De danske myndigheder og centrale personer i Danske Bank var langt tidligere advaret om mulig hvidvask i bankens estiske filial, end det hidtil har været fremme.
Allerede i begyndelsen af 2012, mens en formodet hvidvask af milliarder af kroner var på sit højeste, var både Finanstilsynet i Danmark og Danske Banks juridiske afdeling i København bekendt med, at der var mistænkelige russiske kunder i den estiske filial – og at der var risiko for, at de misbrugte banken til hvidvask. Det fremgår af interne e-mail udvekslet mellem banken og Finanstilsynet.
Trods advarslerne forsikrede Danske Bank gentagne gange tilsynet om, at der var helt styr på de pågældende kunder. Og hverken tilsynet eller banken valgte dengang tilsyneladende at undersøge mistankerne nærmere.
Danske Banks topledelse har hidtil forklaret, at man først i 2014 – to år senere – blev klar over problemerne med hvidvask i Estland, som Berlingske har beskrevet det seneste år.
Først derefter iværksatte banken en oprydning, der i øvrigt tog næsten to år. Og først efter Berlingskes afsløringer søsatte banken sidste år en tilbundsgående undersøgelse.
Finanstilsynet har hidtil forholdt sig tavst i sagen.
Det kaster derfor afgørende nyt lys over sagen, at tilsynet og Danske Banks hovedsæde allerede i begyndelsen af 2012 havde tæt korrespondance om de risikable kunder, mener flere ordførere i Folketinget.
DF-ordfører: Det overrasker mig dybt
»Hvis bank og tilsyn havde reageret på denne mistanke tilbage i 2012, kunne hvidvask for milliarder være undgået. Det her viser, hvor ekstrem denne sag er blevet,« siger Lisbeth Bech Poulsen, erhvervsordfører for SF, som vil bringe emnet op på torsdagens ministersamråd i Folketinget om hvidvasksagen.
Hun mener, at brevene viser, at banken »direkte vildledte« Finanstilsynet, der til gengæld reagerede »alt for passivt og ukritisk« på bankens forklaringer.
Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, siger: »Det overrasker mig dybt, at der ikke bare i banken, men også i tilsynet så tidligt i forløbet ser ud til at have været kraftige indikationer på hvidvask. Endnu engang kan vi konstatere, at der hele tiden kommer nye oplysninger frem, som ikke stemmer overens med Danske Banks forklaringer.«
De pågældende Danske Bank-medarbejdere, der sendte brevene, refererede til bankens daværende direktør for økonomi og jura, Henrik Ramlau-Hansen, der i dag er formand for Finanstilsynet.
Han har erklæret sig inhabil i tilsynets undersøgelse af hvidvasksagen, men hvidvaskekspert og direktør for Revisorjura.dk Jakob Dedenroth Bernhoft mener alligevel, at hans rolle er problematisk.
»Ramlau-Hansen er i dag øverste chef for de medarbejdere i Finanstilsynet, der skal vurdere, om han og hans daværende ansatte i Danske Bank foretog sig noget ulovligt. Det er uholdbart,« siger han.
Ifølge korrespondancen, som Berlingske har set og fået uddybet af kilder i den danske finansverden med kendskab til sagen, bad Finanstilsynet i marts 2012 Danske Bank redegøre for, hvordan banken håndterede »højrisikokunder i Danske Bank Estland«.
Bank kaldte kontrol »tilfredsstillende«
I et 12 sider langt, detaljeret svar til Finanstilsynet, sendt 3. april 2012, garanterede chefen for Danske Banks antihvidvaskafdeling, Niels Thor Mikkelsen, at banken løbende kontrollerede kundernes identiteter, forretningsmodeller og transaktioner ekstra grundigt.
»Vi føler os overbevist om, at kontrolsystemet afspejler den aktuelle risiko vedrørende højrisikokunderne,« fremgik det af mailen, hvor det også blev understreget, at hvidvaskkontrollen var på »et tilfredsstillende niveau« i den estiske filial.
