Han er en af stjerneforskerne bag moderne fedmemedicin: Nu har han et alvorligt budskab til Novo Nordisk

Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly er på vej til at revolutionere verden med deres vægttabsmedicin. Men der er et stort problem, mener den amerikanske stjerneforsker og opfinder, Richard DiMarchi, der har været ansat i ledende stillinger i begge virksomheder. Nu kræver han handling.

71-årige professor Richard DiMarchi har viet sit liv til at opfinde nye lægemidler til behandling af diabetes og fedme. Det har gjort ham verdensberømt, givet ham i en plads i de amerikanske opfinderes Hall of Fame og ført til ledende forskerstillinger hos både Eli Lilly og Novo Nordisk. Nu sender han en bredside afsted mod de to selskaber. PR

Det er ikke kun amerikanske senatorer som Bernie Sanders med en mangeårig mission om at sænke medicinpriserne, der ser med voksende bekymring på udviklingen på markedet for vægttabsmedicin.

Den amerikanske stjerneopfinder og biotekveteran Richard DiMarchi, der har været ansat som topforsker i både Eli Lilly og Novo Nordisk, ser også et stort problem, som ingen af de to medicinalgiganter for alvor har lyst til at høre om.