Historiens mest skrækindjagende flyulykker

Risikoen for at komme galt af sted i luften er lav, fordi branchen lærer af hver en ulykke. Vi kigger på fem af de mest forfærdelige - og mest lærerige - flyulykker og -redninger.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har Malaysia Airlines Flight MH370 mystiske forsvinden ud i det blå jaget en mindre skræk i livet på dig?

Slår du et lille, hemmeligt korsets tegn for dig, hver gang du går over passagerbroen til ruteflyet i Kastrup eller Billund?

Og når flyet buldrende accelererer op ad startbanen på vej mod det blå, kan du så ikke lade være med at ryste lidt ved tanken om en forbiflyvende vildgås i jetmotoren eller en tidsindstillet bombe i lastrummet?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, bør du måske ikke læse videre. Og dog.

Hver eneste dag letter ca. 100.000 kommercielle fly fra verdens tusindvis af lufthavne, og på årsbasis sætter omkring tre mia. passagerer sig til rette i fly.

Alligevel omkom kun 265 mennesker i 2013 i 29 fatale ulykker på såkaldt skemalagte flyafgange rundt omkring på kloden: Det laveste tal siden flyvningens barndom.

Hvis man udelukkende benytter sig af store og velrenommerede flyselskaber, skal man statistisk set flyve kontinuerligt i over 100.000 år, før man vil opleve et alvorligt styrt. Og selv da vil man i mange tilfælde have en rimelig god chance for at overleve, for det er langtfra alle flykatastrofer, der fører til samtlige ombordværendes død.

Samtidig er risikoen for at omkomme i et flystyrt blevet markant lavere i de seneste årtier. I 1985, der var et særligt slemt år i international luffart, døde over 2.000 mennesker i flyvemaskiner.

Den forbedrede statistik skyldes først og fremmest, at flyproducenter, piloter og flykontrollører tager ved lære af hver eneste alvorlige ulykke. Minutiøst gennemgår havarieksperter hver eneste skrue, ledning og datastump for at fastslå årsagen – hvilket oftest fører til nye og forbedrede flydele eller mere sikre rutiner for piloter og flykontrollører.

Vi retter fokus mod fem af historiens mest skrækindjagende – og lærerige – flyulykker. Samt mod fem vilde mirakler i luften.

Fem horrible ulykker:

Den værste

Søndag den 27. marts 1977 blev snesevis af rute- og charterfly omdirigeret til Los Rodeos-lufthavnen på den spanske ø Tenerife som følge af en bombesprængning på en nærliggende ø. I Los Rodeos var der imidlertid tæt tåge, ligesom lufthavnen ikke var udstyret med jordradar. Af samme årsag kunne man udelukkende bestemme de enkelte flys position i lufthavnen ved hjælp af radiokommunikation. Blandt de ventende maskiner var to store Boeing 747-fly fra amerikanske Pan Am og hollandske KLM. Som følge af en serie af alvorlige misforståelser mellem kontroltårnet og piloterne forsøgte KLM-piloten at lette, mens Pan Am-flyet var på startbanen. 583 mennesker omkom i den efterfølgende kollision i historiens mest dødbringende flyulykke. Alle døde i KLM-flyet, mens 61 ud af de 396 ombordværende overlevede i Pan Am-flyet.

Værste soloulykke

Mandag den 12. august 1985 lettede en ekstra stor Boeing 747 fra Tokyos Haneda-lufthavn på en kort rutineflyvning til Osaka knap 500 km borte. Om bord på Japan Airlines Flight 123 var hele 509 passagerer og 15 besætningsmedlemmer. Ti minutter efter take-off blev flyets bagskot, der skal skabe lufttæthed og sikre kabinetrykket, revet af, hvorefter også flyets lodrette bagfinne røg af. Dermed gik flyets hydrauliske systemer i stykker, hvorved flyet blev stort set umuligt at styre. 32 minutter senere ramte flyet en bjergside, og 520 mennesker blev dræbt i historiens værste soloflyulykke. Ved et ufatteligt tilfælde overlevede fire, herunder en 25-årig stewardesse og en 12-årig pige, der blev fundet i grenene på et træ.

Døden i Atlanten

Sagen om det forsvundne malaysiske rutefly har muligvis visse paralleller til Air France Flight 447, der fløj på ruten fra Rio mod Paris natten til 1. juni 2009. Der gik mere end et døgn, før eftersøgningsfly opdagede rester af det franske Airbus A330-fly og dets 228 ombordværende i Atlanterhavet, og der gik næsten to år, før man ved hjælp af en specialbygget ubåd havde lokaliseret og bjærget flyets vitale sorte boks fra en havdybde på næsten 4.000 meter. Havarieksperter fastslog efterfølgende, at overisning havde givet vidt forskellige fartmålinger, hvilket førte til en række alvorlige pilotfejl med styrt til følge. En enkelt dansker var med på flyet.

Milano-katastrofen

8. oktober 2001 skulle SAS Flight SK686 lette fra Milanos Linate-lufthavn på ruten mod København. Ligesom på Tenerife 24 år tidligere var der tæt tåge og ingen jordradar i Linate. Et lille tysk Cessna-fly taxiede den forkerte vej på banerne og kom dermed til at befinde sig midt på den startbane, hvor SAS-flyet var i færd med at lette. Efter kollisionen styrtede ruteflyet ind i en bagagehangar. 118 mennesker omkom, herunder samtlige 110 ombordværende i SAS-flyet. 18 af disse var danskere. Det er den værste ulykke i det skandinaviske luftfartsselskabs historie.

