»Vi er taknemmelige for, at det er lykkedes Trump at skræmme europæiske statsledere - herunder vores egen«

Flere partier vil øge forsvarsbudgettet, så Danmark lever op til Natos krav til at bruge minimum to pct. af BNP på forsvaret. Det minimum, som Donald Trump har sat for at yde militær beskyttelse til andre Nato-lande.

Foto: Thomas Lekfeldt

Det er helt forståeligt, at Donald Trump kræver, at Natos medlemmer – herunder Danmark - skal bruge flere penge på forsvaret, hvis de skal kunne regne med USAs støtte ved et fjendtligt militært angreb.

Det mener både Dansk Folkeparti og de Konservative, efter at diskussionen om Danmarks bidrag til Nato igen er blevet aktuel oven på det amerikanske valg af en ny præsident.

»Vi er taknemmelige for, at det er lykkedes Trump at skræmme europæiske statsledere - herunder vores egen - så meget, at flere nu er klar til at give flere midler til forsvaret. Trumps advarsel om, at han ikke gider at komme folk til hjælp, der ikke bidrager og gør en snus selv for sit forsvar, er helt betimelig,« siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører Marie Krarup.

Donald Trump sagde i valgkampen, at USA kun vil komme sine Nato-allierede til undsætning – den såkaldte musketer-ed om, at en angreb på ét Nato-land er et angreb på alle  -»hvis de opfylder deres forpligtelser overfor os«.

Med det henviser han til en aftale i Nato om, at alle medlemmer skal bruge minimum 2 procent af landets BNP på forsvaret. Det lever kun fem af Natos 28 lande op til. Danmark bruger 17. mest af landene i alliancen med 1,17 af BNP, svarende til ca. 20 mia. kroner.

Her kan du se en grafik over, hvor meget de enkelte Nato-lande bruger af BNP på forsvaret.

Og Trumps krav – som også Barack Obama og Hillary Clinton har fremført – om øget bidrag fra lande som Danmark er helt på sin plads, mener også de Konservative.

»Amerikanerne har et fuldstændigt forståeligt og rimeligt ønske om, at vi også betaler for vores egen sikkerhed. Det er vi enige med dem i, og det skal vi leve op til,« siger partiets forsvarsordfører Rasmus Jarlov.

Til næste år skal Folketingets partier forhandle om et nyt forsvarsforlig, der skal gælde fra 2018.

Valget af Trump som præsident får dog ikke umiddelbart nogle af partierne til at ændre deres holdning til investeringerne i forsvaret. Heller ikke for de Konservative, der længe har ønsket at hæve det danske forsvarsbudget markant.

»Man skal ikke tage fejl af, at også Obama-administrationen og også en Hillary-regering også ville være optaget af, at vi i Europa tager et større ansvar. Jeg har ikke kunnet holde et møde med Rufus Gifford (USAs ambassadør i Danmark, red.), uden at han har nævnt det for mig. Og det er et ultimativt krav fra os, at vi skal bruge flere penge, hvis vi skal være med i det kommende forsvarsforlig,« siger Rasmus Jarlov, der ikke ved, hvor tæt på de to procent af BNP, man vil kunne komme i et nyt forlig.

»Men der skal i hvert fald ske en stigning. Og vi vil gerne op på de to procent, men vi vil også være villige til at stemme for mindre. Vi tager så meget, vi kan få,« siger Jarlov og peger på den øgede trussel fra Rusland og et deraf behov for at støtte Baltikum som væsentligste grunde til et øge budget sammen med et øget behov for overvågning i Arktis.

Også Dansk Folkeparti har et krav om, at Danmark skal leve op til Natos mål for militært forbrug.

»Problemet er, at vi har for tynd bemanding. Det så vi f.eks. sidste år, da vi var nødt til at trække vores F16-fly hjem fra Irak, fordi vi havde for få mekanikere. Og der bliver forsvarsorganisationen simpelthen for sårbar, når man så hurtigt kan trætte og udmatte den. Forsvaret er som en brandforsikring. Den skal simpelthen bare være i orden, for vi ved ikke, hvornår branden opstår, og vores brandforsikring har ikke været i orden i langt tid,« siger Marie Krarup, der dog ikke mener, at målet om to procent kan opnås i 2017, fordi det vil være for »voldsomt at gøre i et hug«, da det vil koste omkring 15 mia. kroner.

