Nye fund forstærker håbet om at finde MH370

Håbet om at finde det forsvundne passagerfly stiger, efter nye franske satellitbilleder viser mulige vragdele i det område, hvor eftersøgningen pågår.

ARKIVFOTO. Nye, franske satellitbilleder viser, hvad der muligvis kan være flere vragdele af det forsvundne fly MH370. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHD RASFAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

AUSTRALIEN: Nye, franske satellitbilleder viser flydende genstande i det område i den sydlige del af Det Indiske Ocean, hvor man leder efter det forsvundne passagerfly. Det oplyser Malaysias transportministerium ifølge AFP søndag.

Billederne er blevet givet videre til de australske myndigheder, som leder eftersøgningen, der nu er fokuseret på et fjernt område omkring 2.500 kilometer sydvest for australske Perth.

Nyheden om de franske satellitbilleder kommer få timer efter, at Australiens premierminister, Tony Abbot, på et pressemøde fortalte, at der er et stigende håb for et gennembrud i eftersøgningen, efter man tidligere søndag havde haft den første visuelle kontakt med de genstande, der blev fanget på kinesiske satellitbilleder lørdag.

Ifølge Australiens marinesikkerhedsmyndigheder (AMSA) er det dog endnu ikke bekræftet, at genstandene stammer fra MH370.

»En del af beskrivelsen lyder, at der blandt andet er en træpalle og en række andre, ubestemmelige elementer i forskellige farver,« sagde Mike Barton, der koordinerer AMSAs flyoperationer, om de genstande, der blev spottet af kinesiske satellitter lørdag. Han tilføjede, at træpaller er ganske almindelige i lastrum på fly og skibe.

Rutefly MH370 lettede fra den malaysiske hovedstad, Kuala Lumpur, 8. marts med kurs mod Beijing og har været forsvundet lige siden.