På papiret lover SVM-regeringen at kulegrave FE-sagen. Men nærlæser man, hvad der faktisk står i regeringsgrundlaget, lægger de tre partier snarere op til en spinkel og politisk ufarlig undersøgelseskommission, lyder kritikken fra juraprofessorer og oppositionen.
»Kommissoriet forekommer mig at være temmelig begrænset,« konstaterer Lasse Lund Madsen, professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet.
Den nyslåede SVM-regering varsler i regeringsgrundlaget en kommende undersøgelseskommission. Men undersøgelsen er afgrænset således:
»Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission til undersøgelse af beslutningen om hjemsendelse af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelsen.«
Det vil således sige, at der i første omgang alene lægges op til at undersøge, hvorfor fem daværende FE-ledere blev hjemsendt i august og september 2020. Var det sagligt?
Spørgsmålet er muligvis inspireret af, at Lars Findsen i sin bog »Spionchefen – erindringer fra celle 18« skriver, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) dengang skulle have tilkendegivet over for ham, at hun ikke havde noget at udsætte på FE-ledelsen, men at hun skulle kunne tælle til 90. Underforstået, at ministeren var nødt til at have opbakning fra Folketinget, og at hjemsendelsen af FE-ledelsen kunne tolkes som politisk og usaglig. Men spørgsmålet om uberettiget hjemsendelse kan blive svært at afklare, lyder vurderingen.
Og samtidig er det mindst lige så bemærkelsesværdigt at hæfte sig ved, hvad den nye regering ikke lægger op til at kulegrave, understreger eksperter og folketingspolitikere.
1.
Regeringen lægger alene op til at undersøge, hvorfor de fem ledende medarbejdere blev sendt hjem. Ikke hvem der tillod – eller hvorfor – at den uhørt kritiske pressemeddelelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev udsendt offentligt i august 2020. Dét, som ellers har været et af de primære kritikpunkter.
2.
Der er heller ikke lagt op til at undersøge, hvorfor myndighederne for så kontant frem mod Lars Findsen – med eksempelvis overvågning i mange måneder, anholdelse i lufthavn og brug af straffelovens paragraf 109 for første gang i mere end 40 år. Herunder på hvilket grundlag domstolene har tilladt den systematiske aflytning i blandt andet Lars Findsens hjem og sommerhus, og hvor ideen til at bruge paragraf 109 kommer fra.
Berlingske har i en artikelserie gennem 2022 åbnet debatten om, hvorvidt midlerne i Findsen-sagen står mål med brøden. Blandt andet ved at fortælle, at Lars Findsen alene er sigtet og tiltalt efter straffelovens strenge paragraf 109 om brud på statshemmeligheder for samtaler med to journalister og fire nærtstående, heriblandt Findsens dengang 84-årige mor.
Dette har vakt opsigt og udløst kritik på Christiansborg, men hele forløbet om Lars Findsen er på forhånd skåret ud af en kommende undersøgelseskommission. I stedet vil SVM-regeringen afvente resultatet af straffesagen.
»I respekt for den verserende straffesag vil regeringen, når sagen er afsluttet, tage stilling til behovet for en yderligere undersøgelseskommission og drøfte det med Folketinget,« står der i regeringsgrundlaget.
3.
Dermed er der heller ikke lagt op til at undersøge, hvorfor myndighederne anført af Justitsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste under politiske briefinger har delt meget intime oplysninger med udvalgte folketingspolitikere, blandt andet om Lars Findsens seksuelle præferencer.
Det mest betændte
I Berlingskes gennemgang af FE-sagen har det netop vist sig, at der er en uoverensstemmelse mellem indholdet i straffesagen mod Lars Findsen, og hvad myndighederne har fortalt Folketinget om sagen.
4.
Der er heller ikke lagt op til at undersøge, hvem der tog initiativ til, at chefer fra PET og FE i december 2021 afholdt samtaler med mediechefer om, hvilke sager medierne angiveligt klogt holdt sig på afstand af, eller hvem der besluttede, at mindst otte journalister i januar 2022 blev opfordret af politiet til at vidne i FE-sagen.
5.
Der er heller ikke lagt op til at få afklaret, hvorfor to andre FE-ansatte har været sigtet i forløbet, selvom anklagemyndigheden nu helt har opgivet straffesagerne.
6.
Der er heller ikke lagt op til at undersøge, hvorfor – og hvem der besluttede – at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skulle sigtes efter straffelovens paragraf 109 alene for offentlige medieudtalelser.
7.
