USA-banker i defensiven op til regnskaber

Når de amerikanske storbanker JPMorgan Chase og Wells Fargo kommer med regnskaber senere fredag, er der udsigt til et sæt solide regnskabstal. Alligevel bliver de efterfølgende telekonferencer næppe en nem omgang for bankernes direktører, der netop har fået retssager at tage hånd om.