Den 22. december 2021 var tidligere rigspolitichef Torsten Hesselbjerg på vej hjem fra SuperBrugsen i Hellerup, da han i sin bil modtog et opkald fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det har han indtil nu holdt for sig selv.
En PET-betjent spurgte, om han ville afgive forklaring som vidne i sagen om chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen. Han var 14 dage tidligere blevet anholdt af Politiets Aktionsstyrke i Københavns Lufthavn og sigtet for læk af statshemmeligheder.
Torsten Hesselbjerg kunne hverken få svar på, hvorfor afhøringen var nødvendig, eller hvad PET ville vide. Samtidig skulle han underskrive en tavshedserklæring.
»At gå ind til en sådan afhøring vil svare til at gå ind i et mørkt rum med bind for øjnene,« sagde han til betjenten, og derfor ville han ikke deltage.
Torsten Hesselbjerg bekræfter nu i et interview med Berlingske, at han spiller en helt central rolle i den højspændte Lars Findsen-sag, som skal afgøres ved domstolene, mens endnu en undersøgelseskommission ifølge et flertal i Folketinget bør granske forløbet.
Et af de forhold, som den i dag suspenderede FE-chef Lars Findsen er tiltalt for, drejer sig om en samtale, som han 10. november 2021 havde i sit hjem i Charlottenlund med en person, der hidtil blot har været betegnet som en mangeårig ven/kollega.
»Jeg står nu frem og siger, at den person er mig,« siger Torsten Hesselbjerg.
Den 72-årige jurist har haft en lang række fremtrædende poster i det danske retssystem, herunder som chef for Justitsministeriets lovafdeling. Han var rigspolitichef 2000-2008, hvor han havde det overordnede ansvar for politiet. I 2017 gik han fra posten som juridisk chef i Forsvarsministeriet på pension. I tre årtier arbejdede han tæt sammen med Lars Findsen.
Den 10. november 2021, kl. 13, ringede Torsten Hesselbjerg på Lars Findsens hoveddør. Findsen havde købt smørrebrød, som de spiste, mens de diskuterede FE-sagen. Den eksploderede først i offentligheden, da daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) 24. august 2020 meddelte, at regeringen havde hjemsendt Findsen og resten af FE-ledelsen, fordi Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) rettede alvorlige anklager mod tjenesten.
En undersøgelseskommission granskede anklagerne, og 10. november 2021 var Lars Findsen sikker på, at han ville blive frifundet. På den baggrund diskuterede de to gamle venner/kolleger Findsens fremtid, forklarer Hesselbjerg. Skulle han vende tilbage til FE? Eller skulle han finde en stilling – eventuelt som direktør for Nordsjællands Politi?
»Det talte vi om frem og tilbage, men Lars lækkede ikke statshemmeligheder over for mig,« siger Torsten Hesselbjerg:
»Jeg har været en slags mentor for Lars i mange år. Jeg har kendt ham i 31 år. I perioder har vi i Justitsministeriet gået op og ned ad hinanden nærmest dag og nat. Vi har rejst sammen. Vi bor lige ved siden af hinanden. Hvis han skulle sige noget og et eller andet, kan han ikke gøre det til en person, som han kan være mere tryg ved end mig. Jeg har været sikkerhedsgodkendt på højeste niveau, selvom den udløb, da jeg gik på pension i 2017.«
Den anden side af sagen
Omvendt mener anklagemyndigheden, at frokosten havde en langt mere følsom karakter.
I sigtelsen mod Lars Findsen udgør Torsten Hesselbjerg det niende forhold; i anklageskriftet det sjette forhold. Under hjemsendelsen blev Lars Findsen mistænkt for læk af fortrolige oplysninger og totalovervåget af Politiets Efterretningstjeneste i mange måneder.
Det er især den aflyttede samtale mellem Lars Findsen og Torsten Hesselbjerg 10. november 2021, som har vakt PET og siden anklagemyndighedens interesse. Af sigtelsen fremgår det, at samtalen blandt andet handlede om, hvorledes nogle politikere var orienteret om en af FEs kapaciteter, som her betegner det dansk-amerikanske kabelsamarbejde.
