Én person er blevet selvstændig dataanalytiker. En anden person er blevet chef i Hjemmeværnet. En tredje person er blevet landsdommer. Og flere har drejet karrierevejen helt over i det private erhvervsliv.
Fælles for hovedpersonerne i den verserende sag om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er, at stort set alle har været nødsaget til at forlade deres job i efterretningstjenesterne.
Syv af de i alt otte hjemsendte eller sigtede embedsmænd i FE-sagen har forladt de hemmelige tjenester, viser en gennemgang. Flere har helt forladt det offentlige.
Det årelange forløb har rystet Forsvarets Efterretningstjeneste og tjenestens omdømme, lyder det. Men samtidig viser en gennemgang, at forløbet har haft store personlige omkostninger for en række af de involverede, som har brugt årtier på at arbejde for Danmarks sikkerhed. Også selvom det efterfølgende har vist sig, at personerne alligevel ikke har gjort noget galt.
Tidligere chefanalytiker i FE Jacob Kaarsbo konstaterer et misforhold mellem myndighedernes behandling af de hjemsendte og sigtede på den ene side og de foreløbige retlige konsekvenser på den anden side. Sigtelsen mod en af de anholdte i FE-sagen er for eksempel opgivet, fordi den var »grundløs«.
»Læk skal efterforskes og håndhæves, men det virker, som om man har eskaleret sagen ud af proportioner,« siger han.
»Den hårdhændede behandling har for nogen alvorlige følger, og i mindst ét tilfælde har sigtelsen vist sig at være helt grundløs. Dér bliver myndighederne nødt til at kigge indad. Myndighederne er faret voldsomt hårdt frem. Det er bekymrende,« siger Jacob Kaarsbo.
Men først FE-sagen forklaret i seks sætninger: I august 2020 rettede Tilsynet med Efterretningstjenesterne med regeringens billigelse en uhørt voldsom kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste. Kritikken medførte, at fem ledende FE-medarbejdere blev hjemsendt. Året efter affejede en undersøgelseskommission al kritik. På samme tidspunkt tog sagen en markant drejning, da fire efterretningsfolk fra FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET) samt tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) blev sigtet for læk af statshemmeligheder. I to af tilfældene har anklagemyndigheden siden frafaldet sigtelsen. Den tidligere FE-chef Lars Findsen blev som den eneste både hjemsendt og sigtet.
»FE-sagen har fået store konsekvenser for en række embedsmænd, selvom de er blevet frikendt af en undersøgelseskommissionen, mens straffesagerne har vist sig betydeligt mindre alvorlige, end de først blev udlagt,« vurderer professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze, som også har fulgt forløbet tæt.
For enkelte af hovedaktørerne er deres personlige forløb offentligt kendt.
Den tidligere FE-chef Lars Findsen er suspenderet og i dag tiltalt for at røbe statshemmeligheder og videregive fortrolige oplysninger. Han udgav i oktober en bog om sin version af sagen. Berlingske har i en artikelserie vist, at sigtelsen og tiltalen mod Lars Findsen handler om hans samtaler med to journalister og fire nærtstående, og at Folketinget er blevet efterladt med et misvisende billede af straffesagen. Det er også kendt, at anklagemyndigheden forgæves forsøgte at rejse tiltale for læk af statshemmeligheder mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), fordi et flertal i Folketinget blokerede. Efter at Hjort Frederiksen har forladt Christiansborg, ligger hans retlige skæbne muligvis parkeret i aftalerne bag en ny regering.
Om forløbet siger Claus Hjort Frederiksen i dag:
»Jeg har haft et forkrøblet år. Jeg har ikke rundet af på en værdig måde. Jeg har også oplevet, at nære kolleger fra eksempelvis Socialdemokratiet og De Radikale har haft svært ved at hilse og have en åbenhjertig dialog, selvom vi har haft et tæt forhold. Forløbet har gjort mig vred og ked af det.«
Men lad os først belyse de hjemsendte.
Ud over Lars Findsen blev fire ledende FE-medarbejdere hjemsendt i august og september 2020 – med henvisning til tilsynets kritik.
Departementschefen
Har man fulgt FE-sagen, ved man, at forløbet betød, at Thomas Ahrenkiel, tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, alligevel ikke blev Danmarks ambassadør i Berlin. I 2020 stod Thomas Ahrenkiel i forvejen til at forlade Forsvarsministeriet i september, men blev få dage forinden hjemsendt og mistede samtidig ambassadørposten.
Tilsynets kritik af FE i august 2020 handlede blandt andet om, at det engang tophemmelige dansk-amerikanske kabelsamarbejde indhentede for mange danske data. I pressemeddelelsen fra tilsynet blev det formuleret som: »At der ved centrale dele af FEs indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere.«
For hjemsendelsen af Thomas Ahrenkiel har det derfor formentlig spillet en rolle, at han ikke blot havde siddet som øverste embedsmand på forsvarsområdet, men inden da også været chef for Forsvarets Efterretningstjeneste i fem år.
I begyndelsen af 2021 tiltrådte Ahrenkiel en nyoprettet stilling i Udenrigsministeriet som særlig repræsentant for nye trusler og teknologier. Han har i dag helt forladt centraladministrationen og er partner i virksomheden Macro Advisory Partners.
»Jeg har ingen kommentarer til forløbet,« siger Thomas Ahrenkiel til Berlingske.
Og så er der de øvrige centrale personer i FE-sagen, som offentligheden muligvis ikke kender til.
Brigadegeneralen
Frem til august 2020 var brigadegeneral Henrik Berg indhentningschef i FE. Kritikken fra tilsynet indebar, at han blev hjemsendt. Da FE-kommissionen året efter rensede både tjenesten og de hjemsendte, havde den daværende mand i spidsen for den militære tjenestes indhentningafdeling for længst fået nyt arbejde.
26. oktober 2020 blev han præsenteret som ny stabschef i Hjemmeværnet – med et solidt cv: officersuddannet, tjeneste hos kamptropperne, udsendt til Cypern, Kroatien og Irak og frem til august 2020 altså »chef for operationer« ved Forsvarets Efterretningstjeneste i København.
Senest satte Kongehuset et blåt stempel på Henrik Bergs indsats. I april i år blev han dekoreret som Kommandør af Dannebrogordenen. Hverken Henrik Berg eller hans advokat har ønsket at kommentere denne artikel.
Den juridiske chef
Også den daværende juridiske chef i FE blev hjemsendt i sensommeren 2020. Hun forlod ligeledes Forsvarets Efterretningstjeneste og blev ansat som kommitteret ved Rigsadvokaten. I maj i år kom det frem, at hun var udnævnt som konstitueret landsretsdommer. En stilling, hun tiltrådte kort tid efter. Hendes advokat oplyser over for Berlingske, at den tidligere juridiske chef i FE hverken ønsker at kommentere forløbet eller få sit navn frem.
Juristen
Blandt de ledende FE-medarbejdere, som blev hjemsendt i august 2020, er der også en jurist, som havde arbejdet i tjenesten i mange år. Personens navn har ikke været fremme i offentligheden, og vedkommende har frabedt sig, at det sker i denne artikel. Personen fortæller, at Forsvarsministeriet højst 14 dage efter hjemsendelsen spurgte, hvad vedkommende kunne tænke sig at arbejde med. Og at vedkommende i dag er – som den eneste af alle hjemsendte og sigtede – ansat i Forsvarsministeriets regi.
Adspurgt om sagen har mærket vedkommende, svarer personen kortfattet:
»Meget.«
De sigtede
Som nævnt blev samtlige af de hjemsendte FE-ansatte frikendt af en efterfølgende undersøgelseskommission og kunne i princippet vende tilbage til deres arbejde i efterretningstjenesten. Men i de næsten samme decemberdage i 2021 tog FE-sagen en drejning, da det kom frem, at fire efterretningsansatte fra henholdsvis Politiets Efterretningstjenesten (PET) og FE var blevet sigtet for læk af statshemmeligheder.
Det udløste overskrifter, at ingen andre end FE-chef Lars Findsen var sigtet efter straffelovens paragraf 109 for læk af højt klassificerede oplysninger. De øvrige tre sigtede har derimod fået mindre opmærksomhed.
Her er, hvad vi ved.
Den erfarne PET-mand
Én af de fire personer, som 8. december 2021 blev anholdt og sigtet efter paragraf 109, er en 62-årig politiassistent. Han blev efter 38 års tjeneste i dansk politi, heraf mere end et årti hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), anholdt af betjente fra selvsamme tjeneste. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør klokken 07.20 og løsladt 08.14, viser retsdokumenter. I samme ombæring blev han suspenderet fra sit arbejde i PETs hovedkontor i Buddinge. Sommeren 2022 gik han på pension fra tjenesten.
I dag har han dog fundet nyt arbejde i en helt anden branche, erfarer Berlingske. Den 62-årige politiassistent ser, som tidligere beskrevet, frem til at afgive forklaring i en eventuel undersøgelseskommission om sagen om agent Ahmed Samsam. Ahmed Samsam sidder fortsat fængslet for rejser til Syrien, selvom det er blevet afsløret, at han agerede som dansk agent.
Ifølge Berlingskes oplysninger har den 62-årige erkendt under afhøringer at have fortalt journalister, at Ahmed Samsam var dansk agent for PET og siden FE. Dermed eksisterer der en direkte forbindelse mellem det store FE-kompleks og sagen om Ahmed Samsam.
