Det blev fejret med konfettirør, balloner og flag, da 11-årige Villads Hagelund Olsen 24. oktober 2022 fik sin sidste kemobehandling på Rigshospitalet.
Da han bare halvanden måned senere blev udskrevet, 2. december, var han kræftfri, og han fik det stadig bedre. Alligevel døde han otte dage senere i sin fars arme hjemme på gården på Stevns.
Det var ikke leukæmien, der tog livet af Villads. Det gjorde den svampeinfektion, han havde fået fra Rigshospitalets gamle bygninger.
Dermed betalte Villads og familien den ultimative pris for de omfattende og alvorlige problemer med skimmelsvamp på Rigshospitalet, Berlingske siden januar i år har afdækket.
Det er første gang, at Rigshospitalets skimmelramte bygninger kan kobles direkte til et dødsfald.
Nu taler Villads’ mor, Camilla Hagelund Olsen, for første gang på vegne af familien.
De ønsker at kaste lys over Rigshospitalets alvorlige skimmelsvamp, der har ført til, at Villads døde, og at flere andre kræftsyge børn er blevet alvorligt syge under indlæggelsen.
Dette ville familierne aldrig have vidst, hvis ikke Berlingske havde afdækket Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp.
Ulykkelig sag
25. april fik Villads’ familie tildelt erstatning for tabet af deres søn.
»Selve afgørelsen får ikke Villads tilbage. Uanset hvad, så er han død, men det er forfærdeligt at tænke på, at han nok stadig havde været her, hvis det ikke var på grund af de problemer, Rigshospitalet har med dets bygninger,« siger Camilla Hagelund Olsen.
Overlæge Henrik Hasle, der arbejder med børnekræft på Aarhus Universitetshospital, har bidraget med en speciallægevurdering til erstatningssagen.
Han betegner sagen som sjælden i dansk sammenhæng. Svampeinfektioner er noget af det, man frygter mest på kræftafdelingerne, og derfor gør man alt for at undgå dem, siger han.
»Det er virkelig ulykkeligt, at et ungt menneske har oplevet sådan en komplikation efter at være blevet helbredt for leukæmi,« siger Henrik Hasle.
Rigshospitalets vicedirektør, Jannick Brennum, kalder det »dybt ulykkeligt«, at Villads er død efter en skimmelinfektion på Rigshospitalet.
»Der er grundlæggende uacceptabelt, at patienter bliver smittet med skimmelsvamp, der er lokaliseret til vores bygninger. Det er meget frustrerende, at det alligevel er sket, og at det har haft så alvorlige konsekvenser. Det er Rigshospitalets ansvar, at patienten har fået infektionen her,« udtaler Jannick Brennum.
Siden Berlingske i januar i år bragte de første historier om Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp, har familien Olsen forsøgt at få afklaret, om også Villads’ svampeinfektion stammede fra hospitalets bygninger.
Det viste sig sværere end som så.
Trods en række henvendelser til Rigshospitalet og Statens Serum Institut fra familien har Rigshospitalet først her i april i år skriftligt erkendt, at Rigshospitalet var smittekilden. Ikke over for familien, men i forhold til Patienterstatningen.
Rigshospitalet har ellers siden januar 2023 vidst, at svamp i bygningerne var skyld i seks kræftsyge børns alvorlige infektioner, og at svampen, Villads døde af, var på afdelingen, mens han var indlagt.
Men familien har først fået hele historien her i april 2024. Altså over et år senere.
»Jeg synes, at det er meget mærkeligt, at de ikke har fortalt hele sandheden. Jeg er selv meget autoritetstro og stoler på, hvad lægerne siger. Derfor er det også kommet bag på mig, at de ikke har fortalt, at Villads døde på grund af skimmel i bygningerne,« siger Camilla Hagelund Olsen, der understreger, at læger og sygeplejersker under hele forløbet har været omsorgsfulde og dygtige.
Vicedirektør Jannick Brennum påpeger, at Rigshospitalets ansatte har været i tæt dialog med familien og forsøgt at informere om den skimmelinfektion, Villads fik.
»Det ændrer ikke på, at familien ikke føler sig godt nok informeret. Det er vores ansvar, og jeg er ked af, at det er tilfældet. Familien er velkommen til at tage fat i os igen, hvis de ønsker yderligere dialog.«
Holdt i mørke
Imens familien Olsen i snart halvandet år er blevet holdt i mørke, har Rigshospitalets øverste ledelse længe vidst, at kræftsyge børn blev smittet med livstruende skimmelsvamp.
I begyndelsen af november 2022, hvor Villads fortsat var indlagt, tog ansatte på Rigshospitalet således luftmålinger på børnekræftafdelingen. Her fandt man på blandt andet sengestuer den svamp, Villads 10. december 2022 døde af.
Det fremgår af en redegørelse, Rigshospitalet sendte til Patienterstatningen 4. marts 2024.
Og allerede 12. januar 2023 blev Rigshospitalets direktion orienteret om, at seks kræftsyge børn var blevet smittet med skimmelsvampen Aspergillus flavus fra Rigshospitalets bygninger.
