gået så tæt på Lars Findsens privatliv under de politiske briefinger, at S/M eksplicit er blevet omtalt.
Ifølge Berlingskes oplysninger indgår hverken S/M eller cyklerne som en del af sigtelsen mod Lars Findsen.
»Det kunne se ud, som om briefingerne mere har haft karakter af tilsværtning end saglig behandling af sagen,« konstaterer Lasse Lund Madsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, som har fulgt FE-sagen tæt.
Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, betegner omtalen af S/M som dybt problematisk og understreger, at oplysningen på ingen måde er relevant for den verserende straffesag, som briefingen ifølge ham burde handle om.
»Det er irrelevant for sigtelsen og virker fordomsfuldt, at Finn Borch Andersen har oplyst politikere om, at Lars Findsen dyrker S/M. Detaljen om, at S/M ligefrem blev italesat på mødet, er vigtig,« siger Jacob Kaarsbo og tilføjer:
»Den understreger, hvor dybt hensigten om at miskreditere Lars Findsen stikker.«
Detaljerne om Lars Findsens privatliv er under briefingerne blevet brugt som argument for, at Lars Findsen skulle være uegnet som chef for FE, blandt andet fordi S/M og cyklerne ifølge PET-chefen kan gøre Lars Findsen sårbar over for afpresning, for eksempel fra andre efterretningstjenester, erfarer Berlingske.
PET-chef Finn Borch Andersen skriver til Berlingske, at han hverken kan be- eller afkræfte, hvad der har været afholdt af fortrolige briefinger, og hvad indholdet i givet fald har været.
»Jeg vil dog gerne fuldstændig afvise, at der på noget tidspunkt er videregivet oplysninger, som ikke er saglige og relevante,« understreger Finn Borch Andersen i kommentaren.
Eksperterne fastholder imidlertid, at det vil være usagligt og utidigt at omtale S/M over for toppolitikerne. Også selvom oplysningen om S/M skulle bidrage til et helhedsbillede af Lars Findsen.
Tidligere FE-chefanalytiker Jacob Kaarsbo har selv været sikkerhedsgodkendt på højeste niveau.
»Lad os sige, at en russisk agent møder op hos Lars Findsen og viser intime fotos,« siger Jacob Kaarsbo, som i dag er senioranalytiker i Tænketanken Europa.
»Hvis Lars Findsen svarer: ‘Dem kan vi bare gå ind og vise min kæreste, du kan også sende dem til pressen, jeg er ligeglad’. Så er manden ikke afpresningsbar. Og intet tyder på, at Lars Findsen har levet et dobbeltliv.«
Omtrent samme vurdering kommer fra juraprofessor Lasse Lund Madsen:
»Hvorvidt oplysningen om S/M-sex, som i øvrigt er en legal aktivitet, har nogen relevans, står og falder med, om det er afpresningsbart. Og det kræver, at det kan kobles til noget helt konkret, som gør ham sårbar, eksempelvis hvis en fremmed efterretningstjeneste ligger inde med et fotografi af ham i en stærkt kompromitterende situation eller i utroskab, som han åbenlyst ikke vil have frem.«
Men et fotografi, som for eksempel ville spolere Lars Findsens forhold, findes ifølge Berlingskes oplysninger ikke.
»I så fald er oplysningen både usaglig og irrelevant,« vurderer Lasse Lund Madsen.
Adspurgt om det ikke kunne være legitimt at oplyse detaljeret om Lars Findsens privatliv ved de politiske briefinger, hvis oplysningen skulle understøtte et samlet billede af, at Lars Findsen var uegnet som FE-chef, svarer juraprofessor Lasse Lund Madsen:
»Nej, det vil under alle omstændigheder høre til i et ansættelsesretligt regi. Hvis han rent faktisk har lækket statshemmeligheder efter paragraf 109, vil det være alt rigeligt til at fyre ham på gråt papir. Jeg kan ikke se, hvordan sådan en oplysning på nogen måde hører hjemme i en politisk briefing. Jeg kan kun se det som et udtryk for, at myndighederne står med en meget svag straffesag, hvor de må være usikre på slutresultatet og derfor har behov for en slags helgardering, hvis straffesagen ikke holder.«
Danmark har to efterretningstjenester: PET, der varetager hjemlige efterretnings- og sikkerhedsopgaver, og FE, der er Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste.
