Uanset om den terrordømte Ahmed Samsam har arbejdet for danske efterretningstjenester fra 2012 til 2015, var han blevet idømt samme straf i Spanien.

Hele to spanske domstole – en appeldomstol i Madrid og den spanske højesteret – har specifikt taget stilling til betydningen af et eventuelt samarbejde mellem Ahmed Samsam og de hemmelige danske tjenester. Begge domstole konkluderede, at udfaldet af straffesagen var blevet det samme, lige meget om der havde eksisteret et samarbejde eller ej.

Blandt andet fordi Ahmed Samsams otte års fængselsstraf for at tilslutte sig en terrororganisation ikke alene bygger på rejser til Syrien, men på en lang række forhold, hvoraf flere tidligst ligger efter, at et eventuelt samarbejde var afsluttet.

Under alle omstændigheder kan danske myndigheder i dag ikke ændre eller gribe ind i den spanske dom. Straffesagen er lukket.

Omtrent således lyder de danske myndigheders udlægning af Samsam-sagen, som Berlingske kan berette om efter at have læst en stribe dokumenter om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) version af sagen.

Det er første gang, offentligheden får indsigt i en grundig fremstilling af, hvordan danske myndigheder – i hvert fald juridisk – ser på sagen om Ahmed Samsam. Det konkrete afsæt er, hvorvidt  PET og FE er erstatningspligtig og bør anerkende Ahmed Samsam som samarbejdspartner. Og dermed indirekte også en pejling om, hvorfor staten vurderer, at der ikke er begået justitsmord endsige behov for en kulegravning, som stort set alle partier uden om regeringen ellers ønsker.

Ahmed Samsam stævnede i december 2021 PET og FE, fordi han vil have de hemmelige tjenester til at anerkende et fælles samarbejde fra 2012 til 2015. Hans håb er, at det vil stille den spanske terrordom mod ham i et afgørende nyt lys, hvis spanske myndigheder får vished om samarbejdet.

PET og FEs svar er formuleret af Kammeradvokaten, som er statens foretrukne advokat.

Svarene fra Kammeradvokaten er dermed et partsindlæg. Det er statens ypperste juristers bedste argumenter for, hvorfor myndighederne handler, som den gør, over for Ahmed Samsam.

Argumenter og oplysninger er således nøje udvalgt i sagen til at understøtte, at de hemmelige tjenester ikke behøver at vedstå et samarbejde eller er erstatningspligtige over for Ahmed Samsam. Men svarene indeholder hidtil ukendte oplysninger for offentligheden.

I et svarskrift fra 1. marts 2022 henviser Kammeradvokaten vedrørende erstatningspligt til, at det udtrykkeligt fremgår af dommen fra den spanske højesteret, »at det ikke gjorde nogen forskel for den straf, som sagsøger blev idømt i Spanien, om man fra dansk side havde udtalt sig om dét samarbejde, som sagsøger påstod han havde med PET og FE«.

»PET og FE gør i den forbindelse gældende, at det ligger klart, at det ikke ville have haft betydning for sagsøgers situation, om hans rejse til Syrien i 2013 og forsøg på at rejse til Syrien i 2014, skete på PET og FEs foranledning,« fastslår Kammeradvokaten i samme dokument. Det er Kammeradvokatens kursivering og understregning.

På kortformel handler Samsam-sagen om, hvordan Ahmed Samsam kunne blive dømt for at tilslutte sig en terrororganisation, blandt andet på grund af rejser til Syrien, når han var udsendt for de danske efterretningstjenester, som Berlingske har afdækket over tre år.

Et drama om samfundsprincipper

I 2018 blev Ahmed Samsam idømt otte års fængsel ved en domstol i Madrid for at tilslutte sig »en terrororganisation«. Læser man dommene, handler det i sagsfremstillingen alene om Islamisk Stat. Efterfølgende har Berlingske fortalt, at Ahmed Samsam blandt andet er dømt for rejser til Syrien, som han foretog for de danske efterretningstjenester.

