Flere af Folketingets partier forlanger at læse sigtelsen mod spionchef Lars Findsen.
Kravet kommer fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Nye Borgerlige, efter at Berlingske den seneste tid har beskrevet indholdet af sigtelsen mod den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen. Derudover har Berlingske afdækket dele af indholdet fra de politiske briefinger, som udvalgte partiledere har modtaget af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Justitsministeriet om Findsen-sagen.
Og noget er helt galt, fremhæver Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Han vil omgående have udleveret sigtelsen mod Lars Findsen.
DF-formanden siger direkte, at myndighederne under en briefing om Findsen-sagen præsenterede ham for en konkret ugerning fra Lars Findsens side, som enhver vil opfatte som en åbenlys lovovertrædelse, men at han nu kan se af mediernes dækning af sagen, at denne episode slet ikke indgår i sigtelsen.
Morten Messerschmidt betoner, at det er vigtigt at opretholde et fortroligt rum mellem regeringen og Folketinget, og at han derfor ikke vil gå detaljeret ind i indholdet af Findsen-briefingerne.
»Men der er simpelthen nogle ting i denne sag, som ikke hænger sammen,« siger Morten Messerschmidt.
Adspurgt om, hvad der mere præcist ikke hænger sammen, svarer Morten Messerschmidt:
»Indholdet af briefingen over for det, jeg kan læse om sigtelsen. Jeg vil bede justitsministeren om at indkalde til et nyt møde, og så vil jeg forlange at se sigtelsen mod Lars Findsen. For det, vi fik at vide om sagen på briefingen, hænger ikke sammen med det, man kan læse om sigtelsen i Berlingske. Det harmonerer på ingen måde. Det må regeringen give en forklaring på.«
Lars Findsen er sigtet efter straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder, en bestemmelse, der kan udløse op til 12 års fængsel.
Berlingske har fortalt, at sigtelsen mod Lars Findsen omfatter ni forhold. Otte forhold handler om samtaler, Lars Findsen har ført med journalister og nærtstående om specifikke emner. Det sidste forhold handler om en mulig samtale i forbindelse med en konkret Berlingske-artikel.
Ifølge Berlingskes oplysninger er der ikke forhold, episoder eller handlinger i sigtelsen, som utvetydigt efterlader et indtryk af en klar overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Og det flugter ikke med Morten Messerschmidts briefing.
»Jeg går fra min briefing med et klart indtryk af, at der er hold i sigtelsen. Jeg bliver præsenteret for en konkret handling fra Lars Findsen, som – hvis det var rigtigt – ville være et åbenlyst lovbrud. Men den handling fra Lars Findsens side, som jeg blev præsenteret for på briefingen, flugter absolut ikke med indholdet i den sigtelse, jeg kan læse om i Berlingske,« siger Morten Messerschmidt.
Morten Messerschmidt modtog to briefinger i Justitsministeriet om Findsen-sagen sidst i januar i år, oplyser han. Først en enebriefing, som han blev tilbudt, fordi han var helt ny formand for Dansk Folkeparti og således intet vidste om FE-sagen. Dernæst en anden briefing, hvor flere partiledere deltog. Briefingerne foregik samme dag, oplyser Morten Messerschmidt.
Berlingske har talt med en række personer, som har deltaget i de politiske briefinger om Findsen-sagen. De beskriver, at briefingerne ikke omfattede en slavisk gennemgang af sigtelsen, men snarere bar præg af en personkarakteristik af Lars Findsen.
Et kæmpe problem
På spørgsmålet, om det ikke er et stort problem, hvis myndighederne har briefet ham om en konkret handling fra Lars Findsens side, som ligner et åbenlyst lovbrud, men det så viser sig, at den omtalte ugerning ikke indgår i sigtelsen, svarer Morten Messerschmidt:
»Jo, det vil være et kæmpe problem. Det ophæver hele ideen med, at Folketinget skal inddrages i denne type sager, hvis vi alligevel ikke kan stole på det, vi får at vide. Det er også derfor, at jeg vil bede ministeren om straks at udrede, hvad der er op og ned, og kræve, at jeg får mulighed for at læse sigtelsen mod Lars Findsen,« siger Morten Messerschmidt.
