Nationalbankdirektør Lars Rohde stempler nu markant ind i sagen om hvidvask for milliarder gennem landets største bank, Danske Bank.
I et interview med Berlingske kritiserer Lars Rohde Danske Banks håndtering af sagen i skarpe vendinger. Samtidig påpeger han, at banken risikerer en bøde fra de amerikanske myndigheder.
»Der er ingen tvivl om, at vi ser på sagen om hvidvask med betydelig alvor. Det sætter grundlæggende danske finansielle virksomheders omdømme i spil, fordi tonen blandt internationale myndigheder også er blevet skærpet ganske betragteligt. Ikke alene lider de finansielle danske virksomheders omdømme skade, når vi har den type af sager, det gør danske myndigheders omdømme også,« siger Lars Rohde og tilføjer:
»Man kan få den mistanke i udlandet, at det er noget, vi ser lemfældigt på, og det er til stor skade, først og fremmest for de finansielle virksomheders omdømme, men i anden runde også for myndighedernes omdømme. Det er noget, der skal sættes betydeligt fokus på.«
Risiko for bøde fra USA
Reaktionen fra Lars Rohde kