Spørgsmål og svar om Danske Banks hvidvasksag

Danske Banks hvidvasksag er historien om omfattende brud på hvidvaskloven og enorme og dybt suspekte pengestrømme gennem landets største bank. Sagen blev afdækket over to år af Berlingske, og afsløringerne har vakt heftig debat om både finanssektorens moral og myndighedernes kvalifikationer. Her har du mulighed for at få svar på sagens centrale spørgsmål - herunder om Berlingskes metoder og analyser.

Dansk Banks skandaleramte filial i Tallinn er i dag lukket ned som konsekvens af hvidvasksagen. Arkivfoto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hvad handler Danske Banks hvidvasksag om?

Sagen handler om, at Danske Banks estiske filial systematisk brød de såkaldte hvidvaskregler i perioden 2007 til 2015. Dette er fastslået af bl.a. Finanstilsynet og i Danske Banks egen advokatundersøgelse. Reglernes formål er at forhindre, at banker misbruges til fx at skjule indtægter fra forbrydelser eller finansiere terrorisme. Reglerne forpligter banker til at føre skrap kontrol med deres kunder (de såkaldte kend-din-kunde-regler), løbende overvåge, om kunderne foretager mistænkelige transaktioner, der ikke stemmer overens med kundernes profil og forretningsoplysninger, og ikke mindst indberette mistænkelige forhold til myndighederne. Dét har Danske Bank Estland i vid udstrækning forsømt at gøre over for tusindvis af kunder i en særlig portefølje af udenlandske, især russiske kunder, også kaldet »non-resident clients«, der i perioden overførte i alt 1.500 milliarder kroner gennem konti i filialen. »En stor del af disse« var ifølge bankens egne advokater »mistænkelige«, og transaktionerne burde være indrapporteret.

Derudover handler sagen om, at Danske Bank-ledelsen i Estland og København reagerede for langsomt og utilstrækkeligt og undlod at anmelde sagen til myndighederne, da der kom klare og troværdige advarsler om hvidvask, samt at ledelsen var for længe om at iværksætte en stor undersøgelse af de problematiske forhold - et emne, Finanstilsynet har behandlet i denne rapport.

Sagen førte bl.a. til, at adm. dir. Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen måtte forlade deres stillinger, mens bankens aktiekurs styrtdykkede.

Her link til Danske Banks svar om sagen.

Hvad er hvidvask?

Kort fortalt handler hvidvask om at sløre eller skjule udbytte fra kriminelle aktiviteter. I lovgivningssammenhæng dækker begrebet i dag bredt over pengestrømme, der måtte stamme fra - eller på anden måde være forbundet til - enhver form for illegal aktivitet. Eksempler er indtægter fra tyveri eller narkokriminalitet, pengestrømme til eller fra korruption, skattesvindel samt terrorfinansiering. Loven opstiller ingen bagatelgrænse. Metoderne er utallige og varierer fra simple handler og transaktioner med kriminelle penge til avancerede og stort opsatte hvidvaskmaskiner, der involverer talrige skattelyselskaber, bankkonti på tværs af landegrænser samt fiktive eller forfalskede fakturaer fra opdigtede eller manipulerede handler med fx luksusejendomme og aktier, der har som formål at snyde banker og myndigheder.

Læs mere om fænomenet hvidvask hos Finanstilsynet, SØIK den internationale finansielle samarbejdsorganisation, FATF, eller den europæiske organisation for økonomisk samarbejde, OECD.

Hvad risikerer Danske Bank nu?

Danske Bank er sigtet for brud på hvidvaskloven i Danmark. Desuden undersøges banken i en række lande - bl.a. USA, Estland og Frankrig. Det er endnu uvist, om Danske Bank ender med at få en bøde i de forskellige lande, og i givet fald hvor stor den vil blive. Her skeler eksperter især til USA, der har tradition for at uddele betydelige bøder i hvidvasksager. Størrelsen på en eventuel bøde afhænger af en lang række faktorer - såsom omfanget af det hvidvaskede beløb i dollar og topledelsens viden og reaktion på eventuelle advarsler. Bøden kan typisk blive større, hvis banken brød sanktioner, havde en filial i USA eller tilladelse til at udstede dollar - sidstnævnte havde Danske Bank ikke.

Derudover er en række tidligere ansatte i Danske Bank sigtet for brud på hvidvaskloven i Danmark og Estland. Det er ligeledes helt uvist, om anklagemyndighederne vil kunne løfte disse sager.