Ifølge kritikere er det helt uhørt, at den ene efterretningschef er gået så tæt på den anden. Forløbet er enestående, lyder det. Eller som tidligere FE-chefanalytiker Jacob Kaarsbo formulerer det:
»Jeg har aldrig hørt om en sag af tilsvarende karakter, og jeg kan ikke forestille mig, at der har været en.«
Ufuldstændige briefinger
Berlingske har talt med en række af de personer, som har deltaget ved de politiske briefinger, og de er blevet efterladt med det indtryk, at eksempelvis cyklerne er en generel uvane for Lars Findsen. Berlingske har imødekommet kildernes ønske om anonymitet, særligt på grund af sagens følsomhed.
»Under briefingen bliver Lars Findsens lyst til S/M og hans hang til at snuppe cykler præsenteret,« som en af de personer, der har siddet med under en Findsen-briefing, formulerer det.
»Både S/M og cykeltyveriet bliver nævnt på briefingen,« siger en anden person, som ligeledes var til stede under en af briefingerne.
Berlingske har tidligere sat fokus på, at der netop er en uoverensstemmelse mellem straffesagens reelle indhold og de oplysninger, myndighederne lagde frem under briefinger for toppolitikerne om Findsen-sagen tidligere på året.
Eller som en af de personer, der har deltaget i en briefing om Lars Findsen, formulerer det i dag:
»Det grundlæggende problem ved de politiske briefinger er, at de er ufuldstændige. Vi er blevet bibragt et ufuldstændigt billede af sagen.«
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) er politisk chef for PET og er blevet forelagt indholdet i denne artikel. Mattias Tesfaye henviser til, at alle oplysninger på politiske briefinger skal være »saglige og relevante«.
Justitsministeren henviser samtidig til, at Danmark »ikke har regler om at bestride poster afhængig af en bestemt seksualitet«. Mattias Tesfaye gav for nylig et stort interview til Berlingske, hvor han fastholdt, at alt i Justitsministeriet og PET er kørt efter bogen i FE-sagen. Men ministeren vil ikke gå ind i det konkrete forløb om de politiske briefinger.
Er det ikke et ret stort problem, at nogle partiledere overhovedet rejser tvivl om, hvorvidt de har fået en retvisende briefing om Findsen-sagen?
»Hvis en briefing giver anledning til nye spørgsmål, må man stille spørgsmålene. Så skal jeg gøre alt for at besvare dem,« siger justitsminister Mattias Tesfaye.
Hus og sommerhus totalovervåget
FE-chef Lars Findsen er også blevet forelagt indholdet af denne artikel. I et skriftligt svar fra Lars Findsen til Berlingske hedder det:
»Jeg er mildest talt overrasket over det tilsyneladende indhold på de politiske briefinger. Jeg ønsker ikke at kommentere det yderligere her, men henviser til min tidligere udtalelse om sagen fra slutningen af juni.«
Efter at Berlingske i forsommeren afslørede, at myndighederne under de politiske briefinger havde delt intime og personfølsomme oplysninger om Lars Findsen, udsendte han to dage senere, 28. juni, en skriftlig udtalelse.
Dengang fastslog Lars Findsen, at indsigten i hans private oplysninger var frembragt under den totalovervågning, han og Lars Findsens nærmeste var blevet udsat for. Lars Findsen henviste til »PETs rumaflytninger af vores hus og sommerhus«, og at overvågningen havde stået på »gennem længere tid, end nogen har forestillet sig indtil videre«.
»Det er oplysninger, som vil være tilvejebragt ved ransagninger i vores hjem, sms-tråden med min kæreste på min telefon, som jeg frivilligt udleverede til politiet med alle mine koder ved anholdelsen, telefonaflytning af samtaler med min kæreste og hemmelige rumaflytninger at mit/vores privatliv,« udtalte Lars Findsen.
Fra 2002 har Lars Findsen været chef for PET, derefter departementschef i Forsvarsministeriet og siden chef for FE. I sin skriftlige udtalelse henviste han til, at hans privatliv gennem mange år har været foreneligt med de betroede embeder.
»Det er mit privatliv, som jeg kan stå fuldt og helt ved, og jeg ville ikke have påtaget mig de funktioner, som jeg har haft, hvis jeg opfattede mig selv som afpresningsbar – heller ikke i forhold til fremmede magter,« understregede Lars Findsen i sin udtalelse.
