Sørine Gotfredsen er en klog præst. Men kender hun virkelig Morten Messerschmidts bønner? Ellers undrer jeg mig over hendes filosoferende klumme i Berlingske 12. maj, hvor hun drager paralleller mellem brugen af satire hos henholdsvis Morten Messerschmidt og Martin Luther, men hvor Sørine Gotfredsen kun finder nåde for reformatoren, idet hun synes at vide, at han bad om Jesu hjælp til at retlede sig.
Men hvorfra ved hun, at Morten Messerschmidt som trofast kirkegænger ikke gør det samme? Med hvilken myndighed kan hun erklære ham mere infantil end hendes Luther-forbillede?