Hvor længe holder aviskongen? Han svigter alt, hvad medier skal stå for 

Jørgen Ejbøls reaktion på kritiske spørgsmål fører til den naturlige konklusion, at man ikke bare kan tale om en ridse i lakken på især Ejbøls og JP/Politikens renommé. Det ligner mere og mere et regulært trafikuheld, som skader troværdigheden.

Jyllands-Posten stærke mand gennem tre årtier, Jørgen Ejbøl, er kommet i modvind efter bevilling af millionhonorarer samt omstridte fyringer i Jyllands-Postens Fond og JP/Politikens Hus.  Linda Kastrup

Formanden for JP/Politikens Hus, Lars Munch, har sagt noget af det rigtigste og smukkeste om medier.

Hvis medier ikke forstår, hvem de er til for, og hvordan de er til, så har de ingen berettigelse. Ud af den indsigt kommer en sætning, jeg engang hørte Lars Munch sige, som er, at »man skal elske sine læsere«.