Juraprofessorer kritiserer deling af intime oplysninger om Lars Findsen: »Det virker som en unødvendig og usaglig tilsværtning af manden«

Det er svært at se en god begrundelse for, at myndighederne under politiske briefinger om sagen mod Lars Findsen har videregivet intime og private oplysninger om FE-chefen, mener eksperter.

FE-chef Lars Findsen blev 8. december anholdt og sigtet for at videregive højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne og sad varetægtsfængslet i 70 dage. 17. februar blev han løsladt af Østre Landsret, men han er fortsat sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 109. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Myndighederne har ikke alene en tilsyneladende tynd sag mod FE-chef Lars Findsen.

De har også behandlet ham dybt kritisabelt ved at videregive politikere intime oplysninger om manden, som gennem de sidste 20 år har ledet begge Danmarks efterretningstjenester.

Sådan lyder vurderingen to af landets fremmeste eksperter i strafferet.

»Det virker som en unødvendig og usaglig tilsværtning af manden,« siger Lasse Lund Madsen, som er professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet.

Juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard – som kalder det »usagligt og helt utilbørligt« – peger på, at det burde være adresseret i tjenstligt regi og ikke over for folketingspolitikere, hvis myndighederne mener, at dele af Lars Findsens privatliv er kompromitterende.

»Man kan få et ubehageligt indtryk af, at myndighederne krydrer de oplysninger, som relaterer sig til selve sigtelserne, med intime detaljer for ligesom at sætte trumf på,« siger Jørn Vestergaard.

Berlingske afdækkede søndag, at sigtelsen mod FE-chefen handler om, at han er mistænkt for at videregivet højt klassificeret oplysninger til to journalister og fire nærtstående – sin kæreste, bror, en gammel ven og sin på daværende tidspunkt 84-årige mod. Derudover har et sidste punkt i sigtelsen – som der ifølge Østre Landsret ikke var begrundet mistanke for – handlet om en artikel i Berlingske om FE-sagen.

Lasse Lund Madsen, professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet, har tidligere været specialanklager og konstitueret by- og landsretsdommer. Fold sammen
Læs mere

Ligeledes kunne avisen afdække, at udvalgte politikere på Christiansborg har modtaget en briefing om sagen, hvor intime oplysninger om Lars Findsen er blevet omtalt.

Tæt på Findsens privatliv

Generelt lader det til, at de udvalgte politikere er blevet efterladt med et indtryk af sagen mod Lars Findsen som mere voldsom, end det reelt er tilfældet – blandt andet på grund de personfølsomme oplysninger – som juraprofessorerne bemærker.

De delte oplysninger går meget tæt på FE-chefens privatliv, men indgår ifølge Berlingskes oplysninger ikke som en del af sigtelsen.

Samlet har detaljerne – trods Findsens 20 års erfaring med efterretningsvirksomhed – tilsyneladende haft til formål at tegne et billede af Lars Findsen som uegnet til jobbet som chef for efterretningstjenesten. Der er især lagt vægt på, at de intime oplysninger kan gøre Lars Findsen sårbar over for afpresning.

Det vækker dyb undren hos professorerne, at den slags oplysninger bliver nævnt under politisk briefing om sagen mod FE-chefen og sigtelsen, som ifølge Berlingskes oplysninger altovervejende knytter sig til den såkaldte FE-sag om samarbejdet mellem National Security Agency og FE om tapning af data fra danske søkabler.

»Man blander tingene sammen, og man må spørge sig selv hvorfor. Det virker nærmest til, at man har behov for at gøre det, fordi sagen måske er lidt tynd. Man kan håbe, at nogle politikere har haft lidt rygrad og spurgt, hvorfor i alverden de dog fik de her ting at vide,« siger Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet.

Hemmeligheden i pengeskabet

Juraprofessoren, som har en fortid som både specialanklager og konstitueret by- og landsretsdommer, peger på, at briefingerne skal ses i lyset af, at de nye oplysninger om sigtelsen mod Lars Findsen, som Berlingske søndag lagde frem, i forvejen virker som et spinkelt grundlag for en paragraf 109-sag.

Især fordi Østre Landsret ikke fandt begrundet mistanke for, at Lars Findsen skulle have forbrudt sig mod paragraf 109 i det punkt i sigtelsen, der handler om Berlingskes artikel fra 13. september 2020 og under overskriften »Hemmeligheden i pengeskabet« oprullede NSA/FE-samarbejdet.

»Hvis de har landsrettens ord for, at der ikke er begrundet mistanke, så kan de godt glemme det forhold, for det er på nuværende tidspunkt i praksis tæt på umuligt at fremskaffe eventuelle nye beviser, da alle nu ved, at der muligvis finder aflytning sted. Og hvad er der så tilbage? Udelukkende samtaler på tomandshånd,« siger Lasse Lund Madsen:

»Dertil kommer, at kabelsamarbejdet under alle omstændigheder er noget nær en offentlig hemmelighed.«

Både Lasse Lund Madsen og juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard betoner, at »kernen« i paragraf 109-straffesagen mod Lars Findsen netop er, om de informationer, FE-chefen er sigtet for at dele, i forvejen har været offentligt kendt.

