Efter de seneste ugers afsløringer af hvidvask for milliarder i Danske Banks estiske filial giver en flere år gammel intern mail nu atter bankledelsen forklaringsproblemer.
Danske Bank har meldt ud offentligt, at de opdagede problemerne med hvidvask i Estland i 2014 og har beklaget, at det tog dem halvandet år at rydde op. Men den forklaring sår en mail fra foråret 2013 tvivl om.
Mailen, som Berlingske før har citeret fra, men i dag fremlægger i sin fulde længde, viser, at bankens koncerndirektion allerede i april 2013 var advaret om, at der kunne være udfordringer med problematiske russiske kunder og brud på hvidvaskreglerne i den estiske filial.
»Det er af afgørende betydning for banken, at vi ikke får nogen problemer i forhold til dette spørgsmål. Vi kan ikke risikere nye påbud på hvidvaskområdet,« skrev Niels Thor Mikkelsen, chef for bankens hvidvaskkontrol, i mailen.
En sætning, der viser, at »hverken han eller banken havde styr på problemet«, siger L. Burke Files, partner i det amerikanske Financial Examinations and Evaluations og ekspert i finansiel efterforskning, der har læst mailen.
Mailen blev sendt til blandt andet koncerndirektør og formand for bestyrelsen i de baltiske afdelinger af Danske Bank, Mads Jacobsen, samt den øverste chef for Danske Banks estiske filial, Aivar Rehe. Dermed endte mailen altså i de øverste lag af koncernen i København og i den estiske filial.
»Såfremt ledelsen i banken har haft kendskab til problemerne i længere tid end hidtidig antaget, så understreger det blot alvoren af ledelsessvigtet i denne sag,« siger erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) i en mail.
Læs den danske oversættelse her.
Store bogstaver
Han talte allerede i sidste uge med store bogstaver over for bankledelsen. Han understreger, at han ikke kan udtale sig om den specifikke mail, men skriver:
»Det er min forventning, at de oplysninger, som nu er kommet frem, vil indgå i Finanstilsynets videre arbejde, og jeg har bedt tilsynet om at holde mig orienteret herom.«
Ifølge mailen fik banken dengang i 2013 flere henvendelser fra det estiske finanstilsyn om problematiske russiske kunder. Ifølge mailen mente det estiske tilsyn ikke, at Danske Bank tog »emnet særligt seriøst«. Desuden havde esterne allerede på dette tidspunkt ifølge mailen kontaktet det danske finanstilsyn om emnet.
Det danske finanstilsyn var »meget bekymret«, skrev Niels Thor Mikkelsen, fordi tilsynet tidligere havde erklæret over for de amerikanske myndigheder, at Danske Bank »overholdt det danske finanstilsyns krav til hvidvaskregler«. Det danske finanstilsyn frygtede derfor ifølge mailen, at sagen ville få konsekvenser.
Desuden skrev Niels Thor Mikkelsen i mailen en henvisning til et endnu tidligere brev til Finanstilsynet, hvilket antyder, at banken allerede før 2013 havde emnet på dagsordenen: »Vi har allerede henvist til det brev, vi sender til det danske Finanstilsyn på samme tid sidste år,« fremgik det.
Berlingske har tidligere omtalt mailens indhold efter en afsløring i foråret af mistænkelige milliardstrømme fra Moldova gennem konti i Danske Bank. Men Berlingskes seneste afsløring af endnu større pengestrømme gennem Danske Bank – denne gang fra diktaturet i Aserbajdsjan – bringer atter i mailen i fokus:
»Den viser, at banken allerede i 2013 godt ved, at der er ting i den estiske filial, man slet ikke har styr på i hovedkontoret i København. Det understreger behovet for, at banken en gang for alle lægger kortene på bordet og fortæller, hvad der er foregået i den estiske filial,« siger erhvervsordfører Lisbeth Beck Poulsen (SF).
I mailen stiller Niels Thor Mikkelsen endvidere Aivar Rehe og Mads Jacobsen spørgsmål om, hvor mange »sortlistede kunder« banken havde, og om hvordan banken kunne identificere de samme sanktionerede personer som tilsynet.
Hvidvaskchefen skriver også, at han har svært ved at »bedømme omfanget af problemet«.
Usikkerheden udstiller, hvor lidt banken vidste om udfordringerne med hvidvask. Det mener L. Burke Files, ekspert i finansiel efterforskning.
»Det er tydeligt, at antihvidvaskchefen ikke er bekendt med bankens procedurer for antihvidvask. Når han har den titel, er det utilgiveligt,« siger han.
Beklager langsommelighed
Aivar Rehe og Mads Jacobsen arbejder ikke længere i banken og har ikke ønsket at besvare Berlingskes spørgsmål. Niels Thor Mikkelsen, der også har forladt banken, skriver i en mail, at han grundet sin tavshedspligt ikke må udtale sig.
Danske Banks direktør siden 2013, Thomas Borgen, havde direkte ansvar for det baltiske marked i årene 2009-2012. Borgen har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.
Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed, mener ikke, at mailen sår tvivl om bankens forklaring om, at man først opdagede problemerne i 2014.
»På daværende tidspunkt var det – baseret på de tilbagemeldinger, vi fik – vores opfattelse, at der var styr på kontroller og rutiner i Estland. Så snart vi i begyndelsen af 2014 konstaterede, at dette ikke var korrekt, tog vi initiativ til at rette op på forholdene,« siger han i et skriftligt svar.
Danske Bank har desuden i sidste uge erkendt og beklaget, at det endte med at tage halvandet år at smide de mistænkelige kunder ud af storbankens estiske filial. Oprydningen var først færdig godt ind i 2015.
Flemming Pristed vil ikke kommentere dialogen med myndighederne, men henviser til, at banken allerede i 2012 fik påbud vedrørende bankens »generelle hvidvaskhåndtering«.
»Disse påbud begyndte vi at rette op på, men som Finanstilsynet konstaterede i 2016, var vi på det tidspunkt mod deres forventning fortsat ikke i mål med alle påbud. Det beklager vi naturligvis i dag.«
Hverken det danske eller estiske finanstilsyn vil kommentere sagen.