Rammen for de politiske briefinger af landets toppolitikere i begyndelsen af året var, at Lars Findsen 8. december 2021 blev anholdt og sigtet for at have lækket højt klassificerede oplysninger. Frem til midten af februar sad han fængslet i 71 dage og er fortsat sigtet efter straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder. Bestemmelsen er ikke blevet anvendt i mere end 40 år og kan udløse op til 12 års fængsel.
PET-chef førte ordet
Efterforskningen mod Lars Findsen befinder sig i et krydsfelt mellem PET, Østjyllands Politi og udlånte medarbejdere fra den nye 15. politikreds, National enhed for Særlig Kriminalitet. Ifølge kilder tæt på sagen har PET været en afgørende drivkraft i efterforskningen mod Lars Findsen. PET har således spillet en helt central rolle i overvågningen af Lars Findsen, som omfatter aflytning af hans hjem i Charlottenlund og sommerhus på Sjælland, personlige observationer af Lars Findsen og i mindst ét tilfælde aflytning på en café, siger kilder tæt på forløbet.
De politiske briefinger om Findsen-sagen fandt sted i Justitsministeriet sidst i januar og begyndelsen af februar i år, fremgår det af skriftligt materiale, som Berlingske har set. Briefingerne er givet i forskellige fora med varierende deltagerkreds. Desuden er man i enkelte tilfælde under briefing om sagen mod daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i maj også kommet ind på sagen mod Lars Findsen, erfarer Berlingske.
Fra myndighedernes side har PET-chef Finn Borch Andersen deltaget under Findsen-briefingerne. PET-chefen har under flere briefinger været flankeret af Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, som for nylig modtog en irettesættelse for sin rolle i minkforløbet, og den daværende justitsminister, Nick Hækkerup (S) – under Hjort-briefingerne i maj var den politiske chef skiftet ud, så den nuværende justitsminister, Mattias Tesfaye, deltog.
Under de politiske briefinger i Justitsministeriet var det altovervejende PET-chef Finn Borch Andersen, som førte ordet, erfarer Berlingske.
»Det virker surrealistisk og er under alle omstændigheder dybt problematisk, at PET-chefen har miskrediteret Lars Findsen på den måde,« siger tidligere FE-chefanalytiker Jacob Kaarsbo.
»Om PET-chefen selv har fået ideen, kan jeg ikke vide. Men enhver, som er sikkerhedsgodkendt, ved, at cykler på en genbrugsplads er en petitesse, og at seksuel orientering ikke i sig selv gør en person afpresningsbar,« vurderer Jacob Kaarsbo.
Ligner justitsmord og karaktermord
Det er ikke unormalt, at partiledere modtager lukkede briefinger om særlige situationer. De politiske briefinger har i årtier været et anvendt værktøj på Slotsholmen. Således er partiformænd blevet briefet om eksempelvis terrorsager, gidselsituationer og udenrigspolitiske kriser; i nyere tid om corona og skyderiet ved Field's.
Målet med disse briefinger er give partiformændene et unikt indblik i væsentlige sager. Nogle gange kan briefingerne være afgrænset til regeringens parlamentariske grundlag eller til såkaldt regeringsduelige partier. Man forsøger at klæde toppen af Christiansborg på til at forstå og tage stilling til svære situationer.
Men meget tyder på, at briefingen om Lars Findsen ikke har været normal.
Tidligere FE-chefanalytiker Jacob Kaarsbo mener, at sigtelsen mod Lars Findsen må være »papirtynd«, siden PET-chef Finn Borch Andersen under briefingerne havde behov for at krydre den med detaljer om FE-chefens privatliv.
»Uden at have været til stede på briefingerne ligner det, at man ikke har kunnet få juraen til at hænge sammen og i stedet forsøger at fælde manden på et løst grundlag. Det ligner både et forsøg på justitsmord og karaktermord,« siger Jacob Kaarsbo.
I slutningen af juni i år kunne Berlingske afsløre, at sigtelsen mod Lars Findsen består af ni forhold: i alt fire samtaler med to journalister, fire samtaler med nærtstående og en mulig samtale i forbindelse med en Berlingske-artikel om det omdiskuterede kabelsamarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA).
Adskillige eksperter vurderede sigtelsen og sagen mod Lars Findsen som tynd. Det affødte blandt andet opmærksomhed, at en samtale mellem Lars Findsen og hans dengang 84-årige mor overhovedet havde fundet vej til sigtelsen.