Sagen trækker også tråde til andre lande og andre virksomheder: Tyske myndigheder efterforsker Deutsche Bank, alene fordi banken var såkaldt korrespondentbank for Danske Bank Estland, og i Rusland har anklagemyndigheden indledt et større retsopgør mod formodede bagmænd og mellemmænd bag flere af selskaberne i Danske Bank Estland.

Hvordan har Berlingske kunnet fastslå, at Danske Bank har brudt hvidvaskloven?

Berlingske kom ved flere forskellige lejligheder i 2017 og 2018 i besiddelse af omfattende materiale fra en række forskellige kilder. Blandt andet fik vi adgang til tusindvis af siders kontoudtog fra konkrete kunder med konti i Danske Bank Estland. Samlet indeholdt materialet titusindvis af transaktioner for i alt 53 milliarder kroner fordelt over cirka 200 forskellige konti tilhørende forskellige kunder. Kontoudtogene indeholdt bl.a. detaljerede oplysninger om de enkelte transaktioner - blandt andet tidspunkt, afsender, modtager, beløbsstørrelser og formål. Sammen med førende hvidvaskeksperter i ind- og udland med mange års erfaring i at efterforske og kontrollere hvidvask fra banker og tilsyn analyserede Berlingske materialet minutiøst for mistænkelige tegn på hvidvask. I samtlige 200 kundeforhold fandt Berlingske stort set alle tænkelige tegn på hvidvask. En lang række af de mistænkelige forhold er siden blevet bekræftet i bl.a. Danske Banks egen advokatundersøgelse af sagen.

I forhold til kunderne konstaterede vi bl.a. følgende mistænkelige forhold:

  • Samtlige kunder var selskaber, hvis ultimative ejere var skjult; typisk var selskaberne selv registreret direkte i skattely, alternativt var de fx britiske LP eller LLP-selskaber eller danske kommanditselskaber, der var ejet af selskaber i skattely med skjulte ejere.
  • Selskaberne var ledet af såkaldte stråmandsdirektører, der samtidig var direktører for hundredvis af andre selskaber. Med stråmand forstås en person, der ikke er reel direktør for selskabet, men blot skal dække over den egentlige ledelse.
  • Selskaberne havde adresser i tomme kontorhoteller i fx Storbritannien, Cypern eller Seychellerne sammen med hundredvis af lignende selskaber.
  • De havde ingen synlige, legitime forretningsaktiviteter: Selvom selskaberne overførte millioner af kroner dagligt, havde de ingen salgssteder, produktionssteder, hovedkontor, hjemmesider, ledelse, kontaktoplysninger eller ansatte.
  • Deres tilgængelige regnskaber bar tydelige tegn på at være forfalskede: Selskaberne indberettede meget lave tal for omsætning eller aktiver til myndighederne eller var i mange tilfælde registreret som inaktive - på trods af, at der løb meget store pengestrømme gennem kontiene.
  • Selskaberne var oprettet af såkaldte ”offshore providers” - firmafabrikanter med speciale i at oprette lyssky selskabskonstruktioner.

I forhold til kundernes transaktioner fandt vi bl.a. følgende mistænkelige forhold:

  • Meget store beløb blev dagligt overført til og fra andre lige så mistænkelige selskaber.
  • Beløbene blev straks splittet op i mindre dele og sendt videre samme dag - pengene fik altså aldrig lov til at hobe sig op. Kontiene havde dermed karakter af at være såkaldte gennemstrømningskonti, som i sig selv kræver skærpet kontrol fra bankens side.
  • Beløbene var typisk helt runde beløb, hvilket er sjældent i normale forretninger.
  • Alternativt lå beløbene lige under et rundt tal, hvilket ifølge eksperter er bagmændenes forsøg på at undgå en given kontroltærskel hos bankernes interne kontrol.
  • Store beløb blev både sendt til og modtaget fra samme selskaber. For en normal forretning med underleverandører og aftagere af varer vil der typisk være forskel på hvilke partnere, man hhv. betaler og modtager betalinger fra.
  • Ofte var der til betalingerne knyttet mystiske angivelser af betalingernes ”formål” – fx “betaling for byggeudstyr” eller “transport”. Angivelserne fremstod dermed utroværdige, da der var tale om skattelyselskaber uden synlig handel eller produktion.
  • Overførslerne kom i vid udstrækning fra banker eller selskaber i såkaldte »højrisikolande« - lande med høj grad af korruption og organiseret kriminalitet og ringe kontrol med hvidvask.
  • Desuden fandt vi talrige betalinger til forhandlere af luksusvarer såsom ejendomme, smykker, yachter og luksusbiler - ifølge eksperter tegn på forbrugsdrevet hvidvask, hvor pengene vaskes hvide gennem en kæde af reelle eller manipulerede handler.
  • Endelig fandt vi i en række tilfælde betalinger såkaldte “politisk eksponerede personer” (PEP) - såsom politikere, embedsmænd eller andre fremtrædende personer fra en række lande. Hvidvaskreglerne pålægger banker at være særligt opmærksomme på disse såkaldte PEP-betalinger, da de kan være tegn på korruption.
  • Kontoudtogene viser, at mange af kunderne uhindret kunne fortsætte med at foretage de meget store, mistænkelige transaktioner i årevis, uden at bank eller myndigheder greb ind.

