To PET-agenter udså sig Ahmed, da han kom hjem fra Syrien. De havde søgt efter sådan én som ham – han var perfekt

Hvorfor sagde han ja?

Vi spørger flere gange over flere måneder. Hvorfor siger en fyr, der været på kant med politiet i årevis og siddet inde flere gange, pludselig ja til at arbejde for PET – med risiko for sit eget liv, hvis han afsløres i Syrien?

Spænding? Penge? Mening med tilværelsen?

Hver gang, vi spørger, er svaret det samme.

»Jeg ville hjælpe med at forhindre et terrorangreb i Danmark. Jeg har familie, der bruger offentlig transport, som har stor risiko for at blive ramt af terror. Ligesom enhver anden dansk borger,« siger Ahmed Samsam på en skrattende linie fra den nordspanske by Léon, hvor han afsoner sin otteårs fængselsstraf.

Syrien blev giftig, da 2012 blev til 2013. En oprørskamp, der for unge, søgende muslimer virkede retfærdig, fyldt med håb – endelig skulle diktatoren væk – blev religiøs, mere vanvittig, mere voldelig.

I begyndelsen var det fedt. Det gav mening for Ahmed Samsam og ikke nok med det: Det var måske første gang i livet, at han foretog sig noget, der virkelig gav mening.

Han tog afsted i september 2012 og elskede det. Var stolt. Hans far, der selv er fra Syrien, var stolt af sin søn.

»Jeg anbefalede ham selv tage afsted,« fortæller faderen, Jihad Samsam.

Det var heller ikke ulovligt, dengang i 2012. Jo, det var strafbart at slutte sig til en terrorgruppe, »selv om det i almindelighed ikke ville være strafbart at virke som fremmedkriger eller på anden måde indgå i en ikke-international væbnet konflikt«, som juraprofessor ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, Danmarks førende ekspert i disse spørgsmål, skrev i en retsvidenskabelig artikel i 2016.

Ahmed Samsam skjulte heller ikke sin rejse, tværtimod medvirkede han stolt i en TV-reportage om sin egen kamp i Syrien på Danmarks Radio 23. september 2012.

Her fortalte han om at have »en Kalashnikov i sin hånd og beskytte sit folk«. Det var dengang, ingen endnu havde hørt om Islamisk Stat – dengang Det Arabiske Forår stadig bar et håb om demokratisk udvikling i Syrien.

Reportagen er fra Ahmed Samsams første rejse til krigen – den eneste rejse, han foretog på eget initiativ.

I indslaget fortæller DR-korrespondent Puk Damsgaard, at »Ahmed Samsam fra Bellahøj har fundet sit livs kald«.

»Det er en følelse, der ikke kan beskrives,« siger Ahmed Samsam til kameraet og fortæller om sin begrundelse for at tage afsted:

»Jeg gør det her først og fremmest for, at min far kan komme tilbage og se sin familie.«

Puk Damsgaard forklarer, hvordan revolutionen var »en tiltrængt pause fra Ahmeds liv i Danmark«.

»Jeg gad ikke mere. Jeg har haft en kriminel løbebane i otte-ni år, og nok er nok. Ind og ud. Det duede ikke,« siger Ahmed Samsam, som blandt andet tidligere er dømt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, for trusler mod betjente, for at være ulovligt i kontakt med en indsat og for at køre bil påvirket af hash.

»Jeg har været til belastning mange gange. Men nu føler jeg, at jeg er til aflastning. Og det er en følelse, der er titusinde gange bedre,« siger han til DRs Puk Damsgaard.

Hjemme i Danmark fulgte TV-seerne med. Nogle så måske til med vantro. Andre blev måske overrasket over den kriminelle krigers åbenhed.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti fattede ingenting.

Hvordan kunne en fremmedkriger prale af sine rejser – og tilmed i fjernsynet tilstå, at han deltog i en voldelig oprørskamp, uden der blev skredet ind?

3. oktober 2012, cirka en uge efter at Ahmed Samsam havde medvirket i DR-programmet, bad Espersen regeringen forklare, hvordan den ville gribe ind over for Ahmed Samsam. Den daværende udenrigsminister svarede, at »såfremt danske myndigheder kommer i besiddelse af oplysninger om, at personer, der opholder sig i Danmark, har begået forhold, der kan straffes i Danmark, vil myndighederne i overensstemmelse med sædvanlig praksis overgive oplysningerne til politiet med henblik på indledning af strafferetlig efterforskning«.

Et såkaldt ikke-svar, der var typisk for myndighedernes reaktion de første mange, mange måneder i 2012 og 2013 på trods af, at flere og flere rejste ud for at deltage i borgerkrigen i Syrien, ikke bare fra Danmark, men fra hele Europa. Som udgangspunkt var det ikke strafbart, med mindre danskerne tilsluttede sig en gruppe på vestlige myndigheders terrorlister og begik terrorforbrydelser, og det var stort set umuligt at bevise. Folk fik lov at rejse. Folk fik lov at rejse hjem igen.

I dag er det ikke svært at forstå, hvordan Ahmed Samsam ikke bare i 2012, men siden i 2013 og 2014 kunne rejse mod Syrien, rejse hjem igen og posere med våbenbilleder på Facebook, uden at blive straffet.

Ingen rørte ham. Måske fordi større hensyn var på spil.

Rekrutteret i arresten

Det startede, da han kom hjem fra den første tur.

Ahmed Samsam stod på myndighedernes liste over »Syriens-farende«, så da han vendte hjem i vinteren 2012, skete der to ting. Han blev anholdt af politiet i Københavns Lufthavn, da han i politiets systemer var registreret som udeblevet fra afsoning; han skyldte nogle og 30 dage, ingen husker mere for hvad. Og samtidig fik Politiets Efterretningstjeneste som altid et »signal« om, at endnu en Syriens-farer var vendt hjem.

Få dage inden jul henvendte to polititjenestemænd fra Politiets Efterretningstjeneste sig ifølge Berlingskes oplysninger i Kalundborg Arrest, viste deres legitimation og fik adgang til Ahmed Samsam.

De ville bare tale lidt med ham. Han følte ikke, han havde noget at skjule, for han var jo ikke jihadist – hans kamp var mod Assad-regimet.

»Jeg var åben og forklarede dem det hele. Så sagde de til mig, at de gerne ville følge op på mødet, og om jeg var interesseret i at samarbejde med dem,« siger Ahmed Samsam.

Han er igennem på telefon fra det topsikrede Centro Penitenciario, et spansk terrorfængsel i byen León, og han har indledningsvist brugt et par minutter af samtalen på at klage over, at det ikke går hurtigere med at publicere artiklerne, nu hvor han er gået med til at fortælle sin historie. Når man er låst inde døgnet rundt, føles tiden ekstra lang, siger han.

Han har ganske få telefonnumre, han må ringe til fra fængslet, og interviewet foregår derfor i familiens hjem.

Mobilen er på medhør i den varme stue i Københavns Nordvestkvarter. Ahmeds mor Maha har bagt minipizzaer og kager, og der er te på kanden. En lille niece – som blev født kort før Ahmed Samsams anholdelse i Spanien – fniser og løber rundt om bordet.

Ahmed Samsam fortæller videre.

PET-folkene ringede til ham, da han havde afsonet sine 30 dage. De ville mødes med ham på Bellahøj politistation i det nordvestlige København.

»Vi snakkede om, hvad de krævede af mig, og hvad jeg kunne forvente af dem. De ville hjælpe mig økonomisk og hjælpe mig med nogle straffesager, bøder og afsoningssteder og så videre. Og så lovede de mig et fast beløb hver måned,« siger Ahmed Samsam:

»De sagde til mig, at det eneste, de ville have fra mig, var, at jeg skulle fortælle dem om danske syrienkrigere, som jeg mødte i Syrien.«

Agenterne fortalte aldrig deres fulde navne, og de fornavne, de gav ham, var muligvis opdigtede.

»Da jeg mødte dem første gang, krævede jeg billedlegitimation, men det kom de aldrig frem med. Jeg kunne bare se på deres væremåde og så videre, at det var politimænd, at det var efterretningsfolk,« siger Ahmed Samsam:

»De viste mig også til at starte med deres PET-skilt, de har rundt om halsen« – et lukket ID-kort, der kan foldes ud.

