Arbejdernes internationale kampdag 1. maj burde på papiret være en god dag for Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen (S).

Hun blev statsminister på at indføre Arne-pensionen, så mennesker, der har arbejdet i mange år, kan trække sig tilbage, et par år før de ellers ville kunne.

Men dagen er ligeledes en dag, som Socialdemokratiet historisk har haft det lidt svært med, skriver historiker Søren Kolstrup i Politiken.

Skiftende socialdemokratiske statsministre er blev buhet ad, råbt ad og kastet ting på, når de har formastet sig til at træde op på en scene ved 1. maj-arrangementet i Fælledparken i København.

Mette Frederiksen har helt droppet at holde tale der, siden hun blev mødt af tilråb og uro ved sin tale 1. maj 2019, og hun dukker heller ikke op i år. I stedet tager justitsminister Peter Hummelgaard (S) opgaven på sig.

Og allerede fra morgenstunden fik Mette Frederiksen og hendes politik hårde ord med på vejen fra fagbevægelsen.

TV 2 skriver nemlig, hvordan flere af de allerstørste fagforeningsbosser langer hårdt ud efter statsministeren, blandt andet på grund af afskaffelsen af store bededag.

»Jeg synes, det er forkert, at man med politiske indgreb forsøger at tvinge os til at arbejde mere, når vi i forvejen er nogle medarbejdergrupper her, som i den grad arbejder røven ud af bukserne,« siger Henning Overgaard, der er formand for 3F.

Samme toner lyder fra HK og fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Og en analyse lavet af professor i statskundskab og valgforsker Kasper Møller Hansen for Altinget viser da netop også, at Mette Frederiksen og hendes parti siden valget i 2022 har tabt hver tredje arbejdervælger.

Det største spørgsmål

Lars Olsen, der som forfatter og journalist har beskæftiget sig med klasseskel og ulighed i årtier, siger ligeledes til Information, at Mette Frederiksen ikke leverer politik til arbejdervælgerne, som hun gjorde engang.

Og han peger på, at så længe Socialdemokratiets vælgere forlader dem til fordel for SF og Enhedslisten, er der ikke for alvor panik i regeringspartiet.

Men hvis arbejdervælgerne begynder at dreje højre om, kan det for alvor blive farligt for såvel Socialdemokratiet som resten af venstrefløjen.

»Det er klart, at hvis man får det dræn ned i den socialdemokratiske vælgergruppe, som man så dengang med DF, så kan det rykke hele det politiske billede. Det er i min optik det største politiske spørgsmål i de kommende år: Kan S, og sådan set også SF og Enhedslisten, holde på de her mennesker, næste gang der er valg?« siger Lars Olsen til Information.

Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, zoomer i denne analyse ind på, hvad den svigtende opbakning betyder for socialdemokraterne.