Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Donald Trump er blevet feministernes prygelknabe

Foto: SAUL LOEB. Fold sammen
Læs mere

Sana, den muslimske pige i den norske serie »Skam«, bruger en Donald Trump-dukke som nålepude. Til de nåle, hun sætter i sin hijab for at få den til at sidde rigtigt. Symbolikken er tydelig og dobbelttydig. Trump er en hadefigur for kvinder. Også her i Europa. Som Vilde udbryder, da der er en konflikt i venindekredsen over en hade-konto på internettet: »Jeg tror, det er Trumps skyld!«

Det var nu Sana, der stod bag.

Under den amerikanske valgkamp opstod et nyt begreb: Pussygate. I kølvandet på afsløringen af the Donalds vulgære måde at tale om kvinder på blev der demonstreret foran Trump Tower med slogans som »This pussy votes«. T-shirts med »Pussies against Trump« blev straks sat i produktion. Opinionsmålinger, ja, dem troede man på dengang, forudså et flertal til Hillary Clinton på hele 80 pct. Men lige meget hjalp det som bekendt.

Den Women’s March on Washington, der fulgte lige efter indsættelsen, havde fokus på abort. Ville retten til fri abort blive afskaffet med Donald Trump i Det Hvide Hus? Han, der før var for abort, havde som en god republikaner tordnet mod abortlæger og de kvinder, der fik abort, og endda truet med fængsel.

Han har også sidenhen udnævnt en abortmodstander til Højesteret og udstedt et dekret om, at al international støtte til organisationer, der rådgiver om og foretager abort, skulle afskaffes jævnfør den såkaldte Mexico policy, som republikanske præsidenter traditionen tro støtter, og som Demokraterne ophæver.

Alt det er der intet nyt i. Det nye er, at Trumps genindførelse af the Mexico City policy har resulteret i bevægelsen She Decides, der promoverer og giver økonomisk støtte, så kvinder kan bestemme over egen krop, herunder om de ønsker at få en abort. Bevægelsen opstod på initiativ af en hollandsk minister med støtte fra en række andre EU-lande, inklusive Danmark.

Abort har altid været kontroversiel i USA. Så kontroversiel, at selv Obama har erklæret, at »nobody’s pro-abortion«. Ifølge the Hyde Amendment er og har det altid været sådan, at i USA kan kvinder ikke få offentlig støtte til at få foretaget en abort med meget få undtagelser som voldtægt. Heller ikke under Obama. For USA er et land, der bygger på de religiøse værdier, puritanerne bragte med sig til New England i 1600-tallet.

Hvis man læser Trumps publikationer, vil man ikke overraskende opdage, at han ikke er synderligt optaget af kvinderettigheder. Det har han sin de facto førstedame, datteren Ivanka, til at tage sig af. Indtil videre har det ikke resulteret i andet end luftige visioner om at gøre det lettere for kvinder at forene moderskabet med en karriere.

Om abort udtalte den nyudnævnte højesteretsdommer Neil Gorsuch for nyligt, at Roe vs. Wade, den højesteretsdom fra 1973, der fastslog, at det er en kvindes ret at bestemme over sin egen krop og få foretaget en abort, er »the law of the land«, dvs. etableret praksis i dag.

Der er mange grunde til at være bekymret for Trump-administrationen, men der er ikke meget, der tyder på, at en genindførelse af forbud mod abort er på trapperne.

Præsident Putin

Mens der sidder en ejendomsspekulant i Washington, sidder der en tidligere KGB-agent i Kreml.

Da Vladimir Putin blev genvalgt i 2012, var der også demonstrationer imod ham. Men modsat USA er det ikke uden risiko at demonstrere mod magthaverne i Rusland.

Det fik det dengang nye punkrockband Pussy Riot at føle, efter at de havde lavet en happening i katedralen i Moskva imod Putin og hans støtte, patriarken Kirill, lederen af den russisk-ortodokse kirke og fortaler for dybt konservative familieværdier.

Pussy Riot blev dømt for hooliganisme, og de tre mest fremtrædende medlemmer blev idømt fængselsstraf, herunder Nadja Tolokonnikova, der har beskrevet sit 21 måneder lange ophold i en arbejdslejr under kummerlige forhold i sin selvbiografi.