I dag står det klart, at det var forkert: Netop mangelfuld hvidvaskkontrol nævnes af bankledelsen som årsag til problemerne i Estland.
Året efter – i foråret 2013 – henvendte tilsynet sig atter til Danske Banks hovedsæde med bekymring. Denne gang kom henvendelsen fra vicedirektør i tilsynet Julie Galbo, der skrev, at filialens russiske kunder havde vakt mistanke i både det estiske Finanstilsyn og hos den russiske centralbank. Men svaret fra banken var igen, at der var styr på kunderne:
»Forholdene er stadig de samme – nemlig at de russiske kunder, som vi har i Estland, er der lavet et helt særligt AML (antihvidvask, red.) setup omkring. Netop på grund af den højrisiko, som disse kunder udgør,« svarede chefen for Danske Banks koncernjuridiske afdeling, Malene Stadil.
Spotlys på Finanstilsynet
Imens strømmede de lyssky beløb altså gennem konti i filialen. Berlingske har det seneste års tid afdækket, at nogle af de mistænkelige kunder i virkeligheden var den russiske efterretningstjeneste FSB og angiveligt også Putin-familien samt diktaturet i Aserbajdsjan.
Havde banken rent faktisk handlet som anført i brevet i 2012, »ville det have forhindret hvidvask af milliarder af kroner«, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft.
»Fordi man ville have afsløret de pågældende kunder allerede ved etablering af kundeforholdet eller i hvert fald under den efterfølgende overvågning,« siger han.
Det er ikke første gang, der rokkes ved Danske Banks forklaring om, at banken først blev bekendt med forholdene i 2014. Berlingske har tidligere beskrevet en intern e-mail afsendt i april 2013, hvori Niels Thor Mikkelsen bad direktøren for den estiske filial svare på spørgsmål om de russiske kunder, blandt andet fordi de amerikanske myndigheder havde rettet henvendelse til det estiske tilsyn om emnet.
Til gengæld har det hidtil været uklart, hvor velunderrettet Finanstilsynet har været. Ifølge Jeppe Kofod (S), medlem af Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg, stiller de nye oplysninger tilsynet i et dårligt lys.
»Myndighederne skal leve op til deres tilsynsansvar. De skal jo ikke lade sig spise af med ukonkrete løfter om, at alt er i skønneste orden,« siger Jeppe Kofod og understreger, at »hverken Danske Bank eller de danske myndigheder har reageret hurtigt og kraftigt nok«.
Finanstilsynet henviser til tilsynets tavshedspligt og vil derfor ikke udtale sig.
I en mail placerer Anders Meinert Jørgensen, chef for Group Compliance i Danske Bank, ansvaret hos den lokale estiske ledelse:
»De oplysninger, vi har givet tilsynsmyndighederne, beroede på den information, vi fik fra den lokale ledelse i Estland. Som vi tidligere har konkluderet, så opererede denne ledelse for uafhængigt af banken, og vi stolede for meget på de oplysninger, vi fik. Med den viden, vi har i dag, er det klart, at vi skulle have gjort mere for at efterprøve oplysningerne og styrke kontrolmiljøet i Estland på et tidligere tidspunkt,« siger han.
Henrik Ramlau-Hansen har ingen kommentarer. Det samme gælder Julie Galbo og Malene Stadil, der i dag er ansat i Nordea, samt Niels Thor Mikkelsen, som nu er ansat i Arbejdernes Landsbank.
Tidslinje: De tidlige tegn på hvidvask
Først i begyndelsen af 2014 opdagede Danske Bank-ledelsen efter eget udsagn de mistænkelige forhold i bankens estiske filial, som Berlingske har afdækket det seneste år. Men interne e-mail og dokumenter viser, at både banken og de danske myndigheder langt tidligere modtog advarsler om og indikationer på hvidvask. Her er et udpluk af advarslerne.