Danske myndigheder blev advaret om hvidvask i international kriminalsag

Bagmandspolitiet afviste i 2013 at efterforske et tip om omfattende hvidvask i Nordea og Danske Bank fra et velanset britisk advokathus. Imens blev hvidvaskede milliarder ført gennem selvsamme banker.

Nordea og Danske Bank har været centrale i en sag om hvidvask for milliarder. Men trods et tip om svindlen til bl.a. Bagmandspolitet kom ssagen ikke videre. Foto: Niels Ahlmann Olesen Fold sammen
Læs mere

Allerede for fire år siden blev de danske myndigheder orienteret om, at landets to største banker var blevet benyttet af kriminelle til at hvidvaske illegale penge. Men myndighederne afviste pure at efterforske sagen – ­angiveligt bl.a. fordi forholdene var forældede.

Imens fortsatte milliarder af hvid­vaskede kroner, som Berlingske har ­beskrevet de seneste uger, at fosse gennem de to banker, uden at hverken myndigheder eller banker greb ind.

Både Bagmandspolitiet, Finanstilsynet, ­Justitsministeriet og Rigsadvokaten modtog i september 2013 omfattende dokumentation for, at Nordea Danmark og Danske Bank ­Estland af internationale kriminelle var blevet brugt til at vaske sorte penge rene. Henvendelsen, Berlingske er i besiddelse af, indeholdt omkring hundrede ­siders dokumentation og kom fra et velanset britisk advokatselskab, der beskrev en omfattende svindelsag med tråde til hele verden. Advokathuset opfordrede de danske myndigheder til »omgående at tage affære« og efterforske den formodede hvidvasksag og beslaglægge midler i relation til sagen.

Men Statsadvokaten for Særlig ­Økonomisk og International ­Kriminalitet (SØIK), også kaldet Bagmandspolitiet, ­afviste dengang i et brev til advokathuset uden nærmere begrundelse at efterforske sagen.

I et svar til Berlingske skriver SØIK i dag, at man dengang vurderede, at sagen var forældet.

»Der var derfor ikke grundlag for at rejse en dansk straffesag i forhold til de konkrete banktransaktioner, som henvendelsen fra det ­britiske advokatfirma omhandlede,« siger chef­anklager Steen Bechmann Jacobsen i en mail med henvisning til, at forældelsesfristen dengang var på to år mod i dag fem år.

Ifølge advokat Snorre Kehler, der er specialist i sager om økonomisk kriminalitet og har set dele af materialet, er henvendelsen fra det britiske advokatfirma »meget ­velunder­bygget«.

»Den virker detaljeret og gennemarbejdet – her er ikke bare tale om en anmeldelse fra en tilfældig person, men fra et stort ­internationalt advokatfirma. Efter min mening bør myndighederne ikke sidde sådan en henvendelse overhørig,« siger han og uddyber:

»At transaktionerne skulle være forældede, forhindrer jo ikke myndighederne i at undersøge, om det stadig finder sted, eller om bankerne har styr på hvidvaskreglerne. Især ikke når der er tale om en så potentielt alvorlig sag.«

De svindlede midler kunne ifølge advokathuset Brown Rudnick i London, der efter­forskede sagen på vegne af den britiske ­investeringsvirksomhed Hermitage Capital, spores til navngivne selskaber med konti i de to banker.

Det materiale, de danske myndigheder fik tilsendt, indeholdt bl.a. detaljerede oversigter over pengestrømme via konti i danske banker især i 2008, navngivne skuffe­selskaber i skattely og retsdokumenter og ­undersøgelser fra andre landes myndigheder.

Advokatselskabet beskrev, hvordan højtstående russere havde svindlet russiske skatte­borgere for 230 millioner dollar. En advokat, Sergej Magnitskij, der havde været med til at afsløre svindlen, var efterfølgende blevet ­anholdt og døde under mystiske omstændigheder i et fængsel i Moskva. Magnitskij-sagen er senere blevet et billede på lovløse tilstande i Putins Rusland.