Af anklageskriftet fremgår det desuden, at Findsen og Hesselbjerg 10. november 2021 ifølge anklagemyndigheden talte om »den politiske håndtering af udfordringer i samarbejdet med tilsynet«, altså Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Både sigtelsen og anklageskriftet betoner, at Lars Findsen i sit hjem også delte oplysninger med Torsten Hesselbjerg fra FE-undersøgelseskommissionen, som blandt andet kulegravede grundlaget for hjemsendelsen af Lars Findsen og FE-ledelsen. Under samtalen 10. november 2021 nærmede undersøgelseskommissionen sig sin afslutning. En måned senere frikendte tre landsretsdommere totalt Lars Findsen og FE-ledelsen for den kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som indebar, at han under den aktuelle samtale havde været hjemsendt i 15 måneder. Ifølge anklageskriftet mener anklagemyndigheden, at indholdet af samtalen 10. november 2021 er en overtrædelse af tre forskellige bestemmelser, heriblandt straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder.
Forholdet om Torsten Hesselbjerg i anklageskriftet adskiller sig desuden fra de øvrige forhold ved, at anklagerne mod nogle af de andre personer handler om, at Lars Findsen kan have lækket fortrolige oplysninger over nogle meget langstrakte perioder, mens forholdet om Torsten Hesselbjerg i anklageskriftet overvejende lader til at handle om mødet 10. november 2021. Det gør således indholdet af lige denne samtale mere interessant.
PET var frokostens uinviterede gæst
Torsten Hesselbjerg, anklagemyndigheden vurderer, at der er grund til at rejse tiltale. Jurister i Justitsministeriet har blåstemplet det. Forsøger du at bagatellisere sagen?
»Jeg bagatelliserer ingenting. Jeg hverken kan eller vil udtale mig, om hvordan det ender. Jeg kan bare sige, at jeg er meget spændt på, hvad der bliver historiens dom,« siger han.
»Man skal også huske på, at jeg nemt kan blive indkaldt som vidne i sagen, som ærgrer, piner og martrer mig. Den har fyldt alt for meget i mit lille hoved i over to år.«
Ja, men hvad var det mest kontroversielle, som Lars Findsen fortalte dig under frokosten?
»Det vil jeg ikke gå ind i.«
Hvornår var Lars Findsen under den samtale, som I havde 10. november, tættest på at overtræde sin tavshedspligt?
»Jeg kan kun sige, at det slet ikke fyldte noget. Det faldt mig overhovedet ikke ind, at han brød sin tavshedspligt. Jeg havde heller ikke i min vildest fantasi forestillet mig, at PET rumaflyttede os.«
Du er den eneste, som Lars Findsen ifølge sigtelsen og anklageskriftet delte oplysninger fra FE-undersøgelseskommisionen med. Og lige meget hvordan man vender og drejer det, kan du så ikke se, at den handling er en overtrædelse af Lars Findsens tavshedspligt?
»Jeg vil ikke udtale mig konkret om sigtelsen eller tiltalen, men jeg vil bare sige, at det slet ikke er noget, der var inde på lystavlen, fordi vi talte om processen – hans afhøring og skriftlige indlæg. Han røbede ikke statshemmeligheder for mig.«
Fortalte han, hvad andre vidner havde fortalt undersøgelseskommissionen?
»Nej.«
Lars Findsens store sats
Opmærksomheden om FE- og Lars Findsen-sagen er de seneste uger blusset voldsomt op med blandt andet nye bøger, Berlingskes afsløring af anklageskriftets indhold samt politikere, som insisterer på, at den skal være en vigtig del af valgkampen.
Lars Findsen og journalist Mette Mayli Albæks nye bog »Spionchefen – erindringer fra celle 18« kom uden varsel 13. oktober og smed adskillige nye bomber:
At Lars Findsen efter anholdelsen i lufthavnen 8. december 2021 blev tilbudt en handel af PETs juridiske chef, som gik ud på, at anklagemyndigheden ville se på den alvorlige anklage med mildere øjne, hvis bare han ville tilstå »noget« og samtidig røbe pressens kilder i PET.
At Trine Bramsen i 2020 hjemsendte Lars Findsen, der gennem 20 år har haft en række af de meste betroede poster i Danmarks sikkerhedsapparat, af politiske grunde.
Og at Lars Findsen gennem mange år havde et voksende misforhold til Barbara Bertelsen, mens hun bragede frem gennem centraladministrationen til den nuværende post som Statsministeriets departementschef med enorm magt.
I øvrigt bliver Torsten Hesselbjerg nævnt ni gange i bogen, hvor FE-chefen blandt andet betoner sin faglige respekt for Torsten Hesselbjerg:
»Han var for mig et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at have tillidsfulde relationer i embedsværket. Jeg var imponeret over Torsten Hesselbjergs ledelsesstil. Den var uprætentiøs og operativ.«
Torsten Hesselbjerg, har det slået dig, at Lars Findsen måske er i gang med at spinne hele Mediedanmark – bedst eksemplificeret ved, hvordan han fik hele mediebranchen til at publicere et utal af regeringskritiske historier alene baseret på hans udlægning i en sag, hvor Lars Findsen om nogen er part?