Ifølge Berlingskes oplysninger er sigtelsen formuleret i generelle vendinger. Det mest præcise er konkrete samtaler med de to navngivne journalister og fire nærtstående om forskellige emner. Sigtelsen omtaler ifølge Berlingskes oplysninger umiddelbart ingen åbenlys og utvetydig overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Som hvis der eksempelvis i sigtelsen direkte havde stået, at Lars Findsen skulle have udleveret hemmeligt stemplede dokumenter til en journalist.
En dyb krænkelse
I juni i år afdækkede Berlingske også kløften mellem de politiske briefinger om Lars Findsen og sagens reelle indhold. Her kom det frem, at myndighederne ud over de intime oplysninger om Lars Findsen også i andre tilfælde havde fremstillet sagen, så politikerne fik et skævvredet og forstærket billede af sagens alvor. Partilederne Lars Løkke Rasmussen (M) og Morten Messerschmidt (DF), som begge havde modtaget en briefing om Findsen-sagen, rejste offentlig kritik af, om de overhovedet havde fået et retvisende billede af sagen under briefingerne.
I Lars Findsens udtalelse fra 28. juni i år var han tydelig om sin forargelse over, at landets politikere havde fået indsigt i hans privatliv: »Irrelevansen understreges af, at jeg aldrig er blevet afhørt herom.«
»Jeg kunne finde på mange flere ord at sige om dét, der foregår, men vil her begrænse mig til at sige, at jeg opfatter det som en dyb krænkelse af både mine nærmeste og mig selv,« udtalte Lars Findsen.
Dengang adresserede han også fremstillingen af ham som cykeltyv. Han oplyste, at han alene havde opsamlet »et par værdiløse cykelvrag«, som allerede var afmærket til destruktion, samt en kasseret cykel fra en container på en genbrugsplads.
Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved Syddansk Universitet, vurderer, at det var irrelevant og i strid med kravet om saglighed i forvaltningen, hvis S/M blev bragt op på de politiske briefinger. På baggrund af de oplysninger, der er kommet frem om straffesagen mod Lars Findsen, betegner Sten Schaumburg-Müller ligeledes sagen som »virkelig tynd«. Sten Schaumburg-Müller henviser til, at det ser ud, som om det er meget langt fra, at Lars Findsen for eksempel har lækket helt afgørende oplysninger eller forsynet fjenden med fortroligt materiale.
»Og det er i sig selv en skandale,« siger Sten Schaumburg-Müller.
Kritikere i kø
FE-sagen er et af de mest spektakulære forløb om danske efterretningstjenester. Sagen tager afsæt i det engang hemmelige dansk-amerikanske samarbejde om at tappe data fra undersøiske kabler. Forløbet tog fart, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) i august 2020 åbnede hård offentlig kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, hvilket førte til hjemsendelse af ledende FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen. Knap halvandet år senere tog forløbet en markant drejning, da samtlige af de hjemsendte medarbejdere blev pure frikendt af en undersøgelseskommission. Men i de helt samme dage kom det frem, at Lars Findsen og andre efterretningsansatte var mistænkt for at lække højt klassificerede oplysninger.
Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) blev sigtet efter straffelovens paragraf 109 efter udtalelser om NSA-samarbejdet i medierne. Da anklagemyndigheden i maj ville tiltale Hjort Frederiksen, afviste et folketingsflertal imidlertid at ophæve hans parlamentariske immunitet. Rigsadvokaten er lige nu i gang med at tage stilling til, om sigtelsen mod Lars Findsen skal føre til en tiltale og dermed reelt en retssag, eller om sagen bør skrinlægges.
Det taler til myndighedernes fordel i sagskomplekset, at en byretsdommer ad flere omgange har vurderet, at mistankerne mod Lars Findsen er så alvorlige, at han blev varetægtsfængslet. Og at Østre Landsret har medgivet, at der i seks af ni forhold i sigtelsen er begrundet mistanke om, at Lars Findsen har overtrådt paragraf 109.
Alligevel har en række efterretningseksperter, juraeksperter, politikere og tidligere embedsmænd kritiseret regeringen i skarpe vendinger. Kritikerne omfatter pensionerede topembedsmænd, som normalt aldrig udtaler sig. I grove træk handler kritikken om, at regeringen helt unødigt har eskaleret sagen og påkaldt uhensigtsmæssig fokus på efterretningstjenesterne. Venstre har allerede varslet, at partiet ikke vil udelukke en undersøgelseskommission om regeringens håndtering af forløbet.