»Er det strafbart, hvis man som myndighedsperson videregiver oplysninger, som i forvejen er almindeligt kendt? Min klare juridiske opfattelse er, at det er det ikke. Det er svært at forestille sig, at noget bliver røbet, som det hedder i bestemmelsen, hvis det i forvejen er almindeligt kendt,« siger Jørn Vestergaard.

Han tilføjer, at den efter paragraf 109 kriminelle handling desuden skal være »egnet til at skabe fare for statens sikkerhed«.

»Og jeg må sige, at jeg har meget svært ved at se, hvori faren for statens sikkerhed består i denne sag,« siger Jørn Vestergaard.

Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard fotograferet i København februar 2022. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Poulsens mavepuster

Lasse Lund Madsen minder desuden om, at et særligt princip med den juridiske betegnelse »materiel atypicitet« gælder for hele straffeloven.

Princippet forklares bedst gennem historien om en helt særlig fodboldkamp i Parken lørdag 2. juni 2007.

Stillingen mellem Danmark og Sverige var 3-3, og i venstre side af straffesparksfeltet arbejdede svenskerne på at afgøre kampen.

Længere inde i feltet stod svenske Markus Rosenberg tæt mandsopdækket af danske Christian Poulsen, som gav Rosenberg en mavepuster, så svenskeren gik i grønsværen.

Straffen kom prompte: Rødt kort og karantæne til Poulsen.

Men var det også vold i straffelovens forstand? Poulsen havde slået, alle havde set det, det var filmet fra flere vinkler, og han blev sågar meldt til politiet; en grydeklar voldssag, mente nogle.

Bare ikke Københavns Politi.

Under EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Sverige i Parken i 2007 gav dommeren danske Christian Poulsen det røde kort. Kampen blev sekunder senere afbrudt, efter en tilskuer løb på banen og langede ud efter dommeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix .

Sagen var »materiel atypisk«, lød det fra Københavns Politi, som her satte et helt centralt princip i retssystemet i spil. Et princip, som kan oversættes til, at en gernings strafbarhed skal vurderes under hensyn til almindelig sund fornuft. Med andre ord: Meningen med voldsparagraffen er ikke, at den også skal bruges til at straffe voldelige bataljer, der finder sted i en fodboldkamps hede.

»Den tanke, jeg får, når jeg læser de nye oplysninger om Findsen-sagen, Berlingske har lagt frem, er, at myndighederne her netop ikke har taget princippet om materiel atypicitet med i ligningen,« siger Lasse Lund Madsen:

»Selvom fortrolige samtaler med nære familiemedlemmer muligvis formelt kan presses ind under paragraf 109-bestemmelsens ordlyd, er det ikke sikkert, at der skal straffes alligevel. Det gælder i særdeleshed, fordi Findsen må have haft en helt naturlig trang til at forklare sine nærmeste om baggrunden for, at han – ovenikøbet uretmæssigt – var blevet hjemsendt. Omstændighederne er her så atypiske og bagatelagtige, at vi indholdsmæssigt – materielt – er meget langt fra det, der er forbrydelsens kerneområde i paragraf 109. Den slags forhold bør ganske simpelt holdes uden for straffesagen; det er for småt og grundlæggende ikke det, man havde i tankerne med den bestemmelse.«

Sund fornuft slår juraen

Professoren parafraserer i den forbindelse en anden af Danmarks store tænkere inden for den juridiske fagkundskab:

»Vagn Greve sagde engang, at hvis juraen kommer i strid med sund fornuft, så er det værst for juraen.«

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) betoner i et skriftligt svar til Berlingske, at han ikke vil kommentere en verserende straffesag, »der tilmed har kørt for dobbeltlukkede døre«.

»Hvilke fortrolige oplysninger der måtte have været med Folketingets partier, kommer jeg ikke til at oplyse om. Fortrolige møder er i sagens natur fortrolige,« skriver Mattias Tesfaye.

Berlingske har bedt Politiets Efterretningstjeneste, Østjyllands Politi og Rigsadvokaten forholde sig til professorernes kritik. De respektive myndigheder har ikke ønsket at kommentere sagen.

Lars Findsens advokat, Lars Kjeldsen, siger til Berlingske, at han anser de private oplysninger til folketingsmedlemmerne for at være videregivet »uden sagligt belæg«. Han ønsker ikke at kommentere sigtelsen mod sin klient.

Fodboldkampen i Parken i 2007 endte i øvrigt, som nogle måske vil huske, i tumult. Efter mavepusteren løb en dansk tilskuer på banen og langede ud efter dommeren, hvilket resulterede i, at Danmark fik frataget tre mål og altså tabte kampen.

Baneløberen kunne i øvrigt ikke gemme sig bag »materiel atypicitet«. Han fik i en efterfølgende straffesag 20 dages fængsel.