Det sidste af de foreløbigt seks tilfælde blev konstateret i november 2022, hvor Villads fik påvist netop denne type skimmelsvamp.
I obduktionsrapporten 19. januar 2023 fremgik det også, at infektionen med skimmelsvampen Aspergillus flavus medvirkede til Villads’ død.
Alligevel har Rigshospitalet ikke skriftligt gjort familien opmærksom på, at svampen stammede fra Rigshospitalets bygninger.
Det var først, da Berlingske publicerede de første artikler om skimmelsvamp på Rigshospitalet i januar i år, at familien blev klar over, at Rigshospitalet kunne være ansvarlig for den infektion, der tog livet af Villads.
Siden har Villads’ familie forsøgt at få et endeligt skriftligt svar fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut på, hvad der kunne forklare sønnens pludselige død.
Den afklaring fik de endelig 25. april, hvor Patienterstatningen tildelte familien erstatning.
Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen fra Aalborg Universitet har forløbet ikke været klædeligt for Rigshospitalet:
»Rigshospitalet har givet skiftende forklaringer og skulle langt tidligere have erkendt sit ansvar. Ingen andre end Rigshospitalet har været i tvivl om, hvem der havde ansvaret i denne sag,« siger han.
Over for Berlingske forklarer Jannick Brennum den sene information til de kræftsyge børn, der er smittet med skimmel fra bygningerne, med, at man tidligere ikke vurderede, at det var juridisk muligt at række ud til tidligere patienter og deres pårørende.
Villads’ død var »fuldstændig uventet«
I afgørelsen, som Berlingske har fået indsigt i, begrunder Patienterstatningen den tildelte erstatning med, at Villads med »overvejende sandsynlighed døde«, fordi han havde fået en svampeinfektion af typen Aspergillus flavus fra Rigshospitalets bygninger.
Det var den infektion, der 10. december 2022 førte til et pludseligt hosteanfald med frisk blod og hjertestop hos Villads, fremgår det af afgørelsen fra Patienterstatningen.
»Der blev givet hjertelungeredning af dig (faderen, red.) og en nødbehandler, indtil ambulance og lægebil ankom. Man forsøgte at genoplive Villads i cirka 40 minutter, men det lykkedes ikke. Han blev kørt på hospitalet, hvor han blev erklæret død,« skriver Patienterstatningen til Villads’ far i opsummeringen af sagen.
Eller som Rigshospitalet formulerer det i sin gennemgang af forløbet:
»Dødsfaldet var fuldstændig uventet, da Villads var kræftfri, havde afsluttet kemoterapi, havde fine blodprøver med stigende hæmatologiske parametre, ikke længere havde behov for transfusioner, og var i god almentilstand.«
Villads’ familie får erstatning, fordi skimmelsvamp i lungerne vurderes som »tilstrækkeligt sjældent og alvorligt« i forhold til den leukæmisygdom, han blev behandlet for.
»Samlet set vurderer vi, at Villads udvikling af skimmelsvamp i lungerne og deraf følgende dødsfald berettiger til erstatning,« skriver Patienterstatningen i sin afgørelse.
Erstatningen skyldes, at Villads blev smittet fra Rigshospitalets bygninger. Det skriver vicedirektør Martin Erichsen i en mail til Berlingske.
»Vi har lagt til grund, at patienten er smittet i forbindelse med sit behandlingsophold på Rigshospitalet, og at den svampebakterie, der også er medvirkende til patientens død, stammer fra Rigshospitalets bygninger. Dette er nødvendige forudsætninger for, at sagen kan anerkendes,« skriver han.
For Camilla Hagelund Olsen er det forhold, at Villads døde på grund af Rigshospitalets slidte bygninger, særligt svært.
»Hvis det så bare var, at han var død af sin sygdom. Det kan jo ske. Det er den risiko, der er. Men at han dør, fordi Rigshospitalet ikke har styr på bygningerne. Det er så forfærdeligt.«
På Rigshospitalet understreger vicedirektør Jannick Brennum det uacceptable i, at Villads og andre patienter har fået skimmelsvamp fra Rigshospitalets bygninger.
»Og det er naturligvis vores ansvar,« påpeger Jannick Brennum.
Erkendte problemer sent
Det har længe været svært at få Rigshospitalet til at erkende, at hospitalets problemer med skimmelsvamp har haft konsekvenser for patienter. I de indledende medieoptrædener fra ledelsen i januar 2024 forsikrede blandt andet tidligere vicedirektør Helen Bernt Andersen, at patienter intet havde at bekymre sig om.
Det ændrede sig, i takt med at Berlingske kunne afdække problemets omfang.
23. marts udtalte Rigshospitalets vicedirektør, Jannick Brennum, så i et interview med Berlingske, at hospitalet kender til tilfælde, hvor børn er døde »med en svampeinfektion«, og at andre er blevet alvorligt syge.
»Jeg har ikke set, at der er et barn, der er død af en svampeinfektion, men jeg kan bestemt heller ikke udelukke, at det har været en medvirkende årsag.«
I interviewet kaldte Jannick Brennum det »super ærgerligt«, at skimmelsvamp i Rigshospitalets bygninger havde ført til dødsfald.