Sagen har udviklet sig til et drama – selvsagt for Ahmed Samsam, som sidder fængslet på sjette år – men også om samfundsprincipper: Er Ahmed Samsam uretmæssigt dømt? Hvorfor greb de danske tjenester ikke ind, da det gik op for dem, at deres egen mand stod til at få en terrordom? Kan det juridisk være rigtigt, at myndighederne i dag intet kan og vil gøre?

Samsam-sagen bliver yderligere spektakulær af, at den er vævet sammen med det historiske skandaleforløb om efterretningstjenesterne, FE-sagen: Er der et mønster, når man ser på straffesagerne mod den suspenderede FE-chef Lars Findsen og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen? Forhenværende topembedsmænd har italesat muligheden for et regulært justitsmord på Ahmed Samsam. Selvom partierne på Christiansborg før folketingsvalget i efteråret 2022 flokkedes om at forlange en undersøgelse af Samsam-forløbet, ligner sagen i dag politisk mest af alt et frontalt sammenstød mellem Folketinget og regeringen. Granskningsudvalget i Folketinget har igangsat en såkaldt forundersøgelse, men en egentlig afdækning af forløbet står til at blive blokeret af flertalsregeringen.

Efterretningstjenesterne og regeringen har på det seneste luftet den mulighed, at Ahmed Samsam godt kan have arbejdet for tjenesterne og samtidig være blevet retmæssigt dømt. At man som meddeler eller agent ikke automatisk er straffri, og at der således hverken er tale om justitsmord eller behov for en undersøgelse. Regeringen har henvist til, at der er oplysninger i sagen, som ikke tåler at blive lagt frem. Dét, justitsminister Peter Hummelgaard (S) har omtalt som et »tomrum af fakta«.

Professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard har læst udvalgte dokumenter fra det civile søgsmål.

»De oplysninger, I nu kan lægge frem, udfylder helt klart en del af det tomrum, regeringen henviser til i sagen. De spanske domme og oplysningerne fra Kammeradvokaten bidrager med vigtige nuancer,« siger Jørn Vestergaard, som har fulgt sagen tæt.

»I den offentlige debat er Samsam jo bare blevet fremstillet som uretfærdigt dømt. Det er på tide, at myndighedernes argumenter kommer frem, så sagens aspekter kan blive afdækket mere udførligt, og vi kan få en mere nuanceret debat,« siger Jørn Vestergaard.

Tomrum skal forblive tomt

Professor i strafferet og straffeproces ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen vurderer de nye oplysninger noget anderledes. Han understreger, at der er tale om et rent partsindlæg, hvis primære formål er, at Ahmed Samsam aldrig skal kunne få et klart svar fra efterretningstjenesterne.

»Dybest set er der tale om en masse juridiske krumspring og spidsfindigheder, som tydeligvis skal tjene det formål, at sagens bagvedliggende oplysninger, herunder et eventuelt samarbejde, aldrig skal blive belyst. Tomrummet af fakta skal så at sige forblive tomt,« siger Lasse Lund Madsen, der har en fortid som specialanklager og konstitueret dommer i by- og landsretten.

Allerførst et overblik over, hvorfor sagen om Ahmed Samsam er blevet så højspændt.

Berlingske har siden januar 2020 dækket sagen indgående. Her fire af de oplysninger, som har bidraget til, at politikere, eksperter, pensionerede topembedsmænd og tidligere efterretningschefer taler om potentielt justitsmord og krav om undersøgelse:

1. Rejserne: Som et argument for hans tilknytning til Islamisk Stat henvises der i de spanske domme til de rejser, Ahmed Samsam foretog til Syrien i 2013 og 2014. Berlingske har afsløret, at Ahmed Samsam på de selvsamme rejser var udsendt og betalt af henholdsvis PET og FE.

2. Pengespor: De spanske domme henviser til to pengetransaktioner fra 21. maj 2013 og 17. maj 2014 på henholdsvis 3.293,96 dollar og 2.659,76 dollar. Berlingske har vist, at netop de to beløb kom fra henholdsvis PET og FE.