»Jeg har respekt for, at Lars har taget kampen op. At han ikke har gemt sig. Han benytter sig af de midler, han har, og så må historiens dom vise sig. Det er bare ulideligt, at vi skal vente på undersøgelseskommissionen og straffesagen, som kan tage flere år,« siger han:
»Hvis det ikke holder vand, hvad Lars har sagt, er det værst for ham selv – så har han skudt sig selv i fødderne. Så er han færdig. Jeg går ud fra, at han har overvejet hvert eneste ord i sin bog. Og når man skriver sådan en, nytter det jo ikke noget, hvis folk sidder og gaber. Er den i øvrigt ikke udsolgt fra forlaget?«
Hesselbjergs sidste ord
Hvorfor er det vigtigt for dig nu at stå frem og fortælle offentligheden, at du indgår i sigtelsen mod Lars Findsen?
»Jeg har vidst det siden før jul sidste år, og jeg oplever, at flere og flere ved det. Pressen har kontaktet mig i månedsvis, men ladet være med at skrive om det, fordi jeg har sagt, at jeg ikke var klar til det. Men jeg har frygtet, at det pludselig ville stå et eller andet sted, og så ville jeg være på bagkant,« siger Torsten Hesselbjerg:
»I øvrigt oplever jeg, at mange ved det, når jeg møder dem rundt omkring. Når jeg spørger dem, hvor de ved det fra, siger de: ‘Det ved jeg bare’. Eller: ‘Jeg har mine kilder’.«
Samtidig lægger Torsten Hesselbjerg vægt på, at han har »intet at skjule«.
»Desuden ved man, at de personer, som indgår i sigtelsen er Lars’ mor, bror, kæreste. Hans Davidsen-Nielsen (journalist på Politiken, red.) er stået frem. Hvorfor skulle jeg blive ved med at gemme mig? Jeg har intet i klemme, og jeg kan ikke se, at der er noget galt i, at der føjes endnu en uskyldig brik til sagen,« siger Torsten Hesselbjerg.
Hvad mener du som jurist om, at Lars Findsen på grund af blandt andet den samtale, som du havde med ham 10. november, er tiltalt for at overtræde straffelovens paragraf 109 om læk at statshemmeligheder – står jeres samtale mål med tiltalen?
»Når jeg taler med Berlingske nu, er det for at give mig til kende. Det er ikke for at gå ind i en vurdering af sagen,« siger Torsten Hesselbjerg:
»Men når du spørger mig, om Lars på en eller anden måde har røbet statshemmeligheder over for mig, så vil jeg sige, at det mener jeg ikke. Jeg vil også sige, at jeg forstår ikke, hvorfor anklagemyndigheden har taget det, som Lars har sagt til sin familie med i sigtelsen. Han prøvede bare at berolige sine allernærmeste – det ville alle gøre. Og fortæller det noget om anklagemyndighedens tilgang? Ja, det er et åbent spørgsmål.«
Men er det ikke en FE-chefs lod, at han ikke kan fortælle personer, som ikke er sikkerhedsgodkendte, om de ting, han har indsigt i?
»Det ved jeg nu ikke. Kan han ikke med sine egne ord fortælle sine nærmeste om det, der allerede har stået i avisen? Må han ikke engang det?«
Hvis Lars Findsen ender med at blive dømt, kommer du og han så ikke til at æde al kritik, fordi en eventuel domfældelse understøtter, at myndighederne var nødt til at føre straffesagen?
»Det kan man kun svare med mening, når man ser, hvordan sagen ender ad åre.«
Men er det ikke et meget tænkeligt scenario, at en undersøgelseskommission vil nå frem til, at hjemsendelsen af FE-ledelsen i august 2020 var overilet, ubegrundet og tankeløs, men straffesagen sådan set o.k., fordi Lars Findsen åbenlyst gik for langt?
»Jeg vil ikke gisne. Lad os vente på den endelige dom,« siger Torsten Hesselbjerg.
Du har noget, som du gerne vil sige til sidst?
»Jeg har fløjet under radaren i så mange år, og nu er jeg uforvarende blevet inddraget i det her, og nu har jeg givet et interview til Berlingske og et til Politiken, hvor jeg tager tyren ved hornene og siger: Ja, det er mig i tiltalen. Og nu siger jeg ikke mere offentligt.«
