Forsvar for Hjemmeværnets elite

Specialenhed har fået tilladelse til at genoptage almindelig uddannelse, men dyrere kurser og øvelser er der stadig lukket for. Tidligere chef kalder det en »overreaktion« at sætte enheden på pause.

»I forhold til aktiviteten og det antal timer, der blev ydet, syntes jeg ikke, at budgettet var stort,« siger brigadegeneral Frank Lissner, der som regionschef i Hjemmeværnet havde ansvaret for SSR fra 2011 til sommeren 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Hjemmeværnets beslutning om at sætte sin eliteenhed, Særlig Støtte- og Rekognosceringskompagni, SSR, på ufrivillig pause i januar bliver nu kritiseret af den tidligere chef for Totalforsvarsregion Sjælland, brigadegeneral Frank Lissner, der som regionschef i Hjemmeværnet havde ansvaret for SSR fra 2011 til sommeren 2013.

Frank Lissner, der desuden er tidligere chef for Jægerkorpset, mener, at beslutningen om at indstille driften af SSR, når der ikke var begået noget kriminelt, var en »overreaktion«.

Som omtalt i Berlingske torsdag skyldtes beslutningen i januar om driftsstoppet blandt andet, at en kontrol af enhedens forvaltning har afsløret »uhensigtsmæssigheder«. Hvad der mere præcist gemmer sig bag formuleringen, vil Hjemmeværnet ikke oplyse. Men den nuværende regionschef, oberst Eigil Schjønning, har understreget, at der ikke er tale om »fusk«.

Ifølge Frank Lissner, der i dag er chef for det danske forbindelseselement til det amerikanske Central Command i Tampa i Florida, må man forvente, at nogle af SSRs frivillige soldater vil forlade kompagniet, hvis driftsstoppet bliver af længere varighed.

Frank Lissner er heller ikke enig med den nuværende regionschef, Eigil Schjønning, i vurderingen af udgiften til at drive SSR. Ifølge Schjønning koster det seks gange mere at drive SSR-kompagniet end almindelige hjemmeværnskompagnier.

»I forhold til aktiviteten og det antal timer, der blev ydet, syntes jeg ikke, at budgettet var stort,« siger Lissner.

Han tilføjer, at SSRs deltagelse i for eksempel øvelser og andre aktiviteter altid blev godkendt på højere niveauer. Lissner er desuden »helt uenig« med sin efterfølgers tvivl om grundlaget for SSR-kompagniet. Frank Lissner minder om, at der så sent som i 2012 blev indgået en samarbejdsaftale mellem Hjemmeværnet og Forsvarskommandoen, hvorefter SSR støtter Frømandskorpset og Jægerkorpset med blandt andet rekognoscering, finskytter og stabsofficerer.

»SSR har især samarbejdet med Frømandskorpset, mens meningerne i Jægerkorpset om samarbejdet nok er mere delte,« tilføjer Lissner.

Jægerkorpsets nuværende chef, oberstløjtnant Claus Wammen, siger, at samarbejdet med SSR har været begrænset, fordi der mangler faste rammer for, hvad SSR skal levere. Han savner klare produktionsmål for SSR-kompagniet og klare definitioner på deres kapaciteter.

Chefen for Hjemmeværnskommandoen, generalmajor Finn Winkler, oplyser, at SSR-kompagniet har fået tilladelse til at genoptage den almindelige, vedligeholdende uddannelse, efter at det har vist sig, at der ikke er begået ulovligheder.

»Men de dyrere øvelser og kurser venter vi med, indtil vi sammen med den nye Specialoperationskommando (der har ansvaret for Jægerkorpset og Frømandskorpset, red.) har afklaret, hvilke opgaver SSR-kompagniet skal have. Vi skal sætte os ned og klarificere SSRs opgaver, så vi ikke bruger tid og penge på de forkerte ting. Men jeg vil gerne beklage, at det har taget lang tid at afklare, og jeg kan høre, at der har været forskellige opfattelser af, hvad SSR kan og ikke kan foretage sig,« siger Finn Winkler.