Modsat Rasmus Jarlov ser hun dog ikke Rusland som den umiddelbare trussel for Danmark og Nato.

»Vi anser ikke Rusland som en aggressiv stormagt, der vil erobre os. Vi ser i øjnene, at der er en risiko for en konflikt på europæisk grund på grund af den politik, der bliver ført for øjeblikket. Og der mener vi først og fremmest, at det er vestlige magter, der opfører sig tosset.«

Hvad er det for vestlige magter, der opfører sig tosset?

»Det er både EU og Nato med deres sanktionsregime over for Rusland. Det er meget konfrontatorisk politik. Så vi kan godt risikere, at der kommer en konflikt, og så skal vi være klar til at forsvare vores territorium, men det skulle vi altså også for ti år siden. Vi frygter ikke et angreb fra Rusland, men vi frygter, der kan komme en konflikt på grund af det sanktionsregime,« siger Marie Krarup.

Venstre vil vurderes på militært bidrag fremfor kun budget

Regeringen kom i sin 2025-plan med et udspil om, at der skal tilføres 800 millioner kroner mere på forsvars- og politiområdet. Og så sent som i går åbnede Lars Løkke Rasmussen for, at Danmark kan bruge mere på sit forsvar efter Donald Trump er blevet præsident.

»Det kommer vi også til i Danmark. At tage noget større selvansvar. Men vi har brug for et stærkt amerikansk lederskab. Det håber jeg også, at vi vil se med præsident Trump,« sagde Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Venstres forsvarsordfører, Peter Juel Jensen, vil godt lige afvente og se, hvad Trump konkret vil gøre, når han har sat sig i præsidentstolen. Men han er villig til, at der skal bruges flere penge på forsvaret, for at kunne opnå beskyttelse gennem Nato.

»I Venstre er vi på ingen måde i tvivl om, at Europa kommer til at tage mere ansvar for egen sikkerhed, end vi gør i dag. Derfor har vi også lagt en plan frem med 2025-planen for, hvordan vi får mulighed for at bruge flere penge. Får vi den igennem, er vi klar til at øge forsvarsbudgettet og politiets styrke med 800 millioner kroner.«

800 millioner rækker jo ikke et ret langt i forhold til at komme tæt på at bruge to procent af BNP?

»Der er stadig et godt stykke op, og det er noget af det, vi må gå i dialog med Nato om. Men det må også handle om, hvad vi får ud af vores ressourcer. Vi er ikke oppe på de to procent, men vi bidrager hele vejen rundt, både til Nato- og FN-operationer. Et land som Grækenland bruger mere end to procent på sit forsvar, men bruger pengene på at beskytte sig mod et land som Tyrkiet, som også er et Nato-land. De er i mine øjne ikke ligeså aktive, som vi er i Nato-samarbejdet og får langt fra ligeså meget ud af det, som vi gør,« siger Peter Juel Jensen.

Liberal Alliance vil ikke tage stilling, før forhandlingerne om forsvarsbudgettet begynder næste år, og det ændrer navnet på USA's næste præsident ikke ved, siger partiets forsvarsordfører Leif Mikkelsen.

Socialdemokratiet ser en øget trussel fra Rusland, som Danmark og Nato er nødt til at forholde sig til, men partiet vil som udgangspunkt ikke øge budgettet, lyder det fra forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen (S).

»Hvis billedet ændrer sig - først og fremmest i forhold til Ruslands ændrede adfærd - så vil vi da ikke lukke øjnene for det. Så må vi diskutere det og se på, om vi så kan gøre det inden for det eksisterende budget ved at omprioritere midlerne eller ved at øge budgettet. Det går vi fordomsfrit ind til, men som udgangspunkt mener vi, man godt kan klare det med det nuværende budget. Og vi går ikke i panik over, at USA's præsident nu hedder Donald Trump.«