FE-chef Lars Findsen udstillet som cykeltyv over for toppolitikere

Det er under bagatelgrænsen, at Lars Findsen har snuppet tre ældre cykler, og oplysningen burde aldrig være delt med Folketinget, vurderer juraprofessorer.

Siden august 2020 har Lars Findsen været hjemsendt som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste. Siden december 2021 har han også været sigtet for at have videregivet højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den sigtede og hjemsendte FE-chef Lars Findsen er over for udvalgte folketingspolitikere blevet fremstillet som en person, der snupper andre folks cykler.

Eksemplet med Lars Findsens mulige cykeltyveri er blandt en række af de eksempler, som myndighederne har fået kendskab til gennem mange måneders systematisk overvågning af Lars Findsen, og som myndighederne efterfølgende har fremlagt for udvalgte politikere under fortrolige briefinger om Lars Findsen-sagen, erfarer Berlingske.

Ifølge Berlingskes indsigt i forløbet har myndighederne på mere end én briefing for udvalgte politikere fremhævet oplysningen om Lars Findsens hang til at snuppe cykler som et af argumenterne for, at han er uegnet til at bestride posten som FE-chef. I sin første uddybende udtalelse om sagen adresserede Lars Findsen tirsdag selv cyklerne.

Berlingske har de seneste dage beskrevet, at myndighederne under politiske briefinger med især udvalgte partiformænd har lagt en række konkrete eksempler om Lars Findsens privatliv frem for politikerne. Tilsammen skal eksemplerne udstille, at Lars Findsen ikke er kvalificeret som efterretningschef og samtidig er sårbar over for afpresning, erfarer Berlingske.

Nogle af de fremlagte eksempler går yderst tæt på Lars Findsens privatliv og omfatter intime oplysninger om hans privatliv, andre eksempler kan ifølge Berlingskes oplysninger siges at tillægge sagen større alvor, end det reelt er tilfældet, når man kender sammenhængen.

Eksemplet med cyklen er blandt de mindst kontroversielle oplysninger fra Lars Findsens privatliv, som udvalgte politikere har fået indblik i. Især fordi Lars Findsen ifølge Berlingskes oplysninger faktisk i få tilfælde har samlet ældre cykler op.

Ikke desto mindre betegner to juraprofessorer handlingen som en bagatel.

Ifølge juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet er det »helt ude af proportioner«, at myndighederne har bragt cyklerne op under briefingerne. Han påpeger, at uanset hvem politiet overvåger længe nok, vil man nærmest altid kunne finde noget kontroversielt.

En cykel i åen

»Måske er man gået over for rødt. Måske har man fisket en cykel op af åen. Vi gør alle et eller andet, vi ikke må. At Lars Findsen har taget nogle cykelvrag, er bagateller,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Men ser man det fra myndighedernes side, diskvalificerer cykeltyveri så ikke én som efterretningschef?

»Det lyder altså ikke som tyveri. Cyklerne er jo smidt ud til skrot, og jeg vil ikke engang mene, at det er ulovlig omgang med hittegods,« siger professoren.

Kan man alligevel ikke argumentere for, at det var relevant at dele oplysningerne med politikere?

»Dér må man holde fast i proportionerne. Det ville være et problem, hvis Lars Findsen var kleptoman. Men vi er nede ved grænsen for, at der måske er tale om ulovlig omgang med hittegods. Politikerne må selv vurdere, om det er relevant«,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet deler den vurdering.

»Vi er langt under, hvad man strafferetligt kan tage sig af. Måske nærmer vi os noget, der har betydning for bedømmelse af decorum; altså kravet om at offentlige ansatte skal være værdige til almindelig agtelse. Men selv i den forbindelse er vi langt nede i nærheden af bagatelgrænsen,« siger Jørn Vestergaard.

Heller ikke Jørn Vestergaard mener, at cykeloplysningerne gør Lars Findsen uegnet som FE-chef:

»Hvis han nu var kleptoman og systematisk stjal i supermarkeder, kunne man måske betvivle hans dømmekraft. Men det her virker ligegyldigt«.

Findsen: cykelvrag til sommerhuset

Myndighedernes kendskab til Lars Findsens privatliv stammer fra den totalovervågning, Lars Findsen er blevet udsat for i mange måneder. Søndag skrev Berlingske, at Lars Findsens villa i Charlottenlund og hans sommerhus over adskillige måneder er blevet rumaflyttet. I mindst ét tilfælde er han ifølge Berlingskes oplysninger også blevet aflyttet på en café.

I den seneste udtalelse fra Lars Findsen adresserer han selv det forhold, at oplysningen om cyklerne kan være bragt op under de politiske briefinger.

»Jeg kan i øvrigt ikke udelukke, at nogen på møderne også måtte have pustet den omstændighed op, at den langvarige overvågning har »afsløret«, at vi på et tidspunkt sidste forår indsamlede et par værdiløse cykelvrag til brug i sommerhuset, der var afmærket til bortførsel til destruktion, og at jeg fiskede en udsmidt cykel op af en »metalcontainer« på genbrugspladsen,« skriver Lars Findsen i sin udtalelse.