Oplysninger skal være saglige og relevante
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) forklarer i et interview med Berlingske, at regeringen ifølge loven i større sager om efterretningstjenesterne skal orientere Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, ligesom partiledere kan blive briefet. Deltagerne fra myndighederne vil typisk være minister, embedsmænd fra departementet og relevante personer fra efterretningstjenesterne, forklarer ministeren. Han vil ikke oplyse, om PET-chef Finn Borch Andersen overvejende førte ordet under de politiske briefinger om Lars Findsen.
»Det afgørende under disse briefinger er, at de oplysninger, som kommer frem, er saglige og relevante. Og vi må gerne give et samlet billede af sikkerhedssituationen i Danmark på de briefinger,« siger Mattias Tesfaye.
Og her kan intime detaljer være saglige og relevante, hvis man vurderer, at for eksempel seksuelle præferencer kan gøre en efterretningschef sårbar for afpresning?
»Det afgørende er, at oplysningerne er saglige og relevante. Jeg vil ikke gå ind i det konkrete forløb, men generelt lever vi i et land, hvor vi ikke har regler om at bestride poster afhængig af en bestemt seksualitet,« siger Mattias Tesfaye.
Justitsministeren gav i weekenden et større interview til Berlingske, hvor han gjorde sig selv til garant for, at alt i Justitsministeriet og PET er kørt efter bogen i FE-sagen, herunder straffesagen mod Lars Findsen. I samme interview bekræftede Mattias Tesfaye, at der kun var givet saglige og relevante oplysninger ved de briefinger, hvor han selv havde deltaget.
Men er man sårbar, hvis man for eksempel har dyrket S/M?
»Det kommer for tæt på. Det har jeg ingen kommentarer til,« siger Mattias Tesfaye.
PET-chef: Alvorlig og usædvanlig sag
PET-chef Finn Borch Andersen fastslår i sit skriftlige svar til Berlingske, at en sag som FE-sagen må udløse debat.
»Der er ingen tvivl om, at der er tale om en alvorlig og usædvanlig sag, og jeg kan godt forstå, at sagen giver anledning til debat, sådan må og skal det være i et åbent og demokratisk samfund,« skriver Finn Borch Andersen.
Når det er sagt, har sagen været behandlet som alle andre sager om statens sikkerhed, som PET efter loven har til opgave at efterforske, anfører PET-chefen:
»Det betyder blandt andet, at mulige indgreb, som for eksempel ransagninger og aflytninger, altid skal godkendes af en dommer, som skal vurdere, at indgrebet er nødvendigt og proportionalt for at efterforske den konkrete mistanke.«
Men ifølge fagfolk har hele forløbet været så betændt, at man bør få kulegravet sagen.
Set fra et sikkerhedsperspektiv er FE-sagen, herunder straffesagen mod Lars Findsen, dybt skadelig for de danske efterretningstjenester, hvis effektivitet i høj grad afhænger af, at fremmede tjenester har tillid til og er villige til at dele efterretninger med de danske tjenester, forklarer tidligere FE-chefanalytiker Jacob Kaarsbo.
»Vi har en undersøgelseskommissions ord for, at der intet var at komme efter i første omgang. Nu synes jeg, at resten skal undersøges, for vores lands sikkerhed er blevet skadet i et omfang, som få begriber. Hele forløbet bør kulegraves,« siger Jacob Kaarsbo.
Også fra et juridisk perspektiv er anbefalingen klar.
»Der er allerede kommet alt for meget frem i det her forløb, der umiddelbart forekommer mærkeligt og svært at få til at give mening rent juridisk,« siger professor i strafferet Lasse Lund Madsen:
»Såfremt oplysningerne om Lars Findsens seksuelle præferencer viser sig at være videregivet uberettiget, vil det formentlig være en overtrædelse af straffelovens paragraf 264 d og gdpr-reglerne. Alt i alt mener jeg i høj grad, at det vil være hensigtsmæssigt at få undersøgt, hvad der er foregået.«
Læs mere:
Bag om historien: Du kan læse om journalisternes overvejelser, herunder etiske dilemmaer, bag denne artikel her.
Du kan læse en detaljeret gennemgang af straffesagen mod Lars Findsen her.
Du kan læse en detaljeret gennemgang af straffesagen mod Claus Hjort Frederiksen her.