Læs artikel om alarmklokkerne, der bimlede forgæves.

Du kan læse meget mere om hvidvaskreglerne og de mange tegn på hvidvask i Finanstilsynets vejledning og i Hvidvasklovens bilag 3. Her link til Finanstilsynets oversigt over samlede love og bekendgørelser om hvidvask. Her link til OECD's håndbog om hvidvask.

Hvordan forløb afdækningen af hvidvasksagen?

Berlingskes afdækning af hvidvasksagen er foregået over to et halvt år og kan groft sagt opdeles i flere “kapitler”, der hver for sig baserer sig på forskelligt materiale og kildegrundlag:

  • Første del blev beskrevet i marts 2017 og omhandlede den såkaldte “Russian Laundromat”. Berlingske kunne på baggrund af data, som journalistorganisationen OCCRP og det russiske dagblad Novaya Gazeta havde delt, vise, at mistænkelige pengestrømme for samlet 7 mia. kr. var strømmet gennem en række konti i Danske Bank Estland ejet af mistænkelige selskaber. Penge, som ifølge myndighederne i både Moldova og Letland stammede fra kriminalitet. En række involverede dommere i Moldova er i dag fyret og tiltalt for bl.a. bestikkelse.
  • Anden del blev beskrevet i september 2017. Her havde Berlingske fået adgang til materiale, der viste suspekte pengestrømme for samlet 18 mia. kr. gennem fire selskaber i Danske Bank Estland, der var kontrolleret af regimet i Aserbajdsjan. Berlingske delte materialet med en række medier verden over og sagen, der blev kendt som “Azerbaijani Laundromat”, fik hurtigt omfattende konsekvenser i en lang række lande. Sagen fik Finanstilsynet til i hemmelighed at indlede en undersøgelse, ligesom Danske Banks direktør Thomas Borgen søsatte den storstilede advokatundersøgelse af sagen.
  • I tredje del af hvidvasksagen i løbet af efteråret og vinteren 2017/2018 kunne Berlingske ad flere omgange beskrive en række alvorlige advarsler om hvidvask, som blev sendt til højt placerede Danske Bank-folk tilbage i 2013 og 2014. Advarslerne kom bl.a. fra bankens interne revision, bankens hvidvaskansvarlige og en intern whistleblower, der senere stod frem som Danske Markets chef i Baltikum, Howard Wilkinson. Også Finanstilsynet blev undervejs advaret om problemerne. Desuden kunne vi afdække nye, alvorlige detaljer om de lyssky kunder og deres metoder.
  • I fjerde del af hvidvasksagen i sommeren 2018 kom Berlingske i besiddelse af nye kontoudtog, der dokumenterede højst suspekte pengestrømme for i alt 28 mia. kr. gennem konti i Danske Bank Estland. Blandt de mange transaktioner var der tråde til den såkaldte Magnitskijsag, der er en opsigtsvækkende sag om økonomisk svindel i Rusland - læs mere om denne nedenfor.
  • Undervejs i arbejdet har Berlingske desuden kunnet kæde Danske Bank-sagen sammen med andre opsigtsvækkende sager - herunder en sag om våbensmugling ud af Nordkorea, højforræderi og korruption i Ukraine og bedrageri og hvidvask i Rusland.

Er det dokumenteret, at pengene stammer fra kriminalitet?

En del af pengene har Berlingske kunnet kæde sammen med såkaldte førforbrydelser - et begreb, der i hvidvasksammenhænge dækker over den oprindelige forbrydelse, pengene måtte stamme fra. Blandt andet har vi kunnet kæde transaktioner og kunder til kendte kriminalsager om bl.a. korruption i Europarådet, bedrageri og hvidvask i Østeuropa, korruption og højforræderi i Ukraine og våbensmugling ud af Nordkorea. Andre transaktioner har tråde til den såkaldte Magnitskij-sag, der omhandler en omfattende svindelsag i Rusland. Flere af sagerne har enten ført til domfældelse og tiltaler mod implicerede personer eller sanktioner mod navngivne embedsmænd. Andre er dokumenteret i omfattende rapporter fra myndigheder, FN's Sikkerhedsråd eller andre troværdige organisationer.

