Lækkede PET-papirer: Sandheden om dansk spion skulle skjules

Interne PET-dokumenter afslører nu, at spansk politi gjorde alt for at finde ud af, hvorvidt en dansk statsborger, der var anholdt i Spanien, i virkeligheden var dansk agent – men i Danmark undlod Politiets Efterretningstjeneste bevidst at fortælle sandheden. PETs svar til spanierne var tilmed så vildledende, at den spanske terrorsag mod den anholdte agent blev forværret. Han blev idømt otte års fængsel for at tilslutte sig Islamisk Stat på rejser til Syrien, selv om han var udsendt for Danmark.

Spansk politi forsøgte flere gange i sommeren 2017 at få Politiets Efterretningstjeneste til at bekræfte, hvorvidt en dansk statsborger af syrisk herkomst, der 30. juni 2017 var anholdt under et ferieophold i Spanien og sigtet for at være IS-terrorist, i virkeligheden var dansk agent og af de to danske efterretningstjenester flere gange udsendt til Syrien for undercover at levere oplysninger om jihadister i landet.

Men forgæves – flere gange valgte Politiets Efterretningstjeneste (PET) bevidst at skjule sandheden for det spanske politikorps Guardia Civil, som PET ellers har et tæt samarbejde med.

Det viser fortrolige notater fra PET, som Berlingske i dag kan gengive indholdet af.

Sagen har vakt bekymring og vrede blandt medarbejdere i de danske efterretningstjenester, hvis kerneopgave er at rekruttere agenter til farlige og vanskelige opgaver, og som finder det ubegribeligt, at tjenesterne ikke gjorde alt i deres magt for så tidligt som muligt at hjælpe den anholdte i Spanien.

PET erkender i interne dokumenter, at den danske statsborger Ahmed Samsam var agent, men begrunder hemmeligholdelsen af hans agentforhold med, at tjenesten ikke ville dele kildeoplysninger med spansk politi.

De vildledende svar fra PET førte til, at det spanske politikorps Guardia Civil fortsatte sin efterforskning og rejste tiltale mod Ahmed Samsam, der i sommeren 2018 blev idømt otte års fængsel, primært for at have tilsluttet sig Islamisk Stat – selv om alle Samsams rejser til Syrien på nær én i 2012, der ikke var strafbar efter dansk ret, blev gennemført på vegne af de to danske efterretningstjenester.

Professor, dr. jur. på Syddansk Universitet Frederik Waage, der har fulgt sagen, siger, at en dansk myndighed ikke lovligt kan tilbageholde oplysninger, der har betydning for, hvorvidt en dansk statsborger risikerer at blive retsforfulgt på et forkert eller ufuldstændigt grundlag:

»En dansk myndighed, hvad enten det er Udenrigsministeriet, FE, PET eller andre, kan ikke agere passivt, hvis de bliver bedt om at forholde sig til, at en dansk statsborger i udlandet er ved at blive dømt på et grundlag, de ved er uretmæssigt. Det vil være i strid med myndighedernes forvaltningsretlige saglighedsprincip og det såkaldte officialprincip, som forpligter myndigheder til at samarbejde, også internationalt. Myndighederne har en forpligtigelse til at at orientere de spanske myndigheder, hvis de ligger inde med en særviden, der kan få betydning i en straffesag, som den vi ser her,« vurderer han.

Humint-afdeling bekræftede: Samsam var agent

Det fremgår af et PET-notat, at det spanske politi allerede meget få dage efter at Ahmed Samsam blev anholdt fredag den 30. juni klokken 17.10 og sigtet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat under flere års rejser til Syrien, kontaktede PET og gjorde det klart, at Samsam under afhøringerne havde fortalt, at han havde været sendt til Syrien af den danske efterretningstjeneste.

Chefen for PETs efterforskningssektion blev orienteret om den spanske henvendelse og fik i PETs afdeling for føring af »menneskelige kilder«, den såkaldte humint-afdeling, bekræftet, at Samsam havde været agent, men det blev besluttet ikke at dele oplysningerne med spansk politi, fremgår det af PETs oplysninger.