Alligevel svarede SØIK advokatselskabet, at man ikke ville gå videre med sagen:

»Baseret på en grundig gennemgang af ­brevet af det inkluderede materiale og dokumenter finder jeg, at det ikke er sandsynligt at initieringen af en kriminalefterforskning vil føre til, at der bliver rejst anklage i Danmark,« skrev vicestatsanklager Per Fiig i et svar til ­advokatfirmaet 6. november 2013.

Advokatfirmaet vendte undrende tilbage til SØIK i et brev dateret 22. november 2013.

»Beslutningen er højst overraskende. (...) Hvidvask af en anseelig sum (en million dollar) har uden tvivl fundet sted i Danmark, de sandsynlige mistænkte er i Danmark, vidnerne til forbrydelsen er i Danmark, bevis­materialet er i Danmark, og udbyttet fra forbrydelsen blev sendt til Danmark. Det virker derfor, som om jeres konklusion, at det ikke er muligt at rejse anklage, er præmatur,« skrev selskabet.

I et nyt brev 8. april 2014 fastholdt vicestatsanklageren sit afslag – uden nærmere at begrunde afvisningen.

På Christiansborg vækker sagen undren hos Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans ­Kristian Skibby:

»Henvendelsen tyder på så grove problemer i bankerne, at jeg ikke forstår, at myndig­hederne ikke bruger det som anledning til at få undersøgt bankerne nærmere. At henvise til forældelsesfrister virker som en besynderlig forklaring, når der er tale om så alvorlig en henvendelse,« siger han.

Også SFs erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen har svært ved at forstå de danske myndigheders ageren i sagen:

»Selv om den konkrete sag kan være forældet, kan man jo godt undersøge et så seriøst tip om bankerne nærmere. Jeg ser frem til at høre både SØIK og ministerens svar på, hvad der er foregået hér, for det ser underligt ud,« siger hun.

Selv om SØIK ikke indledte en decideret efterforskning på baggrund af tippet, fast­holder chefanklager Steen Bechmann ­Jacobsen i dag i en mail, at man dengang foretog en »grundig strafferetlig vurdering af sagen«.

De danske transaktioner med et samlet ­beløb på en million dollar ud af de i alt 230 millioner dollar var en »meget begrænset sum«.

»Vi undersøgte i 2013 de udpegede konti og kunne bl.a. konstatere, at der ikke længere var aktivitet. Vores interne optegnelser om vores undersøgelser viser, at de mistænkelige ­konti for længst var lukket ned,« skriver han.

William Browder, direktør i Hermitage ­Capital og afdøde Sergej Magnitskijs chef, forstår stadig ikke de danske myndigheders ­resolutte afvisning dengang:

»Det er overraskende, at den myndighed, der skal bekæmpe økonomisk og international kriminalitet i Danmark, på trods af offentlighedens klare interesse besluttede ikke at ­efterforske,« skriver han i en mail til Berlingske.

Berlingske har gennem flere uger kunnet afsløre, hvordan danske storbanker i en årrække har været mål for hvidvask, der ifølge flere myndigheder stammer fra international kriminalitet. I en sag fra Moldova er syv milliarder fra 2011 og helt frem til og med maj 2014 bl.a. havnet i ­Nordea Danmark og Danske Bank Estland.

De seneste ugers afsløringer af, at danske storbanker ikke har haft styr på kriminelle pengestrømme og kendt ejerne af de virksomheder, der har konti i bankerne, giver William Browder nyt håb:

»Vi håber, at de nye beviser, der ser ud til at vise omsiggribende tegn på hvidvaskning af penge på tværs af flere konti og flere banker i Danmark, vil få de kompetente danske ­myndigheder til hurtigt at indlede en efterforskning (...) af den hvidvask, som Sergej ­Magnitskij afslørede og betalte for med sit liv,« skriver han.

Morten Bødskov, der som justitsminister modtog brevet i 2013, ønsker i dag ikke at ­kommentere sagen. Justitsministeriet hen­viser til, at man svarede det britiske advokatselskab, at man havde bedt SØIK undersøge sagen. Finanstilsynet ønsker ikke at kommentere sagen.

Læs mere