Den 7. maj kunne man her i Berlingske læse et indlæg fra de rød-grønne partiledere om, at det er synd for de unge, når der bliver skåret i SUen. 

Jeg er selv 15 år og har i sinde at tage en universitetsuddannelse, så det virker måske lidt kontraproduktivt at argumentere for at fjerne SUen. Men det handler ganske enkelt om, at grådigheden har taget overhånd.

I Danmark har man nemlig muligheden for at få en fantastisk uddannelse på skatteborgernes regning. Det skal man være meget taknemmelig for. Det er nemlig alle andre end en selv, der betaler for, at man kan investere i sin egen fremtid.

Som studerende får man tilmed lommepenge for at studere, og alligevel har nogle den frækhed at brokke sig. Det er tilmed socialt uretfærdigt, når man tænker på, at de, der får SU, også er dem, der kommer til at tjene flest penge i fremtiden.

Den tilgang er også meget forkælet og for at bruge venstrefløjsretorik, så er det også præget af en vis mængde privilegieblindhed. For hvis man kigger ud i verden, så står de unge i andre lande til at skulle betale en masse penge for at tage sig en uddannelse, mens man herhjemme brokker sig, hvis ikke SUen er høj nok.

Jeg synes, at man burde afskaffe SUen helt og gøre den baseret på lån, da jeg anerkender, at nogle studerende har brug for økonomisk hjælp i en begrænset periode.

De penge, man sparer ved at afskaffe SUen, skal til gengæld gå til skattelettelser, så man ikke bliver brandbeskattet for at tage et studiejob som studerende.

Louie Skougaard, Farum, medlem af Konservativ Ungdom

Frihed til ulven eller borgeren

Som dyrlæge og ulveekspert synes jeg, at det er vigtigt at understrege, at giver vi ulven frihed, så indskrænker vi vores egen frihed. De personer/partier, der ønsker ulve i naturen, ønsker altså alle at indskrænke borgernes frihed.

Borgeren skal indrette sig efter ulven og bliver herved pålagt store direkte og indirekte omkostninger.

Det er selvfølgelig de samme partier, der går ind for indhegnede naturnationalparker. Man sætter hegn op om folks elskede lokale naturarealer. Man lukker lokale åndehuller og vil bestemme, hvor folk må gå, cyklister cycle eller ryttere ride.

Så husk, næste gang du stemmer om/eller til et eller andet, at tænke over, om din stemme giver dig mere frihed eller mindre.

Uffe Nielsen, Vildbjerg

Begynd med kvinderne

»Ingen er frie, før alle er frie,« er en vending, der bliver brugt hyppigt for tiden under diverse demonstrationer.

Man kunne jo begynde med kvinderne.

Kirsten-Marie Roed, Vejle

Et gigantisk selvmål

At optage den fiktive stat »Palæstina« som fuldgyldigt medlem af FN vil nok være det dummeste, man kan gøre. Så man kan kun håbe, at amerikanerne holder fast ved deres veto.

De palæstinensiske arabere har i mere end 100 år – også før både holocaust og Israels oprettelse – nægtet at indgå nogen som helst form for kompromis med jøderne.

I 1937 foreslog briterne en tostatsløsning, som ville give araberne 80 procent af området og jøderne 20. Araberne afslog. I 1947 afviste araberne som bekendt FNs tostatsløsning og valgte i stedet at føre krig imod den nye jødiske stat. I 2000 afviste Yasser Arafat en tostatsløsning, som Bill Clinton havde sikret Israels tilslutning til. Og i 2008 afviste det palæstinensiske selvstyres nuværende leder, Mahmoud Abbas, et israelsk forslag, som var stort set identisk med Clintons.

Hvorfor? Fordi Det Palæstinensiske Selvstyre reelt ikke ønsker en tostatsløsning. Man ønsker en midlertidig stat ved siden af Israel, hvorfra man kan fortsætte kampen imod den jødiske stat. Det er derfor, man prøver at oprette en stat via FN, i stedet for gennem forhandling med Israel.

Ved at anerkende det dysfunktionelle palæstinensiske selvstyre som en medlemsstat i FN-regi vil man (omend utilsigtet) signalere, at palæstinenserne kan få deres stat uden at indgå fred med Israel. Herved risikerer man at støtte kampen for en arabisk, palæstinensisk stat »from the river to the sea«. Og det rimer ikke på »tostatsløsning«.

Dan Harder, redaktør, Israel-online