3. PET- og FE-ansattes ageren: Berlingske har fortalt, at det fremgår af fortrolige dokumenter, at PET erkender at have svigtet Ahmed Samsam. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at en af de sigtede i den store FE-sag er en mangeårig PET-ansat, som er mistænkt for at fortælle journalister om Ahmed Samsams arbejde for tjenesterne. Den PET-ansatte var ifølge Berlingskes oplysninger med til at rekruttere Samsam i 2012 og siden hans kildefører i PET. Derudover har det vakt opsigt, at to FE-ansatte i 2021 forsøgte at overdrage 10.000 kroner i kontanter til Ahmed Samsam i Enner Mark Fængsel.

4. Konkrete planer for løsladelse: Dækningen har også vist, at der har været meget konkrete forhandlinger mellem Ahmed Samsams skiftende advokater og de danske efterretningstjenester om at løslade Ahmed Samsam og udbetale en form for erstatning. I sig selv en indikator på, at de to danske tjenester ikke ligefrem har anset ham for at være terrorist, som han er dømt for. Ahmed Samsam er netop ikke blevet retsforfulgt for terror i Danmark.

Men i regeringen, centraladministrationen og ledelsen i efterretningstjenesterne ser man i dag anderledes på sagen. Myndighedernes udlægning fremgår blandt andet af svarene fra Kammeradvokaten i det civile søgsmål. Som argument for, at myndighederne ikke er erstatningspligtig over for Ahmed Samsam, fremhæves det:

1. Legitim hemmeligholdelse: At tjenesterne af hensyn til hemmeligholdelsen af arbejdsmetoder generelt, hverken kan be- eller afkræfte, om Samsam »har udført konkrete arbejdsopgaver for dem som meddeler.« At PET og FE juridisk er i deres gode ret til at undlade at svare.

2. Kan ikke genåbne spansk dom: At det efter PET og FEs opfattelse vil være i strid med forpligtelsen til at »anerkende og fuldbyrde« de spanske domme, hvis man under en dansk civilretlig sag genåbner »dele af den bevisvurdering, som de spanske domstole har lagt til grund for domfældelsen.« Den spanske dom ligger fast.

3. At et samarbejde havde udløst samme udfald: At PET og FE under alle omstændigheder ikke har haft myndighed i forhold til Ahmed Samsam, mens han blev efterforsket og retsforfulgt i Spanien i 2017. Og at det ikke havde gjort nogen forskel for dommen i Spanien, om tjenesterne havde udtalt sig om et eventuelt samarbejde med Ahmed Samsam.

4. Samsam formentlig ikke krænket: Det er ikke i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 6, at »en efterretningstjeneste afviser at medvirke til at belyse konkrete forhold om tjenestens operative virke under en retssag.«

Berlingske har tidligere afdækket, at PET registrerede Ahmed Samsam – ifølge kilder tæt på forløbet angiveligt ved en fejl – i Schengen Information System (SIS). I svaret fra Kammeradvokaten bestrider de danske tjenester ikke, at Samsam faktisk blev registreret i SIS, men oplyser, at man dengang bad om såkaldt diskret kontrol, fordi man vurderede, at der var en risiko for, at han »ville begå terrorforbrydelser.«

Sagens dokumenter efterlader også et kig ind i selve anholdelsen i Spanien.

Under en storstilet politiaktion blev Ahmed Samsam arresteret 30. juni 2017 klokken 17.10 af det spanske politi på den spanske solkyst. Af Kammeradvokatens fremstilling fremgår det, at spansk politi sommeren 2017 frygtede, at Ahmed Samsam forberedte en terrorhandling.

Ifølge de spanske retsdokumenter var frygten hovedsageligt baseret på et politifagligt skøn. Samsam og hans venner udviste en »omflakkende og underlig adfærd«, var på vagt over for, om de »blev skygget«, skiftede hotel en håndfuld gange på to uger, kastede sig ud i et »vildt natteliv« og kørte ind i en bydel i den sydspanske by Algeciras, hvor politiet ikke havde adgang. Ahmed Samsam havde også delt en religiøs video på sin Facebook-profil, hvilket af de spanske politifolk blev tolket som et varsel om et forestående terrorangreb. Kammeradvokaten opsummerer dette hændelsesforløb i et svarskrift dateret 1. marts 2022.

