Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det betyder, at overdragelsen som planlagt gennemføres pr. 1. januar 2016.
Berlingske Medias konstituerede adm. direktør, Bjarne Munck, glæder sig over, at godkendelsen er hjemme:
»Jeg er glad for, at konkurrencemyndighederne nu som ventet har godkendt salget, så vores jyske kolleger kan fejre jul uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt godkendelsen kommer. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at takke alle medarbejdere fra lokalmedierne og trykkerierne i Vonsild og Struer for deres stærke indsats gennem nogle usikre og turbulente år og samtidig sende en varm tak til Gorm og det team som igennem en længere periode har arbejdet med at forberede overdragelsen til de nye ejere,« siger Bjarne Munck og fortsætter:
»Salget til Jysk Fynske Medier er en god løsning for alle parter. Midtjyske Medier og trykkerierne får en ejer, der er eksperter i at drive lokalmedier, og i Berlingske Media kan vi forfølge vores nye strategi, og koncentrere kræfterne om den nationale kerneforretning«.