Rod fra top til bund i Hjemmeværnets eliteenhed

Kontrol af Hjemmeværnets patruljekompagni, der skal støtte forsvarets specialoperationsstyrker, afslører svigt i enheden og i de myndigheder, der skulle kontrollere den.

Hjemmeværnets Særlige Støtte- og Rekognosceringskompagni, SSR, skal kunne overleve og observere i fjendtligt område gennem længere tid, blandt andet som støtte for forsvarets specialoperationsstyrker, Jægerkorpset og Frømandskorpset. SSR kendes blandt andet fra TV-serien »Aspiranterne« på TV 2, hvor de skrappe krav til ansøgerne blev skildret i 2012. Udsendelserne er for nylig blevet genudsendt. Fold sammen
Læs mere

Hjemmeværnets eliteenhed, kaldet Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni, SSR, er en administrativ rodebutik, hvor hverken enheden selv eller de myndigheder, der skulle kontrollere enhedens forvaltning og pengeforbrug, fulgte Hjemmeværnets egne bestemmelser.

Det fremgår af en inspektionsrapport, som Hjemmeværnets ledelse, Hjemmeværnskommandoen, gennemførte som en intern undersøgelse i marts, og som Berlingske har fået indsigt i. Rapporten medførte, som tidligere beskrevet i Berlingske, at al aktivitet i SSR blev sat i stå i en periode og fortsat kører på lavt blus.

Den interne inspektion havde ikke til formål at efterforske eller afhøre nogen, og har da heller ikke afsløret kriminelle forhold i det særlige hjemmeværnskompagni, der blandt andet har til opgave at støtte forsvarets specialoperationsstyrker, Jægerkorpset og Frømandskorpset. Men den viser et billede af en enhed, som i betydeligt omfang har fået lov til at arbejde efter egne regler.

»Der opleves i udstrakt grad at være uklare kommandoveje og manglende ansvarsfordeling mellem SSR og foresatte myndigheder,« skriver inspektionsholdet i rapporten. Uklarhederne har blandt andet betydet, at de myndigheder, der skulle gribe ind over for SSR, har været tvunget til at træffe afgørelser, som var på kant med Hjemmeværnes regler.

Økonomistyringen i kompagniet, som koster fem til syv millioner kroner i årlig drift har været præget af en særlig kultur, fremgår det. Inspektionsholdet har interviewet nøglepersoner, som »efterlod det indtryk, at der i større eller mindre grad ved myndighederne var en kultur omkring forvaltning af SSR, der bevirker, at man bevidst forholder sig mindre kristisk til SSRs økonomiforvaltning. Det skyldes en erfaring for, at »SSR jo alligevel får lov til det hele«.

Uden om kommandovejene

Rapporten kritiserer blandt andet, at SSRs instruktører fik lov til at overskride loftet for, hvor mange timer en instruktør kan få betaling for. Loftet er på 481 timer, svarende til 13 uger om året. Men det loft blev brudt i en række tilfælde med op til seks ekstra ugers løn til en instruktør. En anden instruktør fik forudbetalt for først de 13 uger plus ekstra 129 timer for at skrive en håndbog om patruljetjeneste – som ikke blev færdig. Ifølge et rygte, som inspektionsholdet dog ikke kunne få af- eller bekræftet, steg udgifterne til instruktører fra 10.000 kroner i 2010 til knap en million i 2014. Inspektionsholdet har dog været i stand til at konstatere, at betalingen til instruktører i 2012 var på 400.000 kroner, og altså to en halv gange højere sidste år. Inspektionsholdet foreslår derfor, at SSRs dispensation til at udbetale lønlignende ydelser trækkes tilbage.

SSR har sendt frivillige på dyre kurser, blandt andet i udlandet, uden at det har været muligt at vurdere kursernes relevans. SSR er jævnligt gået uden om kommandovejene. Når eksempelvis et ønske om at anskaffe materiel er blevet afvist af den nærmeste overordnede myndighed, har SSR sendt ansøgningen op til Hjemmeværnskommandoen og fået godkendelse dér. I stedet for at bruge Hjemmeværnets IT-aktivitetstyringssystem, har SSR opfundet sit eget.

SSRs ansvarlige for enhedens materiel, en forsyningsbefalingsmand på Høvelte kaserne, hvor SSR har lokaler, beskrives som »ærekær«, men er åbenbart også en samlertype. På flere af SSRs lokaliteter – både i Jylland og på Sjælland – virker lokaliteterne rodede, og inspektionsholdet anbefaler oprydning. Ved alle lokaliteter fandt inspektionsholdet gammelt materiel, som ikke bruges længere, og som tyder på »samlermani«.

»Materielarven på denne lokalitet tyder på en udpræget samlermani,« bemærker inspektionsholdet, som dog tilføjer, at forsyningsbefalingsmanden havde styr på, hvor materielgenstandene befinder sig. Inspektionsholdet anbefaler at udnævne nogle forsyningshjælpere, så andre end forsyningsbefalingsmanden har styr på materiellet, men i mellemtiden har forsyningsbefalingsmanden forladt posten.

Usikkerhed på flere fronter

Ifølge rapporten har SSR siden 2013 været kaldt til assistance af politiet to gange. Forsvaret har ikke i perioden rekvireret SSR. I øvrigt hersker der usikkerhed om, hvor mange af kompagniets cirka 70 medlemmer, der reelt er til rådighed, såfremt forsvarets beredskab øges. Et antal af de frivillige i SSR er eller har været ansat i det øvrige forsvar, hvor de kan have pligt til at møde i tilfælde af en krise. Det undersøges nu.

Det var mandag ikke muligt at få svar fra Hjemmeværnskommandoen på, om man har overvejet en ekstern undersøgelse af SSR og af de overordnede myndigheders tilsyn med kompagniet og om eventuelle konsekvenser af et manglende tilsyn.

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) er Hjemmeværnets politiske chef, kaldet den kommitterede. Han har kun hørt tilsynsrapporten omtalt, men vil tage SSR på dagsordenen, når han næste gang skal tale med chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler.

»Helt generelt er der styr på tingene i Hjemmeværnet. Men det er klart, at jeg selvfølgelig er interesseret i, at tingene foregår ordentligt, for det er skatteydernes penge.«