Derfor blev Samsam terrordømt

I samme dokument får man også indblik i, hvorfor de spanske domstole nåede frem til, at Ahmed Samsam var tilknyttet en terrorbevægelse: At Samsam var under mistanke for at ville begå terror i Spanien. At han i perioden 2012 til 2014 var rejst til Syrien tre gange. At han ifølge de spanske myndigheder havde kontakt til andre medlemmer og krigere fra Islamisk Stat – og forsøgte at hverve nye medlemmer. At de spanske myndigheder fandt forskelligt materiale på hans telefon, som understøttede indtrykket af et tilhørsforhold til Islamisk Stat, eksempelvis en besked fra juni 2016 til sin daværende kæreste, hvor han erklærede sin støtte med beskeden »ISIS indtil døden«. At han generelt i stor stil havde spredt videoer »med yderst voldsomme billeder af halshugninger og blodige kampe« gennemført af Islamisk Stat. Og at han havde medvirket til finansiering af Islamisk Stats virksomhed og anskaffelse af våben.

Kammeradvokaten påpeger, at det fremgår af dommen, at »de beviser, der er indsamlet« i sagen, »ufejlbarligt« fører til, at Ahmed Samsam har »et tilhørsforhold til terrororganisationen«.

28. juni 2018 blev Ahmed Samsam idømt otte års fængsel af retten i Madrid. Han indbragte afgørelsen for en appeldomstol, hvor han anfægtede at være tilknyttet Islamisk Stat. Desuden bad Ahmed Samsam appeldomstolen forholde sig til, at han samarbejdede med de danske efterretningstjenester. Appeldomstolen kom frem til, at bevismaterialet »direkte godtgør«, at Ahmed Samsam havde tilsluttet sig Islamisk Stat, fremgår det af dommen og Kammeradvokatens gennemgang. Appeldomstolen vurderede hans forklaring om et samarbejde med PET og FE som »utroværdig«. Og måske vigtigere: At et eventuelt samarbejde med PET og FE »ikke kunne have ført til et andet resultat.«

Den spanske højesteret nåede frem til samme konklusion. Den øverste spanske domstol henviste 17. maj 2019 til, at Danmark selv – ved at indrapportere Samsam som mistænkt i Schengen Information System – havde advaret om, at han kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.

»Det må under alle omstændigheder tages i betragtning, at selv om appellanten ikke har været retsforfulgt i Danmark, er det de danske myndigheder, som uden at nævne noget som helst om et samarbejde med ham advarer det spanske politi om, at han kunne tænkes at udgøre en national sikkerhedsrisiko efter terrorlovgivningen, hvilket ikke ville give mening, hvis appellanten på nogen måde var en af de personer, der samarbejdede med de nævnte myndigheder i bekæmpelsen af terror,« står der i afgørelsen fra den spanske højesteret.

Berlingske har tidligere afdækket, at spanske myndigheder op til den første dom ad flere omgange henvendte sig til danske myndigheder. PET undlod i flere tilfælde helt at svare, og – endnu mere opsigtsvækkende – PET gav i mindst to tilfælde svar, som snarere bidrog til at kaste mistanke på Ahmed Samsam.

Modsætningsforhold i dom

Den spanske højesteret betonede i 2019 netop, at dansk politi som svar på de spanske henvendelser benægtede et muligt samarbejde med Ahmed Samsam. Højesteret henviser eksempelvis til, at danske myndigheder ligefrem nægtede et samarbejde med Ahmed Samsam over for en spansk politiansat:

»Desuden lægges der i den indankede dom vægt på forklaring afgivet af civilgardist C-22304-E, rapportansvarlig i sagen, som erklærer, at det danske politi som svar på hans henvendelser hele tiden har benægtet eksistensen af et samarbejde,« skriver højesteret.

Men den øverste spanske domstol konkluderede samtidig, at ud fra Ahmed Samsams adfærd 2012 til 2017 ville selv et bekræftet samarbejde med dansk politi ikke »mindske betydningen af de øvrige erklærede og påviste forhold, som bekræfter hans tilslutning til terrororganisationen«. Sagt ligeud: Han var blevet dømt uanset hvad.

