Ellemann og Løkke løb fra løfter i minksag – på side 48 i regeringsgrundlaget gemmer sig slet skjult kritik af Mette Frederiksens ledelsesstil

Lige før regeringsgrundlagets afsnit om Grønland og Færøerne gemmer der sig et stille opgør med statsminister Mette Frederiksens ledelsesstil og den »magtfuldkommenhed«, som førte til valget. Eksperter tvivler på, om generelle gloser medvirker til større åbenhed om de politiske beslutninger.

Statsminister Mette Frederiksen, formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen smilede og var glade, da de onsdag gik ind til præsentationen af den nye SVM-regering. Det seneste år har luften været iskold imellem de tre. Ellemann kunne ikke stole på Mette Frederiksen, lød det, og Løkke ville hellere pege på en anden socialdemokrat end sin nye chef. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Da muligheden for at komme i regering opstod, løb Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, så hurtigt, de kunne, fra valgkampens ellers ufravigelige krav om en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens mulige strafferetlige ansvar i minksagen.

Ikke desto mindre indeholder det politiske grundlag for SVM-regeringen et slet skjult opgør med det, som arge kritikere – Ellemann-Jensen og Løkke Rasmussen i blandt – de seneste år har beskrevet som en altoverskyggende magtfuldkommenhed under statsminister Mette Frederiksens ledelse.