En række af Folketingets partier har allerede skarpt kritiseret håndteringen af Findsen-sagen. Venstre har luftet muligheden for en egentlig undersøgelseskommission, mens en række partier reagerede, da Berlingske for godt en uge siden fortalte, at PET-chef Finn Borch Andersen under de politiske briefinger præsenterede udvalgte partiledere for detaljer fra Lars Findsens sexliv. De private oplysninger om Lars Findsen har PET indhentet efter intens overvågning og aflytning af Lars Findsen gennem flere måneder. De private oplysninger er ikke omtalt i sigtelsen, erfarer Berlingske.
Derudover har der også været kritik af, om de politiske briefinger overhovedet har været retvisende for straffesagens reelle indhold. For en uge siden fastslog politisk leder af Moderaterne og tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, at det indtryk, han oprindelig fik under sin briefing om Findsen-sagen, efterfølgende er blevet dementeret. Lars Løkke Rasmussen betegnede den politiske briefing som »unuanceret«.
»Der er jo åbenbart andre, som har fået en briefing om Findsen-sagen, og som efterfølgende føler sig ført bag lyset,« konstaterer Morten Messerschmidt.
Morten Messerschmidt vil ikke beskrive, hvilken konkret episode om Lars Findsen han blev præsenteret for på sin briefing, før han har vendt sagen med justitsminister Mattias Tesfaye (S).
Er der ikke en risiko for, at du simpelthen husker forkert om den pågældende episode?
»Naturligvis er det en mulighed, og jeg har ingen noter fra briefingen at støtte mig til,« siger Morten Messerschmidt.
»Men den pågældende episode står helt klar for mig. Det er også den episode, der var på min nethinde, da jeg forlod briefingen. Det er desuden den episode, der gør, at jeg gik fra briefingen med det indtryk, at myndighederne står med en klar sag mod Lars Findsen. Så det hænger på ingen måde sammen med det, jeg kan læse om sagen,« siger Morten Messerschmidt.
Andre partier vil også se Findsen-sigtelse
Også Enhedslisten, som er en del af regeringens parlamentariske grundlag, bakker op om kravet om at læse sigtelsen.
»Folketinget er nødt til at vide, hvad der foregår,« siger retsordfører Rosa Lund.
Liberal Alliance mener ligeledes, at sigtelsen mod Lars Findsen bør lægges frem for partilederne. Politisk leder Alex Vanopslagh er ikke selv blevet indkaldt til briefing om Findsen-sagen. Men siger:
»Behandlingen af Lars Findsen bliver med hver ny detalje sværere og sværere at begribe.«
Alex Vanopslagh henviser til, at hele forløbet ser underligt ud, og at hans tillid til, at sagen er håndteret korrekt, »ikke kunne være mindre«.
»Regeringen har kun én mulighed for at skabe tillid til håndteringen, og det er ved at skabe tilstrækkelig åbenhed i baggrunden for sigtelsen,« siger Alex Vanopslagh.
Nye Borgerlige bakker også op om kravet.
»Der er kommet for mange ting frem, som skaber usikkerhed om vores efterretningstjenester. Derfor støtter vi, at man på partilederniveau kan se sigtelsen, ligesom vi mener, at hele forløbet skal granskes af en undersøgelseskommission,« siger politisk ordfører Mette Thiesen.
Ingen relevans med Findsens sexliv
Som nævnt afdækkede Berlingske for en uge siden, at meget konkrete detaljer fra Lars Findsens sexliv blev delt med toppolitikerne under de politiske briefinger. Morten Messerschmidt forstår ikke, hvorfor han overhovedet skulle indvies i disse oplysninger.
»Jeg mener, at regeringen også skylder en forklaring på de meget intime oplysninger fra Findsens privatliv, som blev lagt frem på briefingen. Jeg forstår ikke relevansen,« siger Morten Messerschmidt.
Ifølge Berlingskes oplysninger blev de meget private oplysninger om Lars Findsen brugt til at vise, at FE-chefen er sårbar over for afpresning.
Myndighedernes forklaring indtil nu er, at der er meget vide rammer for, hvad regeringen må overbringe af oplysninger til folketingspolitikere under politiske briefinger. Justitsminister Mattias Tesfaye har understreget, at oplysninger på de politiske briefinger skal være saglige og relevante. Men justitsministeren har samtidig betonet:
»Vi må gerne give et samlet billede af sikkerhedssituationen i Danmark på de briefinger«.
Kan de private oplysninger om Lars Findsen ikke være relevante for en beskrivelse af, hvorfor Lars Findsen er uegnet som FE-chef, og således en del af en samlet beskrivelse af sikkerhedssituationen herhjemme?
»Det kan sagtens være,« siger Morten Messerschmidt.