Umiddelbart kan nogle af præmisserne i dommen fra den spanske højesteret ligne et modsætningsforhold. På den ene side lyder det, at udfaldet af sagen var blevet nøjagtigt det samme, hvis danske myndigheder havde erkendt et samarbejde med Ahmed Samsam. På den anden side lægger dommen vægt på, at danske myndigheder selv advarede om Ahmed Samsam og benægtede et samarbejde. Eller sagt polemisk: Oplysningerne fra Danmark om et muligt samarbejde spiller overhovedet ingen rolle og bliver samtidig tillagt vægt.

Kammeradvokatens argumenter

For at udelukke enhver mulighed for, at PET og FE skal anerkende et samarbejde eller yde erstatning, har statens advokater også været dybere nede i den juridiske værktøjskasse.

Kammeradvokaten argumenterer således yderligere for:

• Det vil være i strid med Danmarks forpligtelser i den såkaldte Rammeafgørelse fra 2008 og EU-fuldbyrdelsesloven, hvis en dansk civilretlig sag anfægter de spanske afgørelser og den dom, som blev afsagt i Retten i Glostrup i november 2020, da Ahmed Samsam fik konverteret sin spanske dom til seks års afsoning i Danmark.
• Samsam befandt sig ikke under såkaldt dansk jurisdiktion, da han blev anholdt og retsforfulgt i Spanien. Det vil sige, at Danmark ikke havde myndighed over Ahmed Samsam under den spanske retssag. Dermed er der dele af sagen, danske myndigheder ikke har ansvar for, herunder om rettergangen i Spanien var uretfærdig.
• Kammeradvokaten fremhæver, at Ahmed Samsam ikke kan komme under betegnelsen »authorised agent of the State« under anholdelse og retsforfølgelse i Spanien, da Ahmed Samsam også selv hævder, at samarbejdet på det tidspunkt var afsluttet.
• Hvis Samsam mente, at hans menneskerettigheder var krænket, skulle han have indbragt Spanien for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inden for seks måneder, fremgår det af et andet svar fra Kammeradvokaten dateret 25. november 2022.
• I den indledende korrespondance argumenterer Kammeradvokaten sågar for, at Ahmed Samsam slet ikke har retlig interesse i sit civile søgsmål. Tanken bag er, at selv en anerkendelse af et samarbejde ikke vil føre til en genoptagelse af den spanske retssag. Det vil yderligere betyde, at oplysningen ikke har betydning for Ahmed Samsams retsstilling, hvilket i sidste ende vil føre til, at han ikke har anerkendelsesværdig interesse i sit søgsmål. Kammeradvokaten har dog trukket dette argument tilbage, erfarer Berlingske.

Samlet set lyder PET og FEs konklusion:

»Det fremgår i den forbindelse klart af den spanske Højesterets dom (bilag C), at det ikke gjorde nogen forskel for udfaldet af straffesagerne, om PET og FE havde udtalt sig om sagsøgers påståede forbindelse til efterretningstjenesterne, idet sagsøgers fængselsstraf hvilede på en samlet vurdering af en lang række beviste forhold, heriblandt forhold der ikke har nogen som helst forbindelse til det påståede samarbejde med PET og FE«.

En opsummering af myndighedernes argumenter ser dermed således ud:

• De spanske domstole var endt med samme resultat, selv hvis PET og FE bekræftede et samarbejde.
• Med henvisning til arbejdsmetoder og retsplejeloven kan PET og FE nægte at udtale sig om et samarbejde.
• En dansk civilretlig sag kan ikke genåbne den spanske højesterets dom.
• En række forhold ligger til grund for, at Samsam er dømt for at tilslutte sig en terrororganisation, herunder flere forhold, som tidsligt ligger efter det påståede samarbejde.
• Samsams menneskerettigheder er ikke blevet krænket.
• Samsam befandt sig ikke under dansk jurisdiktion under anholdelse og retsopgør.