Spansk politi blev således på et meget tidligt tidspunkt bevidst holdt i uvidenhed om Samsams agentvirksomhed for Danmark, selv om kilder med indgående kendskab til sagen vurderer, at de spanske myndigheder – hvis de var blevet orienteret tidligt – diskret ville have løsladt Ahmed Samsam.

Halvanden uge efter anholdelsen henvendte det spanske politi sig igen til PET, idet Samsam fastholdt, at alle hans rejser til Syrien – på nær én i 2012 – var sket efter instruks af de to danske efterretningstjenester. Spansk politi bad nu direkte PET om et møde om blandt andet Samsam-sagen, men PET undlod at besvare også denne henvendelse, , idet PET fortsat ikke ønskede at dele de pågældende oplysninger med spansk politi. Mødet fandt derfor aldrig sted, fremgår det af optegnelsen i PETs systemer.

»Jeg siger, hvad jeg har sagt før: Behandlingen af Ahmed Samsam er urimelig – og har åbenbart været det fra første øjeblik. Det er selvklart alvorligt for de danske myndigheder, at de ikke bistår en statsborger med viden, der selvfølgelig har afgørende betydning for sagen mod ham i Spanien. Jeg synes, Danmark har svigtet sit ansvar,« siger Samsams danske advokat, Thomas Brædder.

Advokat Thomas Brædder vurderer, at danske myndigheder forsømte en pligt til at orientere de spanske myndigheder om samarbejdet med Ahmed Samsam, da han blev anholdt og mistænkt for at være terrorist. »Havde de spanske myndigheder haft disse oplysninger, så havde sagen set helt anderledes ud,« siger han. Asger Ladefoged

PETs tavshed i de afgørende timer og dage efter anholdelsen fik alvorlige følger for den tidligere agent:

Det fremgår af den dom, der i sommeren 2018 blev afsagt mod Samsam, at de spanske myndigheder – og senere domstole – ikke troede på, at Ahmed Samsam var agent for Danmark, og at spansk politi opfattede den danske efterretningstjenestes svar som bekræftelse på, at Samsam løj.

En betjent fra det spanske Guardia Civil, der assisterede efterforskningslederen i sagen, forklarede under retssagen i sommeren 2018, at dansk politi »hele tiden (har) nægtet, at den anholdte skulle have samarbejdet med dem«.

Og den spanske Højesteret – Tribunal Supremo – nægtede i 2019 at omstøde dommen mod Ahmed Samsam, blandt andet med samme begrundelse: Dansk politi nægtede at kende til Samsam.

»Én ting er, at myndighederne ikke vil dele disse følsomme oplysninger med offentligheden, men det er uforståeligt, at man heller ikke vil dele dem med de myndigheder, man arbejder tæt sammen med, især når man flere gange får chancen - og direkte opfordres til det,« siger advokat Thomas Brædder.

Et fejlagtigt terrorstempel

Den manglende vilje til at oplyse sagen for spansk politi – og bistå Ahmed Samsam umiddelbart efter hans anholdelse – skete på trods af, at det var PET selv der – som følge af en intern fejlhåndtering – havde registreret Ahmed Samsam som mistænkt terrorist i det europæiske SIS-overvågningssystem – Schengen Information System – med det resultat, at Samsam øjeblikkeligt efter ankomsten til Spanien, hvor hans bror og nogle venner i forvejen opholdt sig, blev overvåget af spansk politi og – vigtigst – øjeblikkeligt »set« som en mulig terrorist.

PET erkender i interne dokumenter, at medarbejdere, der ikke kendte til Ahmed Samsams virke som hemmelig agent, allerede 8. maj 2015, mens han stadig arbejdede for Forsvarets Efterretningstjeneste, registrerede ham i SIS-systemet som en mulig terrortrussel. Først i april i år ophævede PET igen SIS-registreringen af Ahmed Samsam.

Også den fejl forsømte PET – bevidst, viser dokumenterne – at rette op på, selv om netop registreringen i SIS fik ødelæggende betydning for Ahmed Samsams senere mulighed for at forsvare sig ved de spanske domstole.

Allerede umiddelbart før anholdelsen bad Guardia Civil – der overvågede Samsam på grund af SIS-registreringen – direkte den danske tjeneste om at oplyse, hvorfor PET havde oprettet ham i SIS-systemet som mulig terrorist. Men heller ikke den henvendelse besvarede PET, selv om det stod klart, at registreringen var en fejl, og selv om PET og FE vidste, at alle Ahmed Samsams »terrorrejser« til Syrien fra 2012-2015, på nær én i 2012, var foretaget på vegne af de danske tjenester.