Pilotselvmord?

Egypt Air Flight 990 fra Los Angeles via New York til Cairo 31. oktober 1999 er en af de mest uhyggelige og omdiskuterede i flyhistorien. 100 km. fra kysten af det nordøstlige USA styrtede flyet pludselig ned i Atlanterhavet, hvorved samtlige 217 ombordværende blev dræbt. FBI fastslog efterfølgende, at flyet styrtede som følge af »en kriminel handling«, nemlig at en medpilot bevidst styrede flyet lodret i havet. De egyptiske luftfartsmyndigheder har aldrig godkendt den forklaring og hævder, at der var tale om en mekanisk fejl i flyets højdestyring. Radarmålinger og stemmeoptagelser viste efterfølgende, at flyet tilsyneladende uden varsel faldt 4.500 meter på bare 36 sekunder, mens medpiloten adskillige gange råbte »jeg stoler på Gud« på arabisk.

 

Fem mirakuløse redninger:

Landing i Hudson

Chesley Sullenberger er blevet amerikansk nationalhelt som følge af de hurtige og kyndige beslutninger, han tog som flykaptajn, da motorerne på hans Airbus 320-fly gik i stå midt over New York City. 15. januar 2009 var han netop lettet med 155 ombordværende fra New Yorks LaGuardia-lufthavn, da flyet ramte en flok flyvende gæs. Tre minutter senere bragte han Airbus’en til landing som et svævefly midt i New Yorks Hudson-flod. Alle overlevede i det, der er blevet døbt Miracle on the Hudson.

Passengers stand on the wings of a U.S. Airways plane as a ferry pulls up to it after it landed in the Hudson River in New York, in this file photo from January 15, 2009. Local media said the plane was an Airbus with 146 passengers and five crew which had just taken off from La Guardia Airport and was trying to return after apparently striking a flock of birds. January 15, 2013 marks the four-year anniversary of the forced landing. REUTERS/Brendan McDermid/Files (UNITED STATES - Tags: TRANSPORT DISASTER) BEST QUALITY AVAILABLE Fold sammen
Læs mere

 

Raske Rasmussen

Ligesom amerikanerne har flymiraklet i Hudson, har svenskerne miraklet i Gottröra. Miraklet skyldtes den danske pilot Stefan Rasmussen, som 27. december 1991 skulle styre et SAS-fly på en tur fra Stockholms Arlanda-lufthavn til København. Dårlig afisning havde imidlertid efterladt store stumper is på flyet. Isflagerne rev sig løs kort efter take-off og fløj ind i motorerne med motorstop til følge. Det lykkedes Rasmussen at finde et åbent stykke land i et skovområde nær Gottröra, hvor han kunne bringe det tavse fly til nødlanding. Selv om flyet brækkede over i tre dele, overlevede samtlige 129 ombordværende.Aloha Hawaii

Historiens måske mest mirakuløse flyulykke indtraf 28. april 1988 på en kort ruteflyvning mellem Hilo og Honolulu på Hawaii. Da Aloha Airlines Flight 243 havde nået sin marchhøjde på 7.300 meter, fløj et stort stykke af taget pludselig af i passagerafdelingen med et eksplosivt trykfald til følge. En stewardesse, der ikke var fastspændt, blev suget ud i luften, men på 13 minutter lykkedes det kaptajnen at nødlande flyet i Kahului Airport. Alle de øvrige 94 ombordværende overlevede, men flere blev alvorligt såret.

 

 

Stewardessen

26. januar 1972 eksploderede en terrorbombe i et jugoslavisk passagerfly, der var på vej fra Stockholm til Beograd med 23 passagerer og fem besætningsmedlemmer. Hele haledelen af flyet blev sprængt bort, hvorefter flyresterne styrtede fra over ti kilometers højde ned mod et landdistrikt i det nuværende Tjekkiet. Ved et ufatteligt mirakel overlevede en enkelt ombordværende, den dengang 22-årige stewardesse Vesna Vulovic. Hun sad fastklemt mellem et sæde og en madvogn, hvilket forhindrede hende i at blive trukket ud. Ved faldet brækkede hun adskillige knogler, og hun lå efterfølgende i koma i 27 dage. Men den serbiske kvinde lever den dag i dag og er en berømthed, der har verdensrekorden i at overleve det længste frie fald: 10.160 meter.

Millimeter fra atomrædsel

Tusindvis af passagerer har overlevet hundredvis af andre flyulykker. Men 23. januar 1961 kunne titusinder af amerikanere være blevet dræbt, hvis det ikke havde været for et ufatteligt held. Under en militærøvelse begyndte et B52-bombefly at falde fra hinanden over North Carolina på den amerikanske østkyst. De seks officerer om bord sprang ud med katapultsæde eller faldskærm, men i flyets last lå to enorme atombomber – hver især 260 gange kraftigere end Hiroshima-bomben. Bomberne faldt mod jorden, efter at flyet var splintret i luften, og den ene bombe opførte sig, præcist som et kernevåben skal gøre i en rigtig atomkrig: Dens faldskærm foldede sig ud, og udløsningsmekanismen blev aktiveret. Kun en beskeden ekstra sikkerhedskontakt – den sidste barriere før paddehatteskyen – forhindrede den rene apokalypse over Nordamerika. Først i september sidste år blev de hemmelige dokumenter om begivenheden frigivet af det amerikanske luftvåben.