Det betyder Donald Trumps sejr for din og Danmarks sikkerhed

Er truslen mod Danmark forhøjet med Donald Trump i Det Hvide Hus? Hvad betyder det for NATO? Og terrortruslen? Og skal vi frygte tredje verdenskrig? Vi forsøger at give dig svaret ved hjælp fra en ekspert - og fra Trump selv.

Foto: TIMOTHY A. CLARY

Flere gange i løbet af valgkampen førte hans udtalelser om sikkerhedspolitik til løftede øjenbryn og usikkerhed blandt europæiske ledere.

Nu er valgkampen slut, og manden bag udtalelserne er blevet valgt til USAs kommende præsident.

Men hvad kommer det til at betyde for Danmark og Europas sikkerhed, at Donald Trump snart kan sætte sig til rette bag skrivebordet i Det Hvide Hus?

Berlingskes Politiko forsøger herunder at give dig svar på nogle af de centrale spørgsmål, som er blevet mere aktuelle med Trumps sejr i nat.

Vi ser på, hvad Donald Trump selv har sagt og får Philip Ulrich - tidligere fuldmægtig ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet og nuværende analytiker af USA forsvarspolitik hos mediet Kongressen.com. - til at udlægge teksten.

Spørgsmål og svar kan du læse herunder:

Vil Danmark stadig kunne regne med beskyttelse fra USA gennem Nato?

Svar: Tja...

Donald Trump har i løbet af valgkampen sået alvorlig tvivl om en af grundpillerne i Nato-alliancen, den såkaldte musketer-ed.

Den fastslår kort fortalt, at et væbnet angreb mod et eller flere af Nato-medlemslandene skal betragtes som et angreb på dem alle.

I et meget omtalt interview med avisen New York Times 20. juli sagde Donald Trump, at han først vil se på de enkelte landets bidrag til alliancen, inden han vil tage stilling til, om de skal forsvares.

I interviewet blev Trump spurgt ind til Ruslands aktiviteter, der har skabt usikkerhed i Europa og særligt i de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Vil han som USAs præsident komme dem til undsætning?

»Hvis de opfylder deres forpligtelser overfor os, så er svaret ja,« sagde Trump til New York Times.

Med det henviser han til, at alle Nato-land har forpligtet sig til at bruge mindst 2 procent af landets BNP på sit forsvar. Det vender vi tilbage til.

I interviewet forklarer Trump samtidigt, at han ikke vil være mere konkret med et svar end det.

»Jeg vil ikke fortælle dig, hvad jeg ville gøre, fordi jeg ikke vil have, at Putin ved, hvad jeg vil gøre. Jeg har en seriøst chance for at blive præsident, og jeg er ikke ligesom Obama, der - hver gang han sender styrker ind i Irak eller andre steder - holder en pressekonference og annoncerer det.«

Men selvom det altså ser ud til, at Trump har et kritisk syn på Nato-alliancen, har han også under en debat med Clinton talt for den.

I slutningen af september sagde han således »I'm all for NATO«, da han stod over for den demokratiske kandidat i en debat.

Han forklarede, at hans støtte skyldtes, at Nato havde lyttet til hans kritik og styrket alliancens fokus på terror. Den påstand har flere amerikanske medier faktetjekket og siden afvist.

Philip Ulrich:

»Trump har sagt, at det ikke er garanteret, at USA vil beskytte de allierede, hvis ikke de allierede er villige til at betale den regning, som der nu engang er, f.eks. at leve op til Nato-forpligtelserne. Det er jo ikke noget nyt, at USAs præsident går ud siger, at de europæiske allierede ikke bidrager nok til fælleskassen, så man kan faktisk godt lægge en del i det. Jeg ser Trumps udmelding som kulminationen på rigtig mange års frustration over de europæiske allierede, og vi kan sådan set allerede se, at Lars Løkke Rasmussen har været ude at sige, at det godt kan være, der skal lidt flere penge til forsvaret i næste forsvarsforlig med Donald Trump i Det Hvide Hus. Det er noget, man skal tage seriøst.«

Lars Løkke Rasmussen har i dag kommenteret på et muligt større dansk bidrag til forsvaret for at Danmark kan leve op til sine forpligtelser overfor Nato:

»Det kommer vi også til i Danmark. At tage noget større selvansvar. Men vi har brug for et stærkt amerikansk lederskab. Det håber jeg også, at vi vil se med præsident Trump,« siger Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Skal Danmark til at betale mere for at være med i Nato?

Svar: Meget kunne tyde på det.

Donald Trump har som nævnt sagt, at Nato-lande kun kan regne med ultimativ beskyttelse, hvis et land har levet op til at bruge to procent af BNP på sit forsvar.

Og det er Danmark langt fra.

Danmark bruger i øjeblikket 20 mia. kroner om året på forsvaret, men det svarer kun til 1,17 procent af BNP.

Så hvis Trumps ord står til troende, skal Danmark bruge omkring 15 mia. kroner mere om året på forsvaret.

Spørgsmålet er så, om Trump vil gå så langt, som han siger.

Det er i hvert fald ikke første gang, at USA lægger pres på sine allierede i forhold til at hæve deres forsvarsbudgetter.

Så sent som på et Nato-topmøde i sommer, var Barack Obama hård i sin kritik af de 23 Nato-lande, der ikke bruger de aftalte to procent af BNP på forsvaret.