Rekrutteringen blev en succes.

PET oplevede i løbet af 2012, at flere og flere yngre danske mænd med muslimsk baggrund rejste til Syrien for at deltage i oprørskampen. Men det var ikke det mest bekymrende, det var typerne: De unge mænd kom ofte fra kriminelle miljøer, havde erfaring med våben og vold, og nogle af dem var samtidigt fascinerede af militant islamisme. Den cocktail var giftig i Syrien, hvor voldsdrømme kunne leves ud gratis – men Syrien kunne også forarme og hærde de udrejste, der så vendte hjem; radikaliserede, voldsparate, ligeglade og måske parat til at begå en terrorhandling.

Fra 2014 begyndte hjemvendte jihadister at plage Europa med terrorangreb. På det jødiske museum i Bruxelles dræbte en hjemvendt jihadist eksempelvis fire mennesker, og både udrejste og hjemvendte vestlige jihadister var involveret i blodrusen i Paris i november 2015 mod blandt andet spillestedet Bataclán, der kostede 131 menneskeliv.

Vestlige efterretningstjenester forudså tidligt risikoen fra hjemvendte jihadister. Derfor sukkede PET i 2012 efter kilder, der kunne trænge ind i mørket i Syrien og sende viden tilbage; hvilke danskere var på slagmarken? Hvad foretog de sig? Var de farlige, når de kom hjem?

Det var ikke en opgave for hvem helst, men Samsam var perfekt.

PET tilbød nogle tusinder kroner om måneden, mellem 7.000-10.000 kroner i hånden, skattefrit, rejsen betalt og bonusordning efter hver operation.

Ahmed Samsam sagde ja til pengene og jobbet for PET. Kort tid efter rejste han i februar 2013 første gang til Syrien, nu som agent for Danmark.

»På den tur var jeg finansieret fuldt ud af efterretningstjenesten,« siger han.

Til ære for min far

Ahmed Samsam har aldrig været synderligt religiøs – hvilket flere kilder, der ikke er hans familie, uafhængigt af hinanden bekræfter – og det var ikke »muslimernes kamp«, der drev ham, fortalte han selv i reportagen med Puk Damsgaard i 2012. Det var »først og fremmest« på grund af hans far, at han rejste i krig.

Ahmeds far, Jihad Samsam, der er født i 1963 og er 57 år gammel, voksede op i Hafez al-Assads Syrien, i byen Hama i den vestlige del af landet. Samme by, som sønnen årtier senere altså vendte tilbage til for at bekæmpe samme diktators søn, Bashar al-Assad.

I begyndelsen af 80erne læste den unge Jihad Samsam til tandlæge, og han var aktiv i gruppen kendt i de arabiske lande som Ikhwan, Det Muslimske Broderskab.

Broderskabet blev grundlagt i Egypten i 1928 og er i nyere tid mest kendt for at have leveret den første demokratisk valgte præsident i et mellemøstligt land, Mohamed Mursi. Det er en længere – og en anden – historie, hvordan Mursi efter kun ét år som landets leder blev afsat ved et kup, der endte med, at det egyptiske militær dræbte omkring 1.000 ubevæbnede Broderskab-demonstranter på Rabaa-pladsen i Cairo i august 2013.

Ikke desto mindre var det som et ekko fra fortiden. Og så er vi tilbage i Syrien.

I 80erne lancerede præsident Hafez al-Assad – den nuværende diktator Bashar al-Assads far – en kampagne mod islamiske grupper i landet, herunder Det Muslimske Broderskab, som blev forbudt ved lov i 1980. To år senere slog det syriske militær ned mod et oprør kontrolleret af Broderskabet, og omkring 1.000 mennesker blev dræbt.

For Jihad Samsam ringede alle alarmklokker i begyndelsen af 1980erne, da medlemmer af hans egen Broderskabsgruppe blev anholdt.

Frygten for, at de ville nævne hans navn under tortur, fik ham til at flygte, først til Jordan, så Irak, hvor Jihad Samsam gjorde sin uddannelse færdig.

