Bankosæsonen er begyndt, så i aften kan Skipper og Irene desværre ikke få lov at være i centerhallen. I stedet må de to instruktører og resten af Allerød Rodeoliners fortrække til Annette Novotnis gård lidt uden for byen. I det lille private dansestudie, hvor countryhittet »Whiskey’s Gone« blæser ud af højtaleranlægget, har de 12 medlemmer, som er mødt op til aftenens øver, stillet sig på lige rækker og er begyndt at repetere de 32 taktslag.

»Allerød Kommune gør sikkert, hvad den kan, for at finde lokaler til os. Eller de stiller sig i hvert fald ikke i vejen,« siger Skipper Hansen, der for fire år siden startede sin egen linedanceforening sammen med hustruen Irene. I dag er de to frivillige instruktørers forening oppe på 80 medlemmer med øveaftener tirsdag, onsdag og torsdag forskellige steder i kommunen.

Men nøj, hvor gad de godt, at de altid kunne være i centerhallen. Eller endnu bedre: At de havde deres eget klubhus med storskærm, hvor der kunne køre linedance fra YouTube, ligesom de store gamle foreninger såsom fodboldklubberne har deres egne lokaler, hvor de har opslagstavler til meddelelser og egne rum og kan føle sig hjemme. Skipper ved godt, at der er mange om buddet.

»Men det kunne nu være fantastisk,« sukker han, »at man før træning ikke behøvede at starte med at flytte skriveborde og feje gulvet for gamle spegepølsemadder, fordi det eneste ledige den aften var et beskidt klasselokale.«

Servicevante foreninger

Nok indtager linedance ikke topscoreren på vælgernes dagsorden til kommunalvalget, og nok er der ikke tale om kernevelfærd i samme liga som børnepasning, vuggestuen eller undervisning i folkeskolen. Men skal man tro lokalpolitikernes egne skåltaler, udgør det lokale foreningsliv en hjørnesten i det lokale demokrati. Foreningerne udvikler medborgerskab, fællesskab, identitet og ansvar.

I Allerød alene er der omkring 12.000 medlemmer af alt fra fodboldklubben, børneteaterforeningen, spillemandslauget, stenhuggerklubben og de andre frivillige sammenslutninger, der enten får økonomisk støtte eller lokaler stillet frit til rådighed af det offentlige. Det svarer til halvdelen af kommunens borgere.

Og ifølge kommunens drifts- og idrætsinspektør, Kai Raun, kræver de frivillige at få noget for kommunekronerne:

»På den anden side af Storebælt ordner de frivillige selv, hvis en pære er sprunget eller noget går galt i hallen om aftenen. Men i Allerød regner foreningerne med, at kommunen har telefonservice hver aften ind til klokken 23 – og det har vi også,« siger Kai Raun.

De seneste år har politikerne dog besluttet, at de frivillige skal ordne flere ting selv, fordi der skal spares på budgettet. Det er noget, der skaber debat, siger Kai Raun.

Ifølge Berlingskes Kommuneindeks ligger Allerød da også kun nummer nr. 52, når det gælder sports- og fritidsudgifter pr. borger. Og det selv om kommunen i den grad får noget for pengene, pointerer Skipper og Irene fra Rodeoliners.

Selv startede ægteparret foreningen, fordi linedance ifølge Skipper »er det mest fantastiske, man kan foretage sig«. De to bruger stort set alle deres hverdagsaftener på at undervise og andet foreningsarbejde. Medlemmerne betaler kun 25 kroner per gang, de møder op.

Socialrådgivning i cowboystøvler

Men for linedanserne, der nu har været igennem både »Inspiration« og »Country Road« og i dag bare er mødt op i almindeligt tøj (cowboystøvlerne gemmer de til opvisninger), handler det om mere end bare motion.

»Vi gavner kommunen helt vildt i forhold til det sociale. Ja, måske er vi endda med til at holde sundhedsudgifterne nede,« siger Irene Hansen.

»Rigtig mange borgere sidder alene aften efter aften og bliver triste og ensomme. Når de kommer her, får de et nyt socialt netværk, liver op og bliver glade. Vi er ikke kun linedancere. Vi er også socialrådgivere, pædagoger og psykologer.«

Damerne i rummet nikker. To veninder er kommet helt fra Roskilde, fordi de synes Allerød Rodeoliners er så gode.

Og ægteparret gør deres for at udvide flokken – en indsats, der også kommer Allerød til gavn, mener de:

»Vi promoverer jo kommunens navn, når vi er ude til by- og festarrangementer både her og andre steder i landet, og så kan man jo se, at der sker noget i Allerød. I de kredse, vi kommer i, er Allerød virkelig begyndt at komme på landkortet, så jeg synes, vi bidrager med vores til kommunen. Det gør vi sandelig på mange måder,« siger Skipper.

I det store og hele er de da også glade for kommunens hjælp.

De er søde og servicemindede inde i forvaltningen. Og halinspektørerne er både tillidsfulde og behjælpelige med det, de kan. Onsdagen efter, da fotografen kommer, har danserne lånt en kælder på Skovvangsskolen. Om tirsdagen har de fået centerhallen igen. Og sådan fortsætter det forhåbentlig de næste mange uger. Ja, i hvert fald indtil kommunalvalgkampen for alvor går i gang. Så ryger både linedansere, bankospillere og andre foreninger bag i køen. Men det er også OK, siger Skipper.

»Så kan man jo bare håbe, at de bruger tiden på at finde pengene til et nyt stort kulturhus, så der bliver plads til alle.«