Pussy Riot kæmper for kvinders og homoseksuelles rettigheder. Lige netop abort behøver de ikke bekymre sig om. I Rusland er der fri abort. Og i sovjettiden brugte man abort som prævention.

Men der er andre ting at tage fat på. Rusland er ikke et rart land at være kvinde i. Det er et patriarkalsk samfund, som også Pussy Riot synger om i deres allerførste sang »Dræb sexisten«:

Din mor lever i et fængsel…

I fængslet vasker hun beskidte potter,

I fængslet er der aldrig frihed.

Et helvedes liv, domineret af mænd,

Gå udenfor og befri kvinderne!

Lugt selv til jeres sokker,..

Hvert år bliver cirka 12.000 kvinder dræbt af deres partner, mens hele 3.000 kvinder slår deres voldelige mænd ihjel. Et tankevækkende tal. Ikke så mærkeligt, at Pussy Riot afslutter sangen med salutten:

Bliv feminist, ødelæg sexisten,

Dræb sexisten og vask hans blod bort!

En ny lov afkriminaliserer flere former for vold i hjemmet, således at der nu er endnu mindre hjælp at få for ofrene. Gad vide, hvordan det vil påvirke drabstallene i fremtiden?

Til sammenligning bliver cirka tre kvinder hver dag slået ihjel af en partner i USA, og kun en meget lille del af de voldsramte kvinder slår deres voldsmand ihjel.

Patriarkatet

På parametre som økonomi, uddannelse, politisk indflydelse og sundhed scorer de russiske kvinder heller ikke højt, jævnfør The Global Gender Gap Rapport fra 2016. Her ligger Rusland på en 75. plads af 144 lande, mens USA er nr. 45. Island og Finland indtager 1. og 2. pladsen, mens Norge og Sverige er nr. 3 og 4.

Danmark lander på en beskeden 19. plads. Men her i landet er der næppe nogen, der frygter for kvinders abortrettigheder eller at komme i fængsel, hvis de skulle finde på at demonstrere eksempelvis imod, at der i den nuværende regering ingen kvinder er i hverken det magtfulde koordinationsudvalg eller det ditto økonomi. Retfærdigvis skal siges, at der er hele ni kvindelige ministre ud af 22.

Lovgivningsmæssigt er vi nået langt med kvinderettigheder. Derfor er der også nogle, der mener, at det er passé at tale om kvindesag og bruge ordet patriarkat, der har helt andre dimensioner i andre dele af verden.

Men uanset at andre har det værre, er det ikke ensbetydende med, at vi er helt fri af patriarkatet. Over halvdelen af de drab på kvinder, der bliver begået her i landet, er begået af en tidligere eller nuværende partner. Og vold mod kvinder anmeldelses hvert år af ca. 30.000.

Mørketallet er givetvist foruroligende højt. Ligesom det er tilfældet med de 400-500 voldtægter pro anno. I den forbindelse er slut- og victimshaming stadigvæk et stort problem. Der er grænser for, hvad en kvinde kan tillade sig i nattelivet og seksuelt uden at blive kaldt billig eller i tilfælde af overgreb få at vide, at hun nok selv havde været ude om det qua sin opførsel. Det er en kulturelt indgroet, madonna-luder-tankegang, og den kan man desværre ikke lovgive sig ud af. Det tager generationer. Og rigtig mange slutwalks.

Uanset egne problemer med ligestilling, rettes blikket overraskende mod USA her i 2017. Også Pussy Riot, der, skulle man mene, har rigeligt at gøre med at kæmpe imod patriarkatet og Putin i deres eget land, har fundet tid til at lave en anti-Trump sang, der udkom i oktober 2016. »Make America Great Again« med Nadja Tolokonnikova som offer for USAs immigrations- og antiabortlovgivning profetisk syngende:

Could you imagine a politician

Calling a woman a dog?

Do you wanna stay in the kitchen?

Is that where you belong?

How do you picture the perfect leader

Who do you want him to be

For Donald Trump er blevet en slags prygelknabe for feminister. Prylegutt, som Vilde og Sana ville sige.