»Bagefter arbejdede jeg i Tyrkiet, men det var håbløst. Til gengæld blev jeg i Istanbul gift med min kone. Det er 34 år siden nu.«

Han smiler træt til sin kone Maha. Han er sunket ned i lænestolen i familiens stue. Sønnen har lige lagt på efter otte minutters samtale fra fængslet i Spanien.

Jihad Samsam fortæller, at han var – og stadig er – stolt over, at hans søn rejste til Syrien for at bekæmpe Bashar al-Assads regime.

Faderkærligheden stikker dybt. I det ankeskrift, Ahmed Samsams spanske advokat indleverede på vegne af sin klient i håb om at få omstødt dommen på otte års fængsel, gjorde han gældende, at Samsam ikke rejste til Syrien i 2012 for at være »terrorist«, men for at kæmpe for »retfærdighed og frihed og for at hævne sin fars lidelser i Hama«.

Ahmed Samsam kunne gøre sin far glad.

»Det var mig, der anbefalede min søn at rejse derned og hjælpe sit fædreland, da oprøret begyndte i 2012,« siger faderen.

Da familien kom til Danmark, fortæller Jihad Samsam, var deres plan, at opholdet skulle være midlertidigt, fem år, måske seks. Men årtierne gik, og den politiske situation i Syrien ændrede sig ikke. Håbet vendte først tilbage med det Arabiske Forår i 2011 og den – til at begynde med – folkelige opstand mod Assad-regimet.

»Al-Assad har brugt kemiske våben mod sin egen befolkning. Han har slået mere end en million mennesker ihjel. Han har brugt alle midler, som kan dræbe mennesker. Så jeg anbefalede min søn at tage derned for at hjælpe sit hjemland,« siger Jihad Samsam igen.

Han fortryder det ikke.

»Og da han sagde til mig, at en journalist fra Danmarks Radio ville interviewe ham, sagde jeg, at han skulle gøre det, for det var hans mulighed for at fortælle alle om Syrien, og hvad der sker i folkets kamp,« siger Jihad Samsam.

Til gengæld ærgrer han sig over, at sønnen ikke spurgte ham til råds, da efterretningstjenesten bad om hans hjælp.

»Jeg ville have sagt »nej, lad dem løse deres problemer selv«. Men desværre så spurgte han ikke mig. Ingen i familien vidste det,« siger Jihad Samsam, der bebrejder PET, at hans søn nu sidder fængslet som terrorist i Spanien.

»Jeg er taknemmelig for Danmark; fordi vi har kunnet være her i mere end 30 år, og fordi Danmark har taget imod så mange flygtninge fra vores folk i Syrien. Men jeg føler mig undertrykt af PET. De har gjort min søn til en brik i deres spil.«

Debriefet i en varevogn

Juni 2013: En varm dag stod de dér på hotellet, »Søren«, »Jesper« eller »Frederik«, han husker knapt mere, hvad de hed eller ikke hed, de to mand fra PET. De var kommet til Alanya for at »debriefe« Ahmed Samsam, der netop havde været på en af sine ture  til Syrien i dansk tjeneste.

Ahmed Samsam var blevet agent for Danmark og fra februar 2013 udsendt til Syrien for at tilslutte sig sin gamle kampgruppe – og rapportere tilbage til sine kildeførere i PET om danske jihadister i krigsområdet. Som regel foregik deres kommunikation på samtaletjenesten Wickr og senere Whatsapp, men denne varme dag i badebyen i Tyrkiet skulle de mødes for første gang, siden han var taget af sted – spise sammen, tale sammen – og Ahmed Samsam skulle fortælle: Hvem havde han set? Hvad havde de gjort? Udgjorde de en trussel?

Mødet var sært. PET-folkene ville ikke mødtes på Ahmed Samsams hotel, de havde ikke et selv, så »debriefingen« foregik bag i en varevogn på en parkeringsplads, og den tog timer.