Og så er FE-sagens måske mest betændte udløber, sagen om den danske agent Ahmed Samsam, ikke nævnt med et ord. Samsam sidder fængslet på femte år for rejser til Syrien, han foretog for de danske efterretningstjenester. Hvorfor er han ikke blevet løsladt, når alle omkring forløbet ved, at han arbejdede for den danske stat?
Da FE og PET afholdt de såkaldte advarselssamtaler med udvalgte mediechefer i december 2021, blev sagen om Ahmed Samsam ifølge mediecheferne fremhævet som en af de tre sager, medierne skulle være varsomme med at skrive om.
Det er også kommet frem, at en af de sigtede i FE-sagen er en mangeårig PET-ansat, som netop har forsøgt at gøre opmærksom på, at en dansk agent uretmæssigt sidder fængslet.
Formuleringerne i regeringsgrundlaget vækker opsigt blandt eksperter.
Lasse Lund Madsen, professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet, har fulgt FE-sagen tæt. Han fremhæver, at spørgsmålet om hjemsendelser formentlig ikke er det mest giftige i sagskomplekset.
»Om embedsmænd skal hjemsendes, mens en undersøgelse står på, er en skønspræget afgørelse. Nogle gange vælger man den løsning; andre gange – som i minksagen – får de lov at blive i stillingen. Derfor bliver det svært at godtgøre, at der lå egentlige usaglige hensyn bag det skøn. Og de centrale personer har formentlig end ikke pligt til at udtale sig under strafansvar,« vurderer Lasse Lund Madsen.
»Snarere er det interessante at kaste lys over beslutningsgangene i forhold til indledning af straffesagerne mod Findsen og Hjort,« påpeger juraprofessoren:
»Det har jo været virkelig omdiskuteret, men det er altså ikke med, selvom det er svært at se, hvordan det konkret skulle kunne forstyrre selve straffesagen.«
I kommunalskandalen om Farum og kommunens daværende borgmester, Peter Brixtofte, kørte der eksempelvis straffesager og undersøgelseskommission på samme tid.
Mørklægningsgardiner
Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, bemærker, at eksempelvis skadesvirkninger på FE og Samsam-sagen er udeladt af regeringsgrundlaget. Og det er uhensigtsmæssigt, vurderer han.
»Samsam-sagen afventer jo udfaldet på det civile søgsmål. Jeg tvivler på, at regeringen i mellemtiden vil være indstillet på at iværksætte en kommissionsundersøgelse. Det ville ellers være godt, så luften på en autoritativ måde kunne blive renset for konspirationsteorier, kritik og mistillid,« lyder det fra Jørn Vestergaard.
Kristian Hegaard påpeger, at regeringen lægger op til en markant mindre vidtgående undersøgelse end det, som en række partier forlangte under valgkampen. Han er tidligere retsordfører for De Radikale og nu ph.d.-studerende ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han forsker i undersøgelseskommissioner.
»I valgkampen talte partier om, at man ville have hele FE-sagskomplekset undersøgt, og ser man nu på regeringsgrundlaget, skal kun den del, der handler om hjemsendelse, undersøges,« siger Kristian Hegaard:
»Det ser altså ud til at blive en reduceret kommission.«
Han påpeger, at undersøgelsen ifølge regeringsgrundlaget desuden skal foretages efter modellen i den lov, der lå til grund for den kommission, som i 2020-2021 undersøgte forhold i FE. Det betyder, at offentligheden kun får særdeles begrænset indsigt. Offentligheden får dermed sandsynligvis hverken lov til at se kommissoriet eller den endelige samlede vurdering.
På Christiansborg ærgrer SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, sig ligeledes over, at regeringen tilsyneladende ikke vil undersøge Ahmed Samsam-sagen.
»Det er skuffende, at Samsam ikke er en del af undersøgelsen. Vi vil forsøge at få det ind i kommissoriet,« siger hun.
Også fungerende retsordfører Peder Hvelplund (EL) er uimponeret over formuleringerne i regeringsgrundlaget.
»Det ligner en tynd undersøgelse med et snævert kommissorium, og det giver en bekymring for, at man nu reelt ruller mørklægningsgardinerne ned over de dele af sagen, som er ubekvemme. Vi får ikke den undersøgelse, et flertal både før og under valgkampen stillede sig bag,« siger Peder Hvelplund.
Han understreger, at Enhedslisten vil foreslå, at Samsam-sagen bliver genstand for en særskilt undersøgelse, hvis ikke regeringen vil gøre den til en del af den bebudede FE-kommission.
Socialdemokratiet afviste onsdag at svare på spørgsmål om undersøgelseskommissionen og en eventuel undersøgelse af Samsam-sagen. Moderaterne og Venstre er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser onsdag.
Læs mere:
Få overblik over Berlingskes FE-afdækning her.