De spanske myndigheder betroede desuden før anholdelsen PET, at Ahmed Samsam var under observation i Spanien, og PET fik dermed endnu en mulighed for at oplyse de spanske myndigheder om sagens rette sammenhæng. Men det skete ikke. PET fortalte blot de spanske myndigheder, at Samsam ikke aktuelt i Danmark var mistænkt for terrorisme, men at han havde været under efterforskning i Danmark i forbindelse med en tidligere rejse til Syrien.

Det fremgår af spanske Guardia Civils efterforskningsmateriale i sagen, at PETs svar belastede Ahmed Samsam og direkte var med til at sætte skub i terrorsagen mod ham: »De første skridt«, der blev taget i efterforskningen mod storebroderen, der også var tidligere Syrien-jihadist, og Ahmed Samsam under deres tur til Solkysten, var at indhente »efterretninger via internationalt samarbejde med det mål at finde ud af, om han (...) havde en forhistorie i forbindelse med aktiviteter i relation med terror«.

Og her kunne det »på forhånd (...) konstateres«, at der var interesse for både storebroderen og Ahmed Samsam »hos udenlandske tjenester« – efterretningstjenester – fremgår det af materialet fra spanske Guardia Civil.

Den »udenlandske tjeneste«, Guardia Civil henviste til, var PET.

Den skudsikre vest, Ahmed Samsam modtog fra PET på en parkeringsplads i Alanya i Tyrkiet, hænger stadig i et skab hos forældrene. Oscar Scott Carl

Det forhold, at Danmark selv havde registreret Samsam som terrorist i SIS-systemet, og bevidst aldrig fortalte spansk politi, at registreringen var en fejl, fik da også alvorlige konsekvenser for Ahmed Samsam under retssagen mod ham i Madrid i sommeren 2018.

SIS-registreringen var ikke blot en medvirkende årsag til hans anholdelse. Den gjorde det også umuligt for ham at forsvare sig i Spanien, da hverken politi eller domstole troede på, at en person, de danske sikkerhedsmyndigheder selv havde »registreret« som terrorist, i realiteten var hemmelig agent for selvsamme myndigheder, og den spanske Højesteret afviste blandt andet derfor i 2019 at genoptage terrorsagen mod Ahmed Samsam.

Eksemplet er ikke enestående.

Andre oplysninger viser, at PET – kort tid efter anholdelsen – ikke blot har forholdt de spanske myndigheder sandheden om Samsams agentforhold, men direkte har bidraget til at forværre hans situation og retsstilling. I dagene efter anholdelsen forklarede Ahmed Samsam under afhøringer med spansk politi, at han blev rekrutteret af den danske efterretningstjeneste i december 2012, kort tid efter han vendte hjem fra sin første tur i Syrien, og han har flere gange fremhævet, at det forhold, at han ikke blev straffet for sin første rejse – som han åbent fortalte om i dansk TV – netop var bevis for, at han var dansk efterretningsagent.

PET gjorde ondt værre

Midt i juli 2017 meddelte PET det spanske politi Guardia Civil – der havde ønsket svar på, hvorfor dansk politi ikke selv havde retsforfulgt Ahmed Samsam for hans rejser til Syrien – at det havde været umuligt for Københavns Politi at skaffe tilstrækkeligt med beviser mod Ahmed Samsam.

Formålet med at henvise til at Københavns Politi havde opgivet at retsforfølge Samsam på grund af mangel på beviser, var igen at undgå at fortælle de spanske myndigheder sandheden: At Samsam var rekrutteret af PET den 19. december 2012, kort tid efter sin hjemkomst fra sin første Syrien-rejse, hvorfor det aldrig på noget tidspunkt havde været overvejet at straffe ham for rejser til Syrien. Det havde den konsekvens, at de spanske myndigheder – igen – blev efterladt med det indtryk, at kun manglen på beviser var forklaring på, at Samsam ikke var blevet retsforfulgt i sit eget land.