Omvendt var det nærmest umuligt at forhindre det, sagde han.
»Men skulle vi helt undgå det, ville det kræve fuld isolation, og jeg tror, at den mentale og fysiske skade, det ville forårsage, ville være langt større end den risiko, vi prøver at forebygge,« sagde Jannick Brennum.
De udtalelser har familien Olsen svært ved at forstå. Camilla Hagelund Olsen forklarer, at man gerne havde set, at Villads havde været isoleret fuldstændig, hvis det betød, at han fortsat var i live.
»Vi ville selvfølgelig hellere have beholdt Villads. Han var i forvejen isoleret. Han var næsten kun på sin stue, og alligevel blev han jo smittet.«
Årelange problemer
Rigshospitalets problemer med skimmelsvamp har stået på længe. Også før Villads blev indlagt med leukæmi i marts 2022.
Over de seneste fem år har Rigshospitalet mere end 100 gange fundet skimmelsvamp på operationsstuer, patientbadeværelser, i venteværelser og på sengestuer. Og oftest vokser svampene på de mest sårbare afdelinger. Det drejer sig eksempelvis om afdelinger for organtransplanterede og for kræftpatienter.
Men det er på Afdeling for Børn og Unge, der huser kræftsyge børn, at skimmelsvampen har haft størst konsekvenser.
I alt er 21 patienter og en ansat fra 2017 frem til 2024 blevet inficeret med skimmelsvamp, og otte af disse er kræftsyge børn.
Villads var et af de børn.
Han var indlagt fra marts 2022 og fik i november 2022 i slutningen af sit kræftforløb konstateret en svampeinfektion af typen Aspergillus flavus. Denne type af skimmelsvamp kan være livstruende for patienter som Villads, der får trykket immunforsvaret helt i bund som følge af behandlingen.
Foruden Villads og de syv øvrige børn var der tre yderligere tilfælde med skimmelsvampen Aspergillus flavus fra samme afdeling.
Prøvematerialet for disse tre flavus-tilfælde har ikke været godt nok til, at det er muligt at bevise, om de stammer fra bygningerne, oplyser Rigshospitalet til Berlingske.
Rigshospitalet har i årevis forsøgt at forstå og bremse udbruddet med den alvorlige skimmelsvamp, der har ramt børnene.
I 2021 udgav en række forskere fra Rigshospitalet en videnskabelig artikel, hvor man forsøgte at finde svaret på, hvorfor syv børn fra afdelingen var blevet smittet med denne særlige type skimmelsvamp.
På dette tidspunkt vurderede man, at det skyldtes en utilstrækkelig forebyggende svampebehandling.
Men i 2022 blev der vendt op og ned på den forestilling.
En ny opdagelse
I foråret 2022 undersøgte en kandidatstuderende som del af sit speciale ved Statens Serum Institut en række tidligere patientprøver med skimmelsvampen Aspergillus flavus med en ny teknik og fandt et overraskende sammenfald.
Med en ny teknik kunne den studerende bestemme selve genotypen af svampen. Dette minder om en dna-prøve.
På den måde kom den studerende frem til en opsigtsvækkende konklusion:
En række patienter blev syge af den samme svamp på Rigshospitalet.
Efterfølgende undersøgelser fra Rigshospitalet viste, at 16 patientprøver fra Rigshospitalet havde samme svamp. Derefter fandt man samme type svamp i bygningerne på blandt andet børnekræftafdelingen.
Derfor satte man gang i luftprøver på afdelingen i begyndelsen af november 2022.
Altså på samme tidspunkt, som Villads var indlagt, og før han 19. november fik konstateret en infektion med Aspergillus flavus.
I december og januar 2023 lå prøvesvarene klar. Der var fundet Aspergillus flavus fra sengestuer og et fælles badeværelse på børnekræftafdelingen.
For at opsummere: Børnekræftafdelingen var fuld af skimmelsvamp, da Villads lå der. Han blev smittet med skimmelsvamp i slutningen af sit forløb og endte med at dø af det.
Men det er først næsten halvandet år efter, at familien får hele sandheden at vide.
Derfor giver Camilla Hagelund Olsen heller ikke meget for vicedirektør Jannick Brennums forsikringer om, at Rigshospitalet nu tager det fulde ansvar for de tilfælde, hvor skimmelsvamp på Rigshospitalet har ført til alvorlige komplikationer.
Familien undrer sig blandt andet over, at Rigshospitalet i sit svar til Patienterstatningen ikke vil erkende, at der er sket en skade under behandlingen.
»De har ikke erkendt noget som helst, og da vi var til samtale derinde tidligere på året, insisterede de også på, at der er skimmelsvamp alle vegne. Det er måske også rigtigt, men det er på grund af Rigshospitalet, at Villads døde,« siger Camilla Hagelund Olsen.
Vicedirektør Jannick Brennum understreger igen, at man er »rigtig kede« af, at familien ikke oplever at have fået tilstrækkelig information om kilden til Villads’ infektion.
Jannick Brennum understreger, at hospitalet meget gerne inviterer til en ny samtale om Villads’ forløb.