Ahmed Samsam er tidligere dømt for kriminalitet, som ikke har relevans for den spanske sag, terrorisme eller den aktuelle situation. I tiden før den syriske borgerkrig var han en del af banden Black Army, og frem til 2010 har han afsonet en række domme i Danmark for blandt andet besiddelse af narkotika, trusler og røveri.

Svar fra Samsam

Berlingske har forsøgt at få et svar til denne artikel fra Ahmed Samsam. Forelagt det mulige udfald, at retten i den civile sag kommer frem til, at der juridisk intet er at komme efter i søgsmålet, lyder det i en skriftlig udtalelse på Ahmed Samsams vegne gennem hans bror:

»Så vil det sidste søm være slået i kisten i den her justitsmordssag. I så fald vil det stå klart, at Danmark er medskyldig, at der ikke er nogen retfærdighed til, og at systemet er fuldstændigt råddent. Men det kan jeg ikke forestille mig i min vildeste fantasi,« lyder det skriftlige svar via broren.

Han tilføjer, at nye beviser i sagen må kunne føre til, at sagen i Spanien genoptages, og at spørgsmålet om, hvorvidt han ville blive fået samme dom uanset et samarbejde, må bero på en ny retlig vurdering i Spanien.

Ahmed Samsams advokat, Erbil Kaya, afviser at kommentere på Kammeradvokatens svarskrift uden for retslokalet. Men han anfægter tyngden af den spanske højesteretsdom, som modparten lægger stor vægt på.

»Vores påstand er, at den spanske højesteretsdom er en parodi på et seriøst retsdokument. Den dom er så fejlbehæftet, at det er svært at tage alvorligt. Eksempelvis deres misforståelse af, hvilken kampgruppe Ahmed Samsam var en del af,« siger Erbil Kaya.

PET, FE, Justitsministeriet og Kammeradvokaten har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Overbevisende argumenter

Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard fremhæver, at det er vigtigt at adskille Samsam-sagens forskellige spor. Én ting er det aktuelle civile søgsmål, hvor Ahmed Samsam har stævnet de to tjenester. Noget andet er, om den spanske dom beror på et korrekt grundlag – og om danske myndigheder handlede korrekt, da de under retssagerne i Spanien blev spurgt til, om Ahmed Samsam var deres mand.

Jørn Vestergaard vurderer, at Kammeradvokaten står med en stærk sag i det civile søgsmål. Ahmed Samsam vil få svært ved at tvinge PET og FE til at bekræfte et samarbejde, lyder det.

»Alene retsplejelovens regler om, at der ikke er vidnepligt eller editionspligt, når det handler om statens sikkerhed, kan være nok til, at det civile søgsmål strander der. Det tilkommer ikke mig at foretage en samlet vurdering, men Kammeradvokaten har en række velvalgte og overbevisende argumenter for sin påstand om afvisning eller frifindelse,« siger Jørn Vestergaard.

Hans kollega ved Aarhus Universitet, professor Lasse Lund Madsen, er uenig.

Søgte argumenter

»Generelt bør man som strafferetsprofessor nok være tilbageholdende med at give alt for håndfaste vurderinger af specifikke processkrifters faglige tyngde og lødighed i en verserende civilprocessuel sag,« siger Lasse Lund Madsen:

»Men skal jeg endelig vove pelsen og komme med en forsigtig vurdering, så forekommer flere af Kammeradvokatens påstande mig at være noget søgte.«

Af korrespondancen bag det civile søgsmål fremgår det, at Ahmed Samsams advokat, Erbil Kaya, langtfra er enig i Kammeradvokatens argumenter.

I et processkrift dateret 5. januar 2023 betoner Erbil Kaya eksempelvis, at en anerkendelse af Samsams status som agent kan bidrage til at genåbne dommen i Spanien, ligesom han i så fald efter dansk ret vil være straffri og derfor har siddet uberettiget i fængsel.

Stridens kerne er således, om en anerkendelse af Ahmed Samsam som tjenesternes samarbejdspartner – hemmeligt eller offentligt – vil kunne rokke ved den spanske dom.

Sagens kerne

Professor emeritus Jørn Vestergaard understreger, at det kun kan afklares, om den »samlede beviskæde« er holdbar, hvis sagen genoptages ved de spanske domstole.

