Onsdag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at hun aldrig har »sagt, at danskerne arbejder for lidt«. Berlingske har samlet seks tilfælde, hvor hun kom tæt på – døm selv.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet misforstået i debatten om danskernes arbejdstid.
Sådan sagde hun i forbindelse med 1. maj-fejringen i Haderslev onsdag.
»Jeg har aldrig sagt, at danskerne arbejder for lidt. Der er nogle ting, der bliver taget ud af kontekst,« lød det fra statsministeren.
Svaret fra statsministeren kom, efter at formand for 3F Henning Overgaard tidligere på dagen langede ud efter regeringen for at forsøge at få danskerne til at arbejde mere.
»Jeg synes, det er forkert, at man med politiske indgreb forsøger at tvinge os til at arbejde mere, når vi i forvejen er nogle medarbejdergrupper her, som i den grad arbejder røven ud af bukserne,« lød det onsdag fra Henning Overgaard.
Men det er altså ikke en korrekt udlægning af regeringens politik, sagde Mette Frederiksen.
»Regeringen har ingen planer om, at danskerne skal arbejde mere,« sagde hun.
Mette Frederiksen har ellers ved flere lejligheder italesat lige netop danskernes arbejdsmoral og arbejdstid. Berlingske giver dig her et overblik over statsministerens tidligere udtalelser:
Allerede som statsminister i sin første regering havde Mette Frederiksen øje på udfordringerne omkring et større behov for mere arbejdskraft i særligt velfærdssektoren. S-regeringen lancerede derfor udspillet »Danmark kan mere 1«, der netop skulle sikre, at flere kom i arbejde.
Dengang sagde Mette Frederiksen, at udspillet »kigger frem mod de udfordringer, vi står over for«.
»Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet,« sagde hun.
»Det er ved at snige sig ind i vores samfund, at det er okay for nogle grupper ikke at gå på arbejde. Det skal vi have aflivet.«
»Alle skal stå op om morgenen og gå på arbejde. Så er der nogle grupper, der ikke kan det, og dem skal vi tage os ordentligt af,« lød det fra Mette Frederiksen.
Statsministeren brugte en stor del af sin nytårstale på at italesætte en af SVM-regeringens helt store slagnumre: De vil afskaffe en helligdag for at finansiere en militær oprustning.
»Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed. Så vi i 2030 når op på de to procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede.«
»Det vil kræve noget af os allesammen. Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag. Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle.«
»Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere,« lød det dengang fra Frederiksen.
I et interview i Weekendavisen italesætter Mette Frederiksen behovet for flere hænder i velfærdssamfundet endnu en gang. Statsministeren bemærker, at Danmark – dengang som nu – nærmer sig fuld beskæftigelse og en meget lav ledighed, men at det alligevel ikke kan lade sig gøre at »levere psykiatri, der passer ordentligt på vores børn og unge«.
»Når vi kan se, at det kun er starten, fordi vi får færre erhvervsaktive og flere, der har behov for velfærd, er vi nødt til at have en diskussion, som vi nok burde have haft for år tilbage. Vi har en pligt som regering til at sige, at regnestykket ikke går op i fremtiden.«
»Enten er det et markant ringere velfærdssamfund, eller også er det andre prioriteringer, der skal laves. Men det fordrer også, at vi hver især kommer til at skulle gøre en større indsats,« sagde statsministeren.
Mette Frederiksen deltog i en konference på Børsen, hvor hun var i samtale med Børsens chefredaktør og Frederiksens tidligere partikollega, Bjarne Corydon.
Dengang handlede samtalen igen om, at samfundskagen gerne skulle blive større, og at danskerne derfor kunne forvente flere arbejdsudbudsreformer i fremtiden.
»Der er alle mulige mennesker, der mener, vi kan arbejde mindre. Glem det, venner. Glem det,« sagde Mette Frederiksen.
I et stort interview til Berlingske taler både statsminister Mette Frederiksen, tidligere forsvarsminister og formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om udfordringerne med at finde arbejdskraft.
»Den nye tids valuta i dansk politik er ikke penge, for dem har vi mange af – det er, at vi ikke kan bruge pengene, hvis der ikke er tilstrækkeligt med medarbejdere. Det er det spørgsmål, som alle andre politiske temaer – fra forsvar over sundhed til klima – vender tilbage til, og det er, hvad der binder os sammen. Derfor vil man se os træde det igennem i den kommende politiske sæson.«
Tidligere i år blev Mette Frederiksen så spurgt til, hvorvidt hun mente, at det var gået op for danskerne, hvilken trussel Vladimir Putins Ruslands udgør mod Danmark.
Hertil svarede hun:
»Samlebåndene kører i Rusland 24/7. Og den diskussion, jeg hører mest om i Europa, er, at vi gerne vil arbejde mindre. Jeg bliver altid citeret meget hårdt med det, jeg siger nu, og så starter jeg diskussionen forfra. Men der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret. Russerne går ikke hjem. De fortsætter.«
»Hvis jeg har ret i den analyse, så ønsker de mere land. Så ønsker de at vokse, blive stærkere og større. Det er de i gang med at forberede sig til. Hvis Europa skal kunne stå den distance, skal vi være lige så meget oppe i gear, som russerne er.«
»Det er jeg ikke sikker på, at alle i Europa ejer endnu. Den skal vi eje herinde,« sagde hun og slog sig selv på brystet.
»Og så er jeg ikke sikker på, at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet.«
