Juraprofessor med klar anbefaling på retsstatens vegne: Nu må en kommission undersøge Samsam-sagen

Juraprofessor og strafferetsekspert peger på, at nye oplysninger i sagen om Ahmed Samsam kraftigt indikerer, at der er »hold i påstanden« om den danske agent. Enhedslisten vil kræve sagen undersøgt.

 
Ahmed Samsam blev dømt for terror, selvom han var udsendt til Syrien som agent for danske efterretningstjenester. Forstå sagen forfra her. Grafik: Kristian Stauning. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der tegner sig »et foruroligende billede« af, hvad der er foregået i de øverste lag af statsadministrationen og efterretningsvæsenet i sagen om den terrordømte agent, Ahmed Samsam. Nye oplysninger peger kraftigt i retning af, at der er »hold i påstanden« om den terrordømte agent.

På retsstatens vegne bør det derfor undersøges i en kommission, om nogen har svigtet deres ansvar.

Sådan lyder den klare vurdering fra Jørn Vestergaard, juraprofessor emeritus ved Københavns Universitet.

»Der er efterhånden tegnet et foruroligende billede af, at der kan være begået en række fejl på alle niveauer i systemet. Den offentlige debat emmer af kritik, konspirationsteorier og mistillid. Så det vil give god mening at få renset luften gennem en kommissionsundersøgelse,« siger han.

Agent ladt i stikken

Berlingske afdækkede allerede i januar 2020 på baggrund af anonyme kilder, at den terrordømte danske statsborger Ahmed Samsam ikke var rejst til den syriske borgerkrig som terrorist, men derimod som agent udsendt for de danske efterretningstjenester. Alle hans rejser til Syrien, med undtagelse af én på egen hånd i 2012, foretog han på tjenesternes foranledning.

Ahmed Samsam arbejdede ifølge Berlingskes oplysninger som agent – fik kontant betaling, træning, instrukser og udstyr – fra december 2012 til oktober 2015, hvor samarbejdet stoppede, efter at han afslog et ønske fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om at infiltrere Islamisk Stat.

Men da Ahmed Samsam to år senere, i sommeren 2017, rejste med en gruppe venner til den spanske solkyst, havde Politiets Efterretningstjeneste (PET) ved en fejl registreret ham som en mulig terrortrussel i det internationale politisystem, Schengen Information System.

Det førte til, at han blev anholdt, udråbt i offentligheden som en af Europas værste terrorister og i sidste ende dømt som sådan. Alt imens danske myndigheder forspildte gentagne muligheder for at fortælle spanierne om sagens rette sammenhæng.

Jørn Vestergaard, professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet, mener, at det efterhånden er på tide at »rense luften« og få en kommission til at undersøge Samsam-sagen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Men som juraprofessor Jørn Vestergaard påpeger, så bygger det »ihærdige graverarbejde og sagens oplysninger på ubekræftede forlydender«, idet ingen offentlige myndigheder på noget tidspunkt har villet be- eller afkræfte, at Ahmed Samsam var agent.

Derfor vækker det især opsigt, påpeger juraprofessoren, at en af de fire efterretningsfolk, som blev anholdt 8. december 2021 og sigtet for landsskadelig virksomhed ved at have lækket højt klassificerede oplysninger, har indgående viden om Ahmed Samsam-sagen.

Tilmed viden, som den tidligere PET-ansatte kriminalassistent har erklæret sig klar til at dele med en undersøgelseskommission.

»Umiddelbart bidrager de nye oplysninger jo til at sandsynliggøre, at der er hold i påstanden om, at Samsam har været indhenter for de to efterretningsvæsener. Men hvad der nærmere er foregået, og om nogen har svigtet deres ansvar, ligger jo fortsat hen i det dunkle. Det kan der kun på en autoritativ måde kastes lys over gennem en kommissionsundersøgelse,« påpeger Jørn Vestergaard.

I forvejen opstod allerede i valgkampen et politisk ønske om at få undersøgt Ahmed Samsam-sagen til bunds.

Efterfølgende blev det slået fast, at netop det »selvfølgelig« er nødvendigt.

Venstre, De Konservative og Radikale Venstre tilkendegav, at de ville bakke op om sådan et krav, og hos Socialdemokratiet bemærkede den nu fungerende justitsminister, Mattias Tesfaye, at han var parat til at drøfte en undersøgelse af sagen.

Et forståelsespapir-krav

Rosa Lund fra Enhedslisten hæfter sig ved den seneste udvikling i sagen, som ifølge retsordføreren sætter en tyk streg under behovet for en undersøgelseskommission.

»Det er meget, meget sjældent, at personer, der har arbejdet for vores efterretningstjenester, på den her måde giver sig til kende, som den 62-årige har gjort her. Derfor er vi selvfølgelig nødt til at lytte, når den her person tilbyder at forklare sig i en kommission,« siger Rosa Lund, som kort før valgkampen besøgte Ahmed Samsam i fængslet.

Retsordfører Rosa Lund fortæller, at Enhedslisten vil stå fast på et krav om, at Samsam-sagen skal undersøges. Arkivfoto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

»Jeg har fulgt den her sag i lang tid, og jeg har mødt Ahmed Samsam. Og selvom jeg ikke er noget vidne i den her sag, så mener jeg efterhånden, at det er meget svært ikke at tro på, at det er rigtigt, hvad der er kommet frem,« siger Rosa Lund:

»I det lys er historien om kriminalassistenten, som vil forklare sig om sagen i en kommission, vand på den mølle, der hedder, at der tilsyneladende er foregået et eller andet her, som ikke er gået rigtigt til. Derfor er det afgørende for Enhedslisten, at det bliver undersøgt«.

Vil det ligefrem være et krav fra jeres side i regeringsforhandlinger?

»Nu må vi se, hvor langt den proces overhovedet kommer. Lige nu er det en lidt langtrukken proces. Men det her er vigtigt for Enhedslisten, og hvis vi kommer derhen, hvor vi skal forhandle et nyt forståelsespapir, så skal det her stå i det papir, det er klart,« siger Rosa Lund:

»Vores retsstat kan ikke holde til, at det her ikke undersøges.«