Hvad Ahmed Samsam fortalte, ved vi ikke – selv siger han, han bare fortalte navnene på de danskere, de havde mødt – og det var så det. Og da mødet var slut, fik han, hvad han havde »bestilt« på forhånd: En skudsikker vest og en dyr kikkert til natbrug. De spiste sammen på en vandpibecafé, sagde farvel; Ahmed Samsam tog tilbage til slagmarken. Han havde været der næsten et halvt år for PET.

Vesten hænger stadig som et minde i klædeskabet hos forældrene.

Ahmed Samsam var taget afsted i februar 2013 gennem Københavns Lufthavn til Istanbul, Tyrkiet, til Antakya, hvorpå han krydsede grænsen til Syrien fra et punkt i det nordlige Idlib.

»Jeg kan ikke huske navnet lige nu. Men det er samme metode, jeg har brugt hele tiden. Det er en ulovlig grænsekrydsning,« siger Ahmed Samsam.

Han taler ikke så gerne om detaljerne i samarbejdet – »jeg arbejdede for dem for at forhindre terror, det er det, videre« – siger han, når vi har ham få minutter på den knitrende telefon fra fængslet i Nordspanien.

Det, PET havde brug for, fik PET: Navne. Hensigter. Grupper. Trussel.

Det er svært for Ahmed Samsam at tale om, hvad han foretog sig konkret i sit arbejde for efterretningstjenesterne. Det er tabu i visse miljøer at hjælpe politiet, og det er ikke ufarligt.

Sidst på sommeren kom han hjem.

»De fik fuld rapport på et møde. Det varede et par timer. På Bellahøj politistation,« husker Ahmed Samsam.

25.000 kroner ventede i bonus.

Hvad han fik i månedsløn, roder lidt – cirka 7.000-10.000 kroner om måneden i hele den aktive periode. Han fik bonus. Udstyr og rejseudgifter betalt. Lønnen steg senere, da han skiftede til FE.

Planlægningen af næste tur i Danmarks tjeneste gik i gang. Ahmed Samsam var klar.

PET ville flytte ham, han skulle overgå til søstertjenesten Forsvarets Efterretningstjeneste, der har det primære ansvar for – og bedre ressourcer til – at håndtere danske kilder, der er i udlandet. Ahmed Samsam, der dengang boede i Odense, blev en dag sidst på sommeren hentet og kørt til Nyborg, hvor overdragelsen til FE-folkene skete på Hotel Hesselet, et lavt hotel i fortrinsvis røde mursten, der ligger ud til Storebælt.

Ahmed Samsam har svært ved at huske navne, tider, datoer – først var det FE, så var det PET, han arbejdede for eller omvendt – men Berlingske har fået historien verificeret: Ahmed blev i november 2013 overdraget til den militære efterretningstjeneste, FE.

»Frederik« førte ham.

Det blev 2014, og Ahmed Samsam skulle trænes, så de kørte ham nordpå et sted, Nivå, Helsingborg, Hillerød, Allerød eller deromkring.

»Det var et sted med en militær kaserne, en forhindringsbane. Ved siden af et åbent løbested«, husker han.

»Jeg skulle lære sådan noget antispionagetræning. Om at se, om man bliver forfulgt, sørge for at dække sine spor, alle de ting der. Og så skød vi med en Glock-pistol, efterretningsfolkene havde i deres bil.«

I foråret 2014 skulle han afsted igen. Men det var blevet mere risikabelt at flyve, når ens destination var krigen i Syrien – han skulle ud af Københavns Lufthavn, over Istanbul, Tyrkiet, videre til en af grænseovergangene.

En anden model, hvor han kørte afsted i bil, blev aftalt.

Ahmed Samsam fik penge af FE, købte en bil, en Mitsubishi Pajero 4-hjulstrækker, og en mindre campingvogn, som han fyldte med udstyr. Og så kørte han afsted, ned gennem Europa, via Østrig, Italien, Grækenland, sejlede til Rhodos og derfra til Tyrkiet. Bilen skulle være en adgangsbillet til »krigerne« i Syrien.

»Jeg løb tør for penge, det var på Rhodos eller en anden ø.«

Tidspunkter, navne, steder, møder og hoteller flyder sammen. Han husker blot, at han kontaktede »dem derhjemme« og fik sendt penge.