Det er dog uvist, hvor en stor del af transaktionerne kommer fra og ender, ligesom det er uvist, hvem der kontrollerede størstedelen af de i alt 10.000 selskaber, der over tid havde konti i Danske Bank Estlands non-resident-portefølje. Dette har hverken banken selv eller myndighederne foreløbigt kunnet give svar på. I Berlingskes materiale bærer samtlige transaktioner og kunder dog stort set alle tegn på at være hvidvask.

Kan en del af pengene blot være kapitalflugt ud af Rusland og andre lande?

Eksperter vurderer, at en del af pengestrømmene i Berlingskes materiale muligvis kan stamme fra såkaldt illegal kapitalflugt, der er ulovligt og bl.a. omfatter skatte- og afgiftsvindel eller brud på pengepolitiske restriktioner. Pengestrømme fra skattesvindel og illegal kapitalflugt er i hvidvasksammenhænge at betragte som hvidvask.

Med kapitalflugt forstås det forhold, at selskaber eller borgere i lande med eksempelvis stor økonomisk eller politisk usikkerhed eller omfattende korruption ønsker at bringe værdier i sikkerhed i fx vestlige lande og banker. Kapitalflugt er imidlertid et omfattende problem for mange lande, hvorfor myndighederne mange steder har indført skrappe restriktioner - bl.a. for at sikre, at pengene beskattes korrekt. Den lovlige variant - også kaldet legal kapitalflugt - ses eksempelvis, når multinationale koncerner i ulande trækker overskuddet hjem efter korrekt beskatning, og kapitaludførslen skal i så fald bogføres korrekt i selskabernes regnskaber. Transaktionerne i Berlingskes materiale bærer derimod tydelige tegn på at være den ulovlige variant, altså illegal kapitalflugt; pengene overføres således gennem stribevis af mistænkelige stråmandsselskaber i skattely, og udførslerne fremgår ingen steder af de tilgængelige regnskaber for selskaberne.

Er det afgørende for en eventuel straf til Danske Bank, at myndighederne kan bevise, at pengene stammer fra konkrete forbrydelser?

I dag har det som udgangspunkt ingen betydning for en eventuel straf til bankerne, hvor pengene måtte stamme fra. Afgørende er, om banken har overholdt hvidvaskreglernes krav til kontrol med kunder og transaktioner, har indberettet mistænkelige forhold og reageret tilstrækkeligt på eventuelle advarsler. Hvis bankerne undlader dette, bryder de reglerne og kan straffes. Dette eksemplificeres bl.a. i sagerne mod bankerne Deutsche Bank og ABLV, der begge blev straffet alene for brud på hvidvaskreglerne - og altså uden at myndighederne havde kædet pengestrømme til konkrete såkaldte førforbrydelser. Årsagen til de skrappe hvidvaskkrav til bankerne er, at myndigheder og banker historisk ved, at netop sådanne mønstre - mistænkelige kunder og mistænkelige transaktioner som beskrevet ovenfor - er klare beviser for illegale aktiviteter.

Hvorfra stammer Berlingskes dokumentation - og kan man stole på den?

Berlingskes dokumentation stammer fra flere læk af dokumenter og data over en næsten to år lang periode. Materialet er blevet leveret af en række forskellige og indbyrdes uafhængige kilder, som Berlingske har været i kontakt med gennem forskellige perioder. Berlingske har selv opsøgt kilderne og har overtalt dem til at hjælpe os mod garantier om anonymitet og kildebeskyttelse - et lovfæstet begreb i Retsplejeloven - af respekt for de pågældendes privatliv, personlige sikkerhed, retsstilling og karriere. Berlingske har, som avisen altid gør i sådanne sager, grundigt trykprøvet materialets ægthed - blandt andet ved at få enkelte transaktioner i materialet til kendte selskaber bekræftet hos disse modtagere. Der har ikke været nogen indikationer på, at der skulle være faktuelle fejl i det materiale, Berlingske er i besiddelse af. Dette understøttes i Danske Banks advokatundersøgelse, hvor der løbende henvises til Berlingskes og andre mediers afdækning af bl.a. Moldova- og Aserbajdsan-sagen. Berlingske har gennem hele forløbet i god tid grundigt forelagt materiale og analyser for de implicerede parter, herunder Danske Bank, så parterne havde mulighed for at korrigere eventuelle misforståelser og uklarheder.

