Gentoftes grimmeste hus?

Nu er der adgang til det hus, Poul Henningsen byggede til sig selv. Det er et hus, hvor PH ikke gik på kompromis med sine ideer om en moderne familiebolig. Men skynd jer, dørene er kun åbne til 18. september.

Åbent hus i Poul Henningsens Hus. I 1937 opførte PH sin egen ville som en demonstrationsmodel af, hvordan han mente enfamiliehuset skulle se ud i fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skulle tro, at Poul Henningsens eget hjem var PH-lampernes paradis. I alle former og størrelser. I alle rum.

Men indtil videre er hans hus umøbleret. Det giver en enestående mulighed for at se villaen, Poul Henningsen tegnede til sig selv og sin familie, uden forstyrrende elementer og dermed få en klar idé om, hvilke radikale forestillinger, PH gjorde sig om modernitetens boligideal: Prunkløst.

Bygget af standardmaterialer. Og indrettet med henblik på opdeling i fælles og private zoner. Også for børnene, der havde egen indgang. Hvilket må have været noget af et særsyn i 1937.

I lighed med en række andre, danske arkitekters egne huse – hvor man ofte mest tydeligt ser deres idéer uden kompromiser - er Poul Henningsens villa erhvervet af Realdania, der har restaureret den fredede bygning nænsomt, og diskret gjort det tidssvarende, hvor det har været nødvendigt. Altså: Isolering, fjernelse af datidens potentielt sundhedsskadelige stoffer i lak og maling og opgradering af eksempelvis opvarmning og elektricitet.

Nu er restaureringen overstået og huset åbent for offentligheden. Senere udlejes det på markedsvilkår, fordi Realdania på den måde kan holde bygningsarven levende - frem for at huset står som en filial af Frilandsmuseet.

Moderne indretningsprincipper

Den kendte og kontroversielle arkitekt, lampedesigner, revyforfatter, debattør med meget mere, Poul Henningsen (1894-1967), vidste udmærket, hvad han gjorde, da han i slutningen af 1930erne køber en grund af Jens Møller-Jensen, der var far til PH’s kollega, den senere navnkundige Viggo Møller-Jensen, på Brogårdsvej med udsigt over Gentofte Sø og efter sigende helt ind til Østerbro.

Omkring lå enkelte herskabsvillaer i ældre stil – og det var som et svar til omgivelserne og som et indlæg i arkitekturdebatten, at Poul Henningsen svovlede og bandede, at nu skulle han godt nok opføre Gentoftes grimmeste hus.

Udviklingen i dansk boligbyggeri har for længst overhalet PH’s udråbstegn af et hus. Det er blevet meget let at finde moderne, grimt byggeri. Men noget må der have været om det. Huset er opført i materialer, der ligner gasbeton men ikke er det. Det er bloksten i cement – og huset fremstår råt og ubehandlet. Grimt i sit ydre, om man vil. For skønheden ligger i det indre. Skønheden er bekendelsen til det moderne.

Det giver sig udtryk i flere grundprincipper. Selve byggeriet er blottet for pynt. Modsat tidligere perioders æstetiske stiltræk. Huset skulle – som princip – opføres i materialer, der var standardvarer. Og så skulle det være funktionelt.

Blandt de moderne indretningsprincipper dengang var, at huset var indrettet sådan, at alle skulle have deres eget værelse.

Husholdersken havde sit, og det var så udstyret med egen håndvask. Hvert af teenagebørnene havde deres rum, for Poul Henningsen mente, at der skulle være plads til, at sønnen kunne have venner på besøg, og de »kunne ryge cigaretter og høre jazzplader« uden at genere husets andre beboere.

Poul Henningsen selv havde et pragtfuldt bibliotek med udgang til en afskærmet del af haven. Men der var et gæsteværelse, når Otto Gelsted eller andre af tidens skønånder ikke boede der, og så havde hun jo sit køkken... Og så var der soveværelset. Det var for stemningens skyld dekoreret med et tapet med forskellige frivole scener skabt af maleren Albert Naur.

Huset, der strækker sig ned af en skrå grund, skulle være lavt, for det var funktionalismens villaideal. Og så skulle Jens Møller-Jensen jo også gerne selv beholde sin bedårende udsigt over landskabet.

En anekdote vil vide, at PH måtte klatre op i et af de gamle træer på grunden med et hvidt flag og signalere til grundejeren, hvor han var, så højden på det toetages enfamilieshus kunne fastlægges.

Trods villaens herligheder, hvortil hører havens adskilte terrasser og plæner, boede Poul Henningsen blot fem år på Brogårdsvej. I 1942 blev PH nødt til at gå under jorden for i 1943 at flygte til Sverige i en robåd sammen med Arne Jacobsen; en anden af tidens store arkitekter.

Siden blev huset solgt. Men er nu erhvervet med henblik på bevaring for eftertiden gennem udlejning til private.