Lars Findsen blev anholdt 8. december 2021 og sigtet efter straffelovens paragraf 109. Han er mistænkt for at have lækket højt klassificerede oplysninger. Fra december 2021 til februar 2022 sad han fængslet 71 dage.

Siden anholdelsen er der ad flere omgange blevet afholdt fortrolige briefinger om Findsen-sagen for udvalgte folketingspolitikere, især betroede partiformænd. Justitsministeriet har spillet en central rolle i disse briefinger, erfarer Berlingske.

Sagens alvor forstærket

Søndag afslørede Berlingske, at sigtelsen mod Lars Findsen omfatter samtaler med to journalister, samtaler med fire nærtstående og én konkret Berlingske-artikel om NSA-kabelsamarbejdet. Juraprofessorer vurderede sigtelsen som tynd.

Mindst lige så opsigtsvækkende viste Berlingskes gennemgang af sagen, at det kan se ud, som om nogle af folketingspolitikerne ikke har fået en fyldestgørende briefing om sagen. Ifølge Berlingskes oplysninger har myndighederne under fortrolige briefinger om Findsen-sagen lagt flere eksempler frem for udvalgte politikere, herunder intime oplysninger, som har bidraget til at forstærke sagens alvor.

Tirsdag udsendte Lars Findsen en udførlig kommentar om sagen.

Om Berlingskes seneste dækning af delingen af de personfølsomme oplysninger lød det fra Lars Findsen:

»Nu kan jeg så læse i avisen, at der på møder med partiledere, som skulle have haft til formål at understrege sagens alvor, hensynet til statens sikkerhed og behovet for lukkethed, angiveligt er videregivet oplysninger om mine rent private forhold, som intet har med sigtelserne efter straffelovens § 109 at gøre – eller andre sigtelser for den sags skyld,« skriver Lars Findsen.

En dyb krænkelse

Sammenfattende fastslog Lars Findsen i udtalelsen:

»Jeg kunne finde på mange flere ord at sige om dét, der foregår, men vil her begrænse mig til at sige, at jeg opfatter det som en dyb krænkelse på både mine nærmeste og mig selv.«

Efter at Berlingske havde afdækket det mulige misforhold mellem straffesagen og de politiske briefinger, udtalte partiformændene Lars Løkke Rasmussen (M) og Morten Messerschmidt (DF), at de netop var bekymrede for, om de havde fået en fyldestgørende fremstilling af sagen. Ifølge Lars Løkke Rasmussen havde det afdramatiseret sagen om Lars Findsen, hvis alle relevante oplysninger var blevet lagt frem under briefingen.

FE-sagen tager afsæt i det engang hemmelige dansk-amerikanske samarbejde om at tappe data fra undersøiske kabler under København. Sagen tog fart, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 åbnede hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste, hvilket førte til hjemsendelse af ledende FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen.

Mere end et år senere blev de hjemsendte medarbejdere frikendt af en undersøgelseskommission, men i de helt samme dage kom det frem, at Lars Findsen og andre efterretningsansatte var mistænkt for at lække højt klassificerede oplysninger. Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet efter straffelovens paragraf 109, som kan udløse op til 12 års fængsel.

Da anklagemyndigheden ville tiltale Hjort Frederiksen, afviste et folketingsflertal imidlertid at ophæve hans parlamentariske immunitet. Der er endnu ikke rejst tiltale mod Lars Findsen.

Oplagt med undersøgelseskommission

Professor emeritus Jørn Vestergaard vurderer, at der tegner sig to spor i det videre forløb i sagen. Det første handler om straffesagen og sigtelsen med de ni overtrædelser af den alvorlige paragraf 109 i straffeloven, som – hvis der rejses en tiltale mod Lars Findsen – vil være op til domstolene at vurdere.

»Men hvad angår det andet spor, så er der efterhånden så mange mærkelige ting i selve sagsforløbet, at jeg godt kan forstå, hvis nogen synes, det skal undersøges nærmere. Hvad er eksempelvis den saglige begrundelse for de dispositioner, der er truffet,« spørger Jørn Vestergaard:

»Måske ville der endda være stemning for at nedsætte en granskningskommission, og i så fald ville det jo være nærliggende at give opgaven til de tre landsdommere fra FE-kommissionen, som i forvejen er inde i sagen.«

Justitsministeriet har ikke ønsket at svare på Berlingskes spørgsmål om, hvorfor cykelsagen har indgået i politiske briefinger om Lars Findsens sag.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere oplyst, at han ikke vil oplyse, hvilke fortrolige drøftelser der måtte have været med Folketingets partier.

»Fortrolige møder er i sagens natur fortrolige,« fremhævede Mattias Tesfaye.

I et generelt skriftligt svar lød det dog fra Justitsministeriet:

»Generelt kan Justitsministeriet oplyse, at det er almindeligt antaget, at lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at en minister videregiver fortrolige oplysninger til for eksempel visse folketingsmedlemmer, når oplysningerne efter ministerens skøn må antages at være af betydning for eksempelvis parlamentarisk kontrol.«