Den 17. maj 2014 modtog han ifølge den spanske terrordom på Rhodos en Western Union-overførsel på 2.659,76 dollar (cirka 15.000 kroner). Ifølge Berlingskes oplysninger var afsenderen Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ahmed Samsam modtog en tilsvarende overførsel året før, 21. maj 2013, på 3.293,96 dollar (cirka 20.000 kroner), der blev sendt til Hatay i Tyrkiet, tæt ved grænsen til Syrien. Den kom fra Politiets Efterretningstjeneste.

Ahmed Samsam ved, at de to overførsler reelt er de eneste »sikre« spor på hans samarbejde. Småbeskeder, billeder fra hans træningstur, er væk – eller i hvert fald utilgængelige, for de ligger på den telefon, det spanske politi konfiskerede, siger han.

Derfor har han igen og igen forgæves forsøgt at få både sin advokat og sin søster til at konfrontere efterretningstjenesterne og bede dem bekræfte, at pengene kom fra de danske myndigheder.

Det er ikke underligt. Hvis Ahmed Samsam før dommen faldt i juni 2018 havde bevist eller sandsynliggjort, at han var lønnet af de danske myndigheder, ville det på afgørende vis ændre hans sag, vurderer hans spanske advokat, Iván Jeménez Aybar.

Han er slet ikke i tvivl, selvfølgelig vil det betyde noget, betyde alt:

»Dommen mod Ahmed Samsam hviler på det grundlag, at han havde tilsluttet sig Islamisk Stat. Hvis domstolen havde vidst, at Ahmed Samsam var en dansk agent, ville han ikke kunne dømmes for terrorisme. En dom for terrorisme kræver,  at den tiltalte støtter Islamisk Stats ideer, gør disse ideer til sine egne – og derpå handler efter instruktion af terrorgruppen.«

Men hverken Ahmed Samsam, hans søster, hans bror, hans far eller hans advokat fik nogen hjælp.

PET har besvaret spørgsmålene om, hvorvidt tjenesten har betalt deres bror, deres søn, deres klient Ahmed Samsam med … tavshed.

Men enkelte detaljer tyder på, at de to beløb i hvert fald ikke blev overført af danske jihadister med muslimsk baggrund.

Det spanske nationale politi, Guardia Civil, der efterforskede sagen, fik via det internationale politisamarbejde udleveret navne på de to personer, der i 2013 og 2014 via vekselbureauet Western Union overførte ialt 35.000 kroner via først et vekselkontor i Hatay, Tyrkiet og på Rhodos i Grækenland.

»Jesper Madsen« og »Michael Poulsen«.

To hvide mænd med almindelige danske navne, født henholdsvis 18. oktober 1975 og 17. november 1976, dukkede op, viste ID og afleverede i alt 35.000 kroner.

IDet var efter alt at dømme forfalsket. De to var henholdsvis agenter for PET og FE, der brugte falske navne.

Godt for Samsam var det ikke. Efterforskningen af disse overførsler bestyrkede spansk politi i, at Samsam var terrorist, finansieret af en form for netværk i Danmark, og de steder, overførslerne var sket til, var særligt problematiske. Af det spanske politis dokumenter fremgår det, at Hatay er et grænseområde til Syrien, som mange såkaldte fremmedkrigere bruger som gennemgang inden indrejse til Syrien, mens Rhodos er en kendt flygtningerute mod Europa, som terrororganisationer ifølge spanske retsdokumenter bruger »med det formål at skjule deres krigere og undgå politikontrol«.

Som ekstra salt i såret endte de to overførsler i 2013 og 2014 fra PET og FE da også med særligt at belaste Ahmed Samsam under retssagen, fordi de spanske myndigheder og domstolen, der idømte ham otte års fængsel for terrorisme, var overbeviste om, at der var tale om hemmelige terrorpenge, der skulle finansiere terrorvirksomhed i Syrien. Den spanske domstol koblede direkte modtagelsen af penge fra Danmark i 2013 og 2014 til det forhold, at Ahmed senere sendte penge til nogle gamle »krigerkammerater« i Syrien, som han havde mødt under sine rejser. Samlet set var der derfor grundlag for at dømme ham for terrorfinansiering.

