De nye konsoller fra Sony og Microsoft har for alvor sat gang i en trend i spilbranchen: genudgivelser af ældre værker. Med den forbedrede maskinkraft under de nye spilmaskiners blanke ydre er det oplagt for spilfirmaerne at pudse nogle af de største spil fra de forrige generationer af og relancere dem for dermed både at kunne tjene lidt ekstra mønt på gammelt materiale og samtidig introducere det bedste af det ældre for et nyt konsolpublikum.
Jeg har testet tre fra toppen af kransekagen.
»The Last of Us Remastered« er, som titlen antyder, baseret på Naugthy Dogs mesterværk fra 2013, som dengang udkom eksklusivt til PlayStation 3. Det var skelsættende på mange måder, men mest af fordi udviklerne forstod at bruge zombiegenren til noget andet end det sædvanlige »ryd-skærmen-for fjender«-koncept og i stedet skabte en overlevelseshistorie med masser af dybde og figurportrættering, som samtidig rummede rigeligt med håndsvedfremkaldende action.
»The Last of Us Remastered« er grundlæggende det samme spil som originalen, men der er lagt ekstra lag på. Grafikken er skruet op til en opløsning på 1080p, og den kører nu i 60 billeder i sekundet, hvilket er dobbelt så mange som i originalen.
Spillet, som allerede dengang var utroligt flot, er nu betagende at se på, og specielt nærbilleder af hovedpersonernes ansigter beviser, hvor stor en rolle den bagvedliggende teknik har for at skabe overbevisende følelser, der når ud gennem skærmen. Det er næsten nok til at retfærdiggøre et køb, også selvom du allerede har spillet det igennem.
For de, som ønsker mere, er der derudover tilføjet tre download-pakker, nemlig to samlinger af multiplayer-baner samt »Left Behind«, som udkom et halvt år efter originalen og giver hovedspillet en ekstra dimension og endnu mere dybde til pigen Ellies historie. Læg dertil en ny fotograferingsfeature som gør, at du kan tage billeder og dele på nettet via PS4s »Share«-knap, og »The Last of Us Remastered« har så afgjort fortjent fornyet status som et af de bedste spil til PS4.
Skyderi i store mængder
Er du i stedet gået Microsofts vej og har investeret i en Xbox One, er »Halo: The Master Chief Collection« et uundgåeligt bekendtskab. Titlen samler op på en af historiens mest betydningsfulde spilserier, som ikke blot forandrede skydespilgenren til den, vi kender i dag, men i høj grad også var med til at sikre Microsofts tilstedeværelse som konsolproducent, alene på grund af »Halo«-spillenes popularitet.
I »Halo: The Master Chief Collection« får du hele historien serveret. Fire fulde versioner af de originale spil plus onlinebanerne er samlet i ny og grafisk opdateret form på én disk, og det er ganske enkelt en gigantisk mængde skyderi at kunne gå i gang med.
Har du spillet et eller flere af spillene før, er det ganske vildt at se, hvor meget der er sket rent grafisk, siden »Halo« udkom til den første Xbox, for en sjov funktion i den nye version er, at du med et enkelt tryk på controlleren kan skifte mellem original-grafik og den opdaterede version.
Historiens vingesus har dog også haft positiv indflydelse på selve gameplayet i skydespillene, og det mærkes ret tydeligt især på de to første spil i serien, som rummer en hel del ensformige korridorer og bølger af identiske fjender, som selv de mest inkarnerede »Halo«-fans vil blive ret trætte af i dag.
Heldigvis har udviklerne fra Bungie selv erkendt dette og har derfor udformet en slags spillelister til hver udgave, så du kan hoppe frem og tilbage mellem de bedste sekvenser i seriens spil i stedet for at skulle kæmpe dig slavisk gennem dem alle.
Det gør i sig selv »Halo: The Master Chief Collection« til en forbilledlig tur ned ad mindernes allé, men alligevel er det onlinebanerne, der fører spillet helt op blandt de bedste til Xbox One. Er du nostalgiker som jeg, er der i hvert fald ingen tvivl om, at du vil få kuldegysninger, når du genspiller nogle af de klassiske baner, hvor alt bare går op i en højere enhed.
Verdens bedste spil
Som afslutning bliver jeg nødt til at nævne »Grand Theft Auto 5«, som netop er udkommet i opdaterede udgaver til både PlayStation 4 og Xbox One. Selvom det ikke er særligt længe siden, spillet udkom til de forrige konsoller, selvom de nye versioner ikke bringer meget decideret nyt til bordet, og selvom udgiveren er så fræk at kræve mere end fuld pris for dem, er det alligevel nok til en varm anbefaling.
Her er nemlig tale om et af de bedste spil, der nogensinde er lavet, og byen Los Santos bliver kun sjovere at besøge, hvis du allerede har været der for seks måneder siden. Der er måske nok kun meget lidt egentlig nyt indhold at finde i de nye »Grand Theft Auto 5«, men til gengæld er der masser af forbedringer.
Udover nogle labre nye lys- og skyggeeffekter, klarere grafik og en mere blød oplevelse for øjnene, er der f.eks. kommet flere mennesker på gaden og et rigere dyreliv i forstæderne, hvilket giver spiluniverset en ekstra overbevisende tand.
Samtidig er der tilføjet en førstepersons synsvinkel, som vi kender det fra skydespillene, og det er en ret sjov feature at lege med. Visse steder kan den endda give følelsen af at opleve spillets missioner på ny, men andre steder synes jeg ikke, at synsvinklen gør noget positivt for spiloplevelsen, fordi den begrænser synsfeltet lidt for meget.
Alligevel er konklusionen mere end åbenlys: Ejer du en af de nye konsoller, er du nødt til at hoppe ind i Trevor, Michael og Franklins verden, også selvom du har prøvet det hele før. Om ikke andet kommer der før eller senere nyt indhold til multiplayerdelen, og så kan du lige så godt bruge tiden nu på at afpudse dine færdigheder og eksperimentere med biler, både, fly, våben og omgivelser. »Grand Theft Auto 5« er verdens bedste spil, og der er derfor ingen vej udenom.