»Det springende punkt i den forbindelse må være, om Samsam i forbindelse med rejserne tilsluttede sig en terrorbevægelse af den ene eller anden slags. Ikke om det skete efter aftale med danske myndigheder, som ikke har beføjelse til at love straffrihed ved udenlandske domstole. Dermed bliver det også umuligt at forholde sig til, om Samsam kunne have fået en mildere dom, hvis de danske myndigheder havde givet sig til kende. Dommen står og falder med en flerhed af bevismomenter,« siger Jørn Vestergaard.

Kan du udelukke, at retssagen i Spanien havde fået et andet udfald, hvis danske myndigheder i 2017 eller 2018 havde bekræftet et samarbejde?

»Det kan man selvfølgelig ikke udelukke, men de spanske domstole afviste jo, at det påståede samarbejde havde afgørende betydning for bevisvurderingen,« siger Jørn Vestergaard.

»En bekræftelse fra de danske myndigheder kunne muligvis have stillet sagen i et andet lys,« siger Jørn Vestergaard dog.

Men så er det jo ikke rigtigt, når Kammeradvokaten baseret på de spanske domme konkluderer, at uanset om de danske efterretningstjenester dengang havde bekræftet et samarbejde, var retssagen endt med helt samme resultat?

»Det er ikke sikkert, at Samsam ville have fået en anden dom, hvis de danske myndigheder havde givet sig til kende, eller hvis han ikke var tilsluttet Islamisk Stat, men en anden terrororganisation. Dommen bygger på en flerhed af bevismomenter, herunder flere fra tiden efter ophøret af det påståede samarbejde,« siger Jørn Vestergaard.

Professor Lasse Lund Madsen henviser til, at de spanske domstole på én gang lægger vægt på, at danske myndigheder under retssagerne undlod at bekræfte et samarbejde, samtidig med at de spanske domstole understreger, at oplysninger fra Danmark om et eventuelt samarbejde ikke havde spillet nogen rolle. Præmissernes flertydighed på dette punkt gør det vanskeligt at drage så håndfaste konklusioner, som Kammeradvokaten lægger op til, understreger professoren.

Professor: Dom bygger på forkerte præmisser

»Derudover forekommer præmisserne grundlæggende at bygge på den antagelse, at Samsam – i rettens øjne – beviseligt havde været Islamisk Stat-medlem. Men det er netop her problemet ligger. Den bevismæssige antagelse, som meget tyder på er decideret faktuelt forkert, berigtiges eller nuanceres aldrig af de danske myndigheder,« siger Lasse Lund Madsen.

Lasse Lund Madsen vurderer, at det i sidste ende ikke så meget er den specifikke rolle, Samsam har haft i form af agent eller meddeler, som er afgørende. Men derimod at de danske myndigheder må ligge inde med et indgående kendskab til hans gøren og laden i den mest centrale del af gerningsperioden. Og at denne viden ikke blev videregivet til de spanske myndigheder.

»Hvis de danske myndigheder havde udstyret spanierne med den relevante baggrundsviden, ville det have givet en fundamentalt anden indgangsvinkel til tolkningen af beviserne i sagen, herunder ikke mindst Syrien-rejserne. Det er selvsagt også af betydning, at de to største pengeoverførsler i sagen slet ikke var terrorfinansiering, men tværtimod øjensynligt stammer fra PET og FE,« siger Lasse Lund Madsen:

»Det er derfor nærliggende at tro, at sagen så kunne have fået et andet udfald på centrale punkter, selvom kontrafaktiske antagelser selvsagt altid er af en usikker natur. Men der bør under alle omstændigheder ikke være to meninger om, at en straffesag altid bør afgøres på et så faktuelt fyldestgørende grundlag som overhovedet muligt, og det lader ikke til at være sket her,« siger han.

Samlet set konkluderer Lasse Lund Madsen:

»Den spanske dom forekommer mig på bagkant at være gået hen og blevet en belejlig undskyldning for de danske myndigheders uforståelige passivitet.«

Læs mere:

Få overblik over Berlingskes dækning af FE-sagen her.