»Men for mig at se er problemet, at man under briefingen blander tingene sammen, fordi spørgsmålet om egnethed og spørgsmålet om landsforræderi er to helt forskellige ting. Det er da klart, at regeringen gerne må orientere Folketinget, hvis der er sket brud på den nationale sikkerhed. Men de private oplysninger, vi blev præsenteret for, har efter min opfattelse intet med landsforræderi at gøre,« siger Morten Messerschmidt og understreger:
»Regeringen bør ikke indvie Folketinget i alle potentielle disciplinærsager og præsentere os for intime detaljer fra embedsmændenes privatliv, hvis det ikke har noget at gøre med sigtelsen om læk af fortrolige oplysninger,« siger han.
DF truer med granskning
Berlingske beskrev for nylig, at PET’s chef, Finn Borch Andersen, under de politiske briefinger ikke kun viderebragte detaljer om Lars Findsens sexliv, men også udstillede Lars Findsen som en person, der snuppede andres cykler. Adspurgt, om han kan genkalde disse detaljer fra briefingen, svarer Morten Messerschmidt:
»Jeg vil jo ikke gå i detaljer i respekt for det fortrolige rum. Men der er ikke noget af det, som Berlingske har skrevet i den sammenhæng, som adskiller sig fra, hvad jeg har hørt,« siger Morten Messerschmidt.
Han vil nu have klart svar fra regeringen. Ellers bør Folketinget mobilisere et flertal til en granskning af hele forløbet, mener han.
Justitsminister Mattias Tesfaye har for nylig udtalt, at såfremt de politiske briefinger om Findsen giver anledning til spørgsmål, må folketingspolitikerne komme til ham. Så vil ministeren »gøre alt for at besvare dem«.
Det er værd at bemærke, at Københavns Byret ad flere omgange har vurderet, at mistankerne mod Lars Findsen var så alvorlige, at han sad varetægtsfængslet i mere end to måneder. Østre Landsret har desuden medgivet, at der i seks af de ni forhold i sigtelsen er begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Og i et stort interview med Berlingske garanterede Mattias Tesfaye netop, at alt i FE-sagen er kørt efter bogen i Justitsministeriet og PET.
Men den garanti er ikke nok, siger Morten Messerschmidt:
»Det er regeringen, der indkaldte til nogle briefinger, hvorefter der bliver rejst tvivl om, hvorvidt efterretningstjenesten har misbrugt private oplysninger om den sigtede. Så kan man da ikke lukke sagen ved at sige: Stol på os. Sådan fungerer det altså ikke,« siger han.
En interessant udvikling
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, følger Lars Findsen-sagen nøje.
»Morten Messerschmidts undsigelse af briefingen er en interessant udvikling. Sagen er i forvejen speget. Det er oplagt, at det vil fjerne noget af den massive mystik, hvis vi får indsigt i sigtelsen og dermed i den juridiske kerne i sagen,« siger Michael Gøtze.
Også professor i strafferet ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen følger sagen om FE-chef Lars Findsen tæt. Han understreger, at gengivelsen af briefingen er temmelig abstrakt og derfor svær at forholde sig til.
»Men det er da umiddelbart svært at forstå, hvis en adfærd, der fremstår som en klar overtrædelse af paragraf 109, ikke er gengivet i de rejste sigtelser. Man skal her bide mærke i, at sigtelserne trods alt må være blevet juridisk bearbejdet senest i forbindelse med grundlovsforhøret. Så det er svært at tro, at der skulle være tale om en svipser,« siger Lasse Lund Madsen.
Han tilføjer, at det ikke kan udelukkes, at tiltalen – såfremt en sådan rejses – ender med at være anderledes udformet end sigtelserne.
Det er rigsadvokaten, som indstiller til justitsministeren, om Lars Findsen skal tiltales, eller om sagen bør lukkes.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Justitsministeriet til denne artikel. PET har ingen kommentarer, oplyser tjenesten.
I et tidligere skriftligt svar til Berlingske har PET-chef Finn Borch Andersen understreget, at han hverken kan be- eller afkræfte, hvad der har været afholdt af fortrolige briefinger, og hvad indholdet i givet fald har været.
»Jeg vil dog gerne fuldstændig afvise, at der på noget tidspunkt er videregivet oplysninger, som ikke er saglige og relevante,« fastslog Finn Borch Andersen.
Læs mere:
Læs Berlingskes gennemgang af sigtelsen mod FE-chef Lars Findsen her.
Læs Berlingske gennemgang af sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen her.