Udstyr i campingvogn

17. maj 2014: Ahmed Samsam var undervejs på sin anden rejse til krigen i Syrien som udsendt for Danmark. Første gang for Politiets Efterretningstjeneste – anden gang for søstertjenesten, Forsvarets Efterretningstjeneste. Begge gange for at rapportere hjem om danske jihadister i Syrien.

På vej til Syrien hentede Ahmed Samsam sine penge på Rhodos.

Fem dage senere, 22. maj, var han i Tyrkiet, han kørte frem mod grænsen til Syrien, hvor bil, campingvogn og udstyr blev hentet af en kammerat fra hans kampgruppe.

Han fortæller, at han efterfølgende meldte bilen stjålet på politistationen i den tyrkiske by Antakya for at sikre, at registreringen af bilen blev fjernet fra hans pas.

»Da jeg snakkede med dem, spurgte de mig, hvorfra den var stjålet, og jeg sagde, at det var fra en parkeringsplads. Men jeg havde overset, at der på parkeringspladsen var et overvågningskamera, som dækkede hele området, og politiet kunne se, at bilen ikke var stjålet, men hentet med nøgler og det hele. Derfor blev jeg varetægtsfængslet i Tyrkiet i 13 dage. Bagefter sagde de til mig, at jeg kunne skrive under på nogle papirer, og så kunne jeg blive udvist til Danmark med indrejseforbud til Tyrkiet, eller jeg kunne vente cirka et år med at komme for retten. Jeg skrev under.«

Et officielt dokument fra tyrkiske myndigheder, som Berlingske har læst, bekræfter, at Ahmed Samsam 23. maj 2014 blev anholdt af politiet i Hatay og skulle udvises 3. juni 2014 med et års indrejseforbud.

»Frederik« hjalp ham.

»De sagde, at »vi får fjernet indrejseforbuddet«,« siger Ahmed Samsam.

Han husker »Frederik« fra FE som en fin fyr, hjælpsom, til at regne med.

Han nævnte også Frederik flere år senere – i februar 2018 – da han i et udtryk af dyb desperation skrev et brev til Carmen Lamela Díaz, dommer i La Audiencia National, der behandler terrorsager.

På det tidspunkt havde Ahmed Samsam siddet syv måneder i fængsel i Spanien, anholdt og sigtet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på rejser til Syrien, som danske efterretningstjenester havde sendt ham ud på og betalt ham for. Brevet var dataret 9. februar 2018 og skrevet på spansk. Her er Berlingskes oversættelse:

Kære fru Carmen Lamela Diaz,
Jeg skriver til Dem, fordi dette bliver for langtrukkent og for hårdt for mig. Jeg ønsker at fortælle Dem, at der er tale om en stor misforståelse, jeg er ikke Islamisk Stat. Jeg har aldrig kæmpet for Islamisk Stat. Jeg tog til Syrien for første gang i 2012 og var sammen med en dansk journalist, som hedder Puk Damsgaard og som arbejder for DR1.
Efter at have opholdt mig 4 måneder i Syrien, så tog jeg hjem til Danmark, og her kom PET (hemmeligt politi) og vi talte om min tur. Jeg fortalte dem alt, og de tilbød mig at arbejde for sig, og fra 2013 betalte de mig 2700 EUR om måneden og sendte mig til Syrien, så derfor, vær sød at tale med dem i PET, agenten hedder Frederik. Jeg arbejdede også for militærets efterretningstjeneste, og de finansierede min rejse (eller rejser), og derfor har jeg ikke nogen som helst problemer i Danmark i relation til terrorisme.
Vær sød at se det således, at det er en stor fejl.
Den dag, de pågreb mig, var jeg på vej til Rabat for at besøge en ven der hedder Nabil. De kan tale med ham, han er i min telefon. Min kæreste som jeg har været sammen med i 4 år har forladt mig og det er jeg meget ked af.
Jeg håber, at du tror på hvad jeg fortæller, og lader mig tage tilbage til mit land til min familie.
Venlig hilsen
Ahmed Samsam

Han fik aldrig svar.

Heller ikke fra »Frederik«.