For øjeblikket er det danske kongehus meget populært. Og det er kun et lille mindretal, som ønsker at afskaffe det.

Argumentationen går på, at det er udemokratisk, at man er født ind i positionen som majestæt og ikke er folkeligt valgt.

Men pointen omkring Kongehuset er vel netop, at der ikke er tale om en person, men om en institution, som er demokratisk godkendt gennem vores grundlov, som jo kan ændres, hvis folket ønsker det.

Det er selvfølgelig en omstændelig proces at ændre Grundloven. Men det sikrer, at man overvejer det grundigt, før man afskaffer eller ændrer en institution, som heldigvis gennem generationer har gjort stor gavn for landet.

Det er således forkert at stemple Kongehuset som udemokratisk, blot fordi man har valgt at videreføre en tradition med en kongefamilie som repræsentant for en speciel og grundlovsfæstet institution.

Peter Bøgelund, Dragør

Lykketoft og Taiwan

Taiwans kommende præsident, William Lai, har modvilje mod at samarbejde med Kina, hvis vi skal tro Mogens Lykketoft (ML) 26. april. Han skriver, at mødet mellem præsident Xi og Taiwans tidligere præsident Ma fra nationalistpartiet KMT »indgyder håb om, der stadig på begge sider findes stærk vilje til et samarbejde, der kan forhindre krig. Det er der også flertal for i Taiwans parlament, uanset modvilje hos den nye præsident«, der kommer fra regeringspartiet DPP.

Der er korrekt flertal for samarbejde med Kina i parlamentet. Men hverken det nye Taiwans Folkeparti (TPP) eller regeringspartiet DPP kan acceptere, at Taiwan anses som en del af et Kina i modsætning til KMT. Blot til orientering, så har TPP og DPP flertallet i parlamentet. TPP ønsker en ny formulering af betingelserne for dialog, mens DPP ønsker dialog på lige fod.

Den nye præsident William Lai forventes at følge den nuværende udenrigspolitiske linje og ønsker dialog som den nuværende præsident. Det er en kunst, når Kina næsten dagligt truer Taiwan, der må sætte F-16-fly i luften.

Vi er enige om, at status-quo er bedst for alle. Det er taiwanernes faktiske selvstændighed. En god artikel berettiger ikke vrøvl om Taiwan.

Michael Danielsen, formand for Taiwan Corner

Køn som social konstruktion

Både på mit fags og mit køns vegne føler jeg mig provokeret af påstanden om, at køn er en social konstruktion. Min baggrund er biologi, både i uddannelse og i køn. Zoologi var mit fagområde. Langt hovedparten af organismer inden for dyreverdenen har enten han eller hun som genetisk bestemt køn, måske lige bortset fra enkelte lavere organismer og østers, der skifter køn gennem opvæksten.

Anatomisk, fysiologisk og biokemisk er der forskel på drenge og piger, biokemiske markører kan måles gennem blodprøver, blandt andet de hormoner, som spiller en stor rolle i udviklingen fra barn til voksen.

Men hvem introducerede begrebet »køn som social konstruktion«? Jeg har søgt på internettet og fandt frem til Christopher Dummitt, der for 25 år siden skrev ph.d. om det: »Køn er en illusion, som samfundet gennem tiden har skabt«, lød hans fund, som adskillige har taget til sig.

For nogle år siden kunne man dog læse følgende citat fra Christopher Dummit: »Problemet er: Jeg tog fejl. Eller – for at være lidt mere præcis – jeg fik delvist ret i min tese. Men resten var dybest set noget, jeg fandt på,« skriver Christopher Dummit i et essay, hvor han kritiserer sin egen forskning.

Tak for det. Drenge er drenge og piger er piger, og det skal de have lov til at være, så længe det føles som det rigtige for dem. De skal naturligvis have samme muligheder, rettigheder og pligter i uddannelse, job m.m. uanset køn. 

Men hvis man i denne kønsidentitetsforvirring fastholder ,at køn er en social konstruktion, ser bort fra biologiske forhold, ikke mindst de hormoner, der spiller en rolle i udviklingen fra barn til voksen, pardannelsen og ønsket om at få børn, forstår jeg bedre, at fødselstallet daler og befolkningen skrumper.

Gurli Heebøll-Nielsen, cand.scient., Hørsholm

Kunstig intelligens

Den kunstige intelligens er endnu et af de systemer, som kun kan udføre den input, den har modtaget. 

Den skal nu føjes til det statslige it-diktatur, hvis sammensætning er af en beskaffenhed så selv de offentligt ansatte ikke er i stand til at betjene det. Det har vi set hos Skattestyrelsen, Energistyrelsen og Vurderingsstyrelsen. 

Hvor længe skal vi almindelige borgere af den politiske centralisering behandles som en kvægbestand og ikke som personlige individer?

Christian Kjellerup Hansen, Frederiksværk