Hvorfor kan Berlingske ikke fortælle, hvorfra det fortrolige materiale stammer?

Berlingske har valgt at give en række kilder, der har delt fortroligt materiale med avisen, såkaldt kildebeskyttelse. Årsagen er, at kilderne bl.a. frygter fyresedler, sagsanlæg og repressalier fra tidligere kunder og ansatte i Danske Bank Estland, og at sagen har betydelig samfundsmæssig relevans. Kildebeskyttelsen er et journalistisk grundprincip, vi ikke går på kompromis med. Berlingske har naturligvis udøvet udøvet den nødvendige kildekritik og trykprøvet materialet for at sikre dets ægthed.

Hvad er Magnitskijsagen - og hvilken forbindelse har den til Danske Bank-sagen?

Magnitskij-sagen handler om økonomisk kriminalitet i stor skala og et mystisk dødsfald, og sagen er i dag er blevet genstand for en storpolitisk strid mellem Rusland og Vesten. Den britisk-amerikanske finansmand Bill Browders investeringsselskab Hermitage Capital Management blev i 2006 udsat for en fjendtlig overtagelse af tre datterselskaber. Efter overtagelsen fik bagmændene, der angiveligt bestod af russiske skatteembedsmænd og organiserede russiske kriminelle, uretmæssigt refunderet 1,4 mia. kr. fra det russiske skattevæsen til datterselskaberne. Siden blev Browders skatterådgiver Sergej Magnitskij, der forsøgte at optrevle svindelnummeret, fængslet af russisk politi. Han omkom senere i fængslet. Sagen, der er dokumenteret i rapporter og anklageskrifter fra bl.a. Europarådet, USA og Storbritannien, har siden ført til seks vestlige landes sanktioner mod navngivne russiske embedsmænd.

Omfattende materiale, Berlingske har gennemgået - herunder bankdokumenter m.m. - dokumenterer, at en del af pengene fra skattesvindlen siden er hvidvasket gennem en række banker verden over - en mindre del gennem Danske Bank Estland, hvilket Berlingske kunne afdække i sommeren 2018.

Magnitskijlovene benyttes i dag som effektivt redskab til at sanktionere magthavere verden over, der bryder menneskerettighederne. Den russiske regering er imidlertid uenig i den vestlige version af Magnitskijsagen og hævder i stedet bl.a., at Bill Browder og Sergej Magnitskij selv var involveret i skattesvindel. Dette har Bill Browder afvist. Kritikere har desuden peget på, at Magnitskij slet ikke var advokat - kun skatterådgiver - og at årsagerne til Magnitskijs død i fængslet er omstridte.

Læs mere om Magnitskij-sagen hér:

Og den russiske reaktion hér:

  • Interviews med den russiske premierminister Dmitrij Medvedev om Magnitskijsagen her og her
  • Udvalgte artikler om Magnitskij-sanktionerne hos det russiske statsmedie RT her og her

Hvilken rolle har Bill Browder spillet i Berlingskes arbejde?

Finansmanden Bill Browder har i årevis forsøgt at skabe opmærksomhed omkring Magnitskijsagen - blandt andet med skarp kritik af de mange banker, som pengene strømmede igennem. Eksempelvis forsøgte han forgæves allerede i 2013 at anmelde de mistænkelige transaktioner til danske politi. Siden Berlingskes afdækning af de første kritisable forhold i 2017 meldte han sig gentagne gange på banen med kritik af banken og senere hen politianmeldelser. I den forbindelse har Berlingske, ganske som en række andre danske medier, interviewet Bill Browder.

Hverken Bill Browder eller Magnitskij-sagen spiller imidlertid en større rolle i Berlingskes arbejde eller i Danske Banks hvidvasksag. Transaktionerne fra Magnitskijsagen udgør en ganske lille del af det samlede beløb, Berlingske har analyseret. Og Browder selv har ikke været en nøglefigur i Berlingskes arbejde med at afdække og beskrive sagen. Browder er eksempelvis hovedkilde i blot ti ud af mange hundrede artikler, som Berlingske har bragt om hvidvasksagen, og ingen af disse artikler er større, bærende afsløringer. I Berlingskes artikler er Browder i øvrigt tydeligt præsenteret som part i Magnitskij-sagen.

Du kan læse mere om Danske Banks hvidvasksag her hos Berlingske eller i bogen Beskidte milliarder.