»For de af jer, der kan matematik, betyder det, at de fleste allierede ikke er der. Det er en forpligtelse, vi var enige om i Wales, og det havde vi en meget oprigtig snak om. Med de trusler, vi står over for, må alle stramme sig an og gøre det bedre,« lød opsangen fra Obama.

Philip Ulrich:

»Løkke åbner allerede for, at Danmark kan betale mere, men det er så lige det. Hvis vi skal leve op til vores forpligtelser til Nato, så er det op mod 20 mia. kr., vi skal finde. Det er rimeligt svært at finde, og det er svært at overbevise vælgerne om, at der skal bruges 20 mia. kr. på militærbudgettet og ikke på ældrepleje f.eks.«

Her kan du se en grafik over, hvor meget de enkelte Nato-lande bruger af BNP på forsvaret.

Bliver Rusland en større trussel for Danmark?

Svar: Ikke nødvendigvis.

Trump har generelt stået for en markant mere positiv retorik overfor Rusland og præsident Vladimir Putin.

»Ville det ikke være rart, hvis vi kunne være gode venner med Rusland? Ville det ikke være rart?,« har det lydt fra Trump, ligesom han har sagt, at han vil overveje at anerkende Ruslands militære annektering af Krim.

Men det helt centrale spørgsmål i forhold til en eventuel større trussel fra Rusland mod Danmark er, om at Trump vil slække på USA's position i Nato som den store vagthund.

Og her er vi tilbage ved bidraget til Nato, hvor Trump som beskrevet specifikt har nævnt, at hvis Rusland f.eks. invaderer Estland, vil USA med ham som leder ikke per automatik komme til undsætning.

Det vil afhænge af, om Estland eller andre lande har »betalt sine regninger«.

Philip Ulrich:

»Truslen mod Danmark bliver ikke nødvendigvis større. Jeg tror, at balterne lige i de her dage kommer til at sidde meget vågne om natten, netop fordi Trump har været ude at sige, at man ikke er garanteret amerikanske hjælp. Jeg tror, de vil være nervøse for, at Putin tester grænsen.«

Ligesom har han gjort med Ukraine?

»Ja, lige præcis. Også fordi Trump har været ude og sige, at han sådan set er villig til at overveje at anerkende Ruslands anektering af Krim, og så tror jeg virkelig, at de baltiske lande kommer til at tænke sig om.Men jeg tror ikke, at Danmark ville være i fare på den måde. Danmark er en af de kerne-allierede i Nato, hvorimod de baltiske lande stadig føler sig som de nye medlemmer, som ikke rigtigt ved, hvor de har Nato. I Danmark har vi en grundfæstet tro på, at Nato nok skal hjælpe os, og nu er det så spændende at se, hvilken rolle USA vil spille i det Nato – specielt hvis vi ikke vil leve op til vores forpligtelse.«

Får Trump som præsident betydning for terrortruslen mod Danmark?

Svar: Ikke umiddelbart.

Donald Trump har flere gange sagt, at han vil flytte fokus i Nato fra Rusland og over på truslen fra islamistisk terror.

»I would bomb the shit out of them,« har han sagt om Islamisk Stat.

Han har desuden sagt, at han vil indføre indrejseforbud til USA for individer fra lande præget af terrorisme.

Philip Ulrich:

»Der vil være meget mere opmærksomhed på terrortruslen, men om den bliver større eller mindre, det ved jeg ikke om Trump kommer til at ændre på. Trump har i højere grad villet fokusere på truslen fra det, han kalder radical islamic terrorism, altså f.eks. Islamisk Stat. Det har været hovedprioriteten blandt hans sikkerhedspolitiske budskaber, hvorimod Clinton har været ude at snakke om Rusland og Kina og større strategiske udfordringer. Trump har taget den umiddelbare trussel, så det bliver interessant at se, hvordan han helt konkret vil skrue en politik sammen på det område. Han har sagt, at en af de ting, der kan gøre Nato relevant igen, er, hvis man fokuserer mere på terrorbekæmpelse, og det har man jo gjort – ikke fordi Trump har været ude og sige det – men som en del af den helt naturlige udvikling af Nato.«

Kan valget af Trump udløse en verdenskrig?

Svar: Nej.

Der har været mange voldsomme ord fra Donald Trump i den lange valgkamp, men i sin vindertale efter præsidentvalget sagde han:

»Selv om vi altid vil sætte USA's interesser i første række, så vil vi opføre os retfærdigt over for alle. Vi vil søge fælles terræn, ikke fjendskab - partnerskab, ikke konflikt.«

Philip Ulrich:

»Nej, det skal vi ikke. Når vi snakker tredje verdenskrig, så er det fordi, folk er bange for, at han går ud og trykker på atomknappen, og det nægter jeg simpelthen at tro på, at han gør. Jeg har alligevel tilpas tillid til, at han er det, man kalder en rationel aktør. Han ved i bund og grund godt, hvad konsekvensen af tredje verdenskrig vil være. Det vil være totalt udslettelse af verden. Og derudover har han jo også været ude og formulere et interessefællesskab med Rusland, som jo umiddelbart vil være de mest oplagte at starte sådan en krig med. Og kineserne har han fokus på på en anden måde. Der er det mere i økonomiske termer, han taler om Kina.«