I mellemtiden har straffesagen mod den 62-årige ændret karakter. Han er nu udelukkende sigtet for overtrædelse af tavshedspligten efter den betydeligt mildere paragraf 152.
Den 62-årige har ikke ønsket at kommentere denne artikel. I november i år sagde hans advokat, Jakob Lund Poulsen, at hans klient har bedt om at få straffesagen udskudt til efter en undersøgelseskommission.
»Det er min klare opfattelse, at en kommissionsvurdering af det samlede billede, herunder baggrunden for min klients handlinger, vil bidrage til de formildende omstændigheder i min klients sag,« sagde Jakob Lund Poulsen.
Dataanalytikeren
En midaldrende dataanalytiker med et årtis erfaring som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste var også blandt de fire efterretningsfolk, som 8. december 2021 blev anholdt. PET-folk hentede analytikeren om morgenen klokken 07.28. Et døgn senere, klokken 07.12, blev han fremstillet i et grundlovsforhør, som varede mere end fire timer.
Analytikeren blev sigtet efter paragraf 109 om læk af statshemmeligheder og blev varetægtsfængslet i 11 dage. Retten vurderede, at »efter de foreliggende oplysninger herunder anholdtes forklaring, de dokumenterede bilag samt observationer, er der begrundet mistanke om, at anholdte [navn udeladt] har gjort sig skyldig i de rejste sigtelser«.
Ikke desto mindre er sigtelsen og dermed straffesagen mod dataanalytikeren helt frafaldet i dag. Anklagemyndigheden vurderede alligevel, at »videre forfølgning ikke ville føre til en domfældelse«, oplyser analytikerens advokat, David Neutzsky-Wulff.
Dermed er sagen og anklagen mod analytikeren definitivt løbet ud i sandet.
I dag er vedkommende videre i sit professionelle liv og arbejder som selvstændig. Dataanalytikeren har anmodet anklagemyndigheden om erstatning. Advokat David Neutzsky-Wulff oplyser, at hans klient ikke ønsker at udtale sig om forløbet.
Den mangeårigt FE-ansatte
Med i gruppen af de sigtede var også en person med mange års ansættelse ved Forsvaret. Vedkommende blev 8. december 2021 anholdt på vej til arbejde. Anholdelsen skete på åben gade i København i nærheden af et FE-kontor.
Senere på dagen blev personen sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 109, subsidiært straffelovens paragraf 152. Anholdelsen skete på baggrund af en anmeldelse fra FE og efterfølgende overvågning af bil, mobil, internet og vedkommendes færden. Personen blev løsladt samme dag og kom aldrig i grundlovsforhør.
4. maj 2022 lød det i et brev fra anklagemyndigheden, at sagen var droppet. Sigtelsen var grundløs, erfarer Berlingske. Samme dag ringede vedkommende til FE og bad om at få sit job tilbage. Uden resultat. Efter flere forhandlinger accepterede personen en fratrædelsespakke.
I dag har vedkommende arbejde et andet sted. Forløbet er anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Vedkommende har søgt om erstatning for uretmæssig anholdelse.
FE-chefen
I centrum for hele FE-sagen står den suspenderede FE-chef Lars Findsen, den eneste som både blev hjemsendt og sigtet og tiltalt for læk af statshemmeligheder.
Adspurgt om, hvordan forløbet har påvirket ham, svarer Lars Findsen skriftligt:
»Jeg havde været embedsmand i 30 år, de sidste små 20 år som topchef, da jeg sammen med mine ledelseskolleger i FE blev hjemsendt i august 2020. Jeg har derfor været vant til at arbejde meget og inden for nogle faste rammer, så det har været en omvæltning.«
Den suspenderede spionchef forklarer, at sagen har fyldt meget i hans liv og stadig gør det, men lægger vægt på, at »de negative tanker ikke fylder for meget«.
Han peger på, at sagen har haft konsekvenser for hans nærmeste. Han er vred og forarget over, hvor dårligt andre af de ni hjemsendte og sigtede har det i dag.
»Der er handlet hovedløst og uordentligt,« skriver Lars Findsen:
»Og det undrer mig stadig, at der tilsyneladende ikke har været nogen stopklodser eller personer, der har været i stand til at tænke to skridt frem i forhold til at passe på vores efterretningsmiljø eller bare udvise almindelig hensyntagen til de pågældende medarbejdere.«
Spionchefen blev 16. september i år tiltalt for læk af statshemmeligheder og brud på tavshedspligt efter samtaler med journalister og nærtstående. Som Berlingske har afdækket, fandt de pågældende samtaler sted, imens Lars Findsen var hjemsendt som FE-chef. Under hjemsendelsen blev Lars Findsen mistænkt for at lække fortrolige oplysninger og var derfor i mange måneder totalovervåget i hjem og sommerhus af Politiets Efterretningstjeneste (PET).
En række spørgsmål skal tilsyneladende afklares, før en egentlig retssag kan finde sted.
Domstolene skal eksempelvis først tage stilling til, om forsvarsadvokaterne i lige præcis Lars Findsens sag kan underlægges det såkaldte sikkerhedscirkulære, som forhindrer dem i at indvie eksperter i sagens forhold og dermed foretage en såkaldt modefterforskning.
Forsvarsadvokat Lars Kjeldsen har også bedt om at få flyttet retssagen til Retten i Lyngby. Landsretten har i den forbindelse afsagt kendelse om, at retssagen skal køre i Københavns Byret, men her har forsvarsadvokaterne anmodet om tilladelse til at få det efterprøvet ved Højesteret.
Anklagemyndighed farer voldsomt frem
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, har tidligere påpeget et opsigtsvækkende mønster: At anklagemyndigheden i visse profilerede sager lader til at fare meget voldsomt frem, selvom sagerne rent juridisk har vist sig relativt spinkle.
Gøtze har eksempelvis henvist til straffesagen mod den tidligere PET-chef Jakob Scharf og den såkaldte dukkesag, hvor anklagemyndigheden truede med hårde paragraffer, ligesom PET blev involveret. Selvom han betegner FE-sagen som enestående, går mønstret også igen her, påpeger han.
»Det samlede billede efterlader indtrykket af, at der er sket en voldsom afdramatisering på det strafferetlige,« siger Michael Gøtze.
»At politiet har rejst en åbenbart grundløs sigtelse i FE-sagen, er bemærkelsesværdigt,« tilføjer han.
En lære fra FE-sagen er, at hvis embedsmænd først er hjemsendt, så er det stempel tilsyneladende svært at slippe af med i den type sager.
Ansættelsesmæssigt har sagen ifølge Michael Gøtze nærmest omvendt fortegn i forhold til eksempelvis Minksagen, hvor blot to topembedsmænd blev hjemsendt, selvom ti personer blev kritiseret af granskningskommissionen.
Tidligere chefanalytiker i FE Jacob Kaarsbo henviser til, at sagen både har skabt intern uro i FE og med al sandsynlighed skadet tjenestens omdømme i udlandet.
»Forløbet har samlet set været skadeligt, fordi myndighederne hele tiden har eskaleret sagen,« siger han.
»Man har aldrig tidligere set noget lignende hos Danmarks allierede i Vesten,« siger Jacob Kaarsbo.
Forsvarsministeriet afviser at svare på spørgsmål i forbindelse med denne artikel og henviser blandt andet til, at der er tale om personalesager. Statsministeriet, Justitsministeriet og PET ønsker heller ikke at kommentere sagen.
»Jeg er død, inden sagen er afgjort«
For den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har FE-sagen ført ham igennem forskellige faser. Fra chok over vrede til en tilstand i dag, han har svært ved at sætte ord på, som Claus Hjort Frederiksen forklarer, da vi besøger ham i familiens ældre fiskerhus ved Humlebæk Havn.
Først blev Claus Hjort Frederiksen stærkt chokeret, da to betjente for præcist et år siden – midt i december 2021 – meddelte, at han var sigtet for brud på straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder.
Men chokket forvandlede sig til vrede. For FE-sagen betød, at Claus Hjort Frederiksen måtte afstå fra at deltage i politiske debatter. Han har heller ikke deltaget i de formelle afskedsceremonier for afgående folketingsmedlemmer, selvom novembervalget i år markerede en afslutning på årtiers karriere som minister og folketingsmedlem. Men den seneste tid har følelsen forvandlet sig igen.
»Det lyder nok mærkeligt og forkert, men på en måde er jeg blevet ligeglad. Jeg er død, inden denne sag er overstået«, siger Claus Hjort Frederiksen.
Claus Hjort Frederiksen henviser til, at en eventuel straffesag kan komme til at løbe over mange år. Måske skal Lars Findsens sag afgøres først. Og så skal han igennem byret, landsret, måske Højesteret og i yderste fald menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Berlingske har tidligere afdækket, at straffesagen mod Claus Hjort Frederiksen alene handler om offentlige medieoptrædener.
»Min advokat har dog gjort det tydeligt for mig, at jeg ikke ønsker at gå ud og ind af retssale i min pensionisttilværelse. Så kan sagen lukkes, accepterer jeg selvfølgelig det,« siger Claus Hjort Frederiksen.
Han tænker og tøver, når han skal sætte ord på, hvordan han har det i dag. Men siger:
»Måske er afventende det mest præcise ord.«
Læs mere:
Få overblik over Berlingskes FE-afdækning her.