Det står med andre ord klart, at PET ignorerede og direkte undlod at besvare mindst tre direkte, klare spanske forespørgsler: før anholdelsen om hvorfor Samsam var registreret i SIS-systemet som terrorist; få dage efter anholdelsen om hvorvidt Samsam havde været dansk agent; og igen halvanden uge efter anholdelsen den spanske anmodning om et møde med PET om Samsam-sagen, hvor spørgsmålet om hans påståede agentvirksomhed skulle drøftes.

Dertil kommer, at PET i to tilfælde afgav oplysninger, der direkte forværrede Samsams situation og retsstilling:

Umiddelbart før anholdelsen, da PET oplyste, at Samsam havde været under efterforskning i forbindelse med tidligere Syrien-rejser, og igen halvanden uge efter anholdelsen, da PET oplyste, at årsagen til, at Samsam ikke var retsforfulgt som fremmedkriger i Danmark, alene var manglen på beviser. I begge disse tilfælde undlod PET at fortælle, at Samsam havde været agent, og at det var derfor, det aldrig var kommet på tale at straffe ham for rejserne til Syrien.

Advokat Thomas Brædder siger, at »det nu står klart, at de danske myndigheders tavshed har skadet Samsam i alle stadier af sagen«:

»I forbindelse med selve anholdelsen, opretholdelsen af anholdelsen, fængslingen, den efterfølgende dom – og sågar i forbindelse med appelsagen. De danske myndigheders svar – eller ikke-svar – er brugt direkte mod ham, selv om han kunne have været løsladt efter få dage. Den spanske advokat har flere gange anmodet de spanske domstole om formelt at rette henvendelse til Danmark og bede om svar på, hvorvidt han var agent, men de har de spanske domstole konsekvent afvist, hver gang med det svar, at det havde de danske myndigheder forlængst benægtet,« siger han.

Danske Ahmed Samsam i Syrien. Privat

Det fremgår også af dokumenter, at medarbejdere på højere niveau i PET tidligt, første gang få dage efter anholdelsen i 2017, blev detaljeret orienteret om sagens rette sammenhæng, og at PETs øverste ledelse kort efter fik en fuld orientering om sagen. Alligevel undlod PETs ledelse i de kommende dage, uger og måneder at orientere det spanske politi om, at Samsam havde været agent, at Samsams rejser til Syrien på nær én var foretaget for de danske tjenester, at registreringen i SIS-systemet var en fejl, og at det aldrig i Danmark havde været tanken at retsforfølge Samsam for rejserne.

Berlingske har tidligere beskrevet, at omstændighederne vedrørende anholdelsen af Samsam 30. juni 2017 var mudrede. Det kan heller ikke udelukkes, at Samsam kunne være blevet dømt for andre kriminelle forhold under opholdet i Spanien; Samsam-brødrene og deres venner opførte sig stærkt mistænkeligt, skiftede hotel utallige gange, overvejede at købe våben for at forsvare sig mod de kriminelle, de i paranoide hashtåger følte sig forfulgt af, men våbenkøbet skete aldrig.

Men da Samsam samtidig på sin åbne Facebook 3. juni, før sin rejse til Spanien, uploadede en muslimsk religiøs video, begyndte spansk politi at frygte – med SIS-registreringen in mente – at den danske gruppe på Solkysten planlagte et terrorangreb.

Det står dog nu i dag klart, at PET omgående efter anholdelsen blev orienteret om, at kernen i anklagen mod Samsam var, at han i perioden 2012-2015 havde tilsluttet sig Islamisk Stat, og at han risikerede mellem seks og 12 års fængsel for at være aktiv i en terrorgruppe. De to danske efterretningstjenester vidste, at Samsam ikke havde tilsluttet sig Islamisk Stat. Tværtimod havde han to gange afslået FEs anmodning om at tilslutte sig netop IS som agent, fremgår det af notater i sagen.

Fundet af »krigerbilleder« af Samsam selv og kammerater i Syrien på hans telefon bestyrkede i Spanien alvorligt mistanken mod ham. Spansk politi kunne være stolte: Hvad der, åbenbart, sådan måtte man forstå PETs svar, aldrig var lykkedes for dansk politi – at bevise Ahmed Samsams skyld – ja, det var uden særligt besvær lykkedes kollegerne i Spanien.

PET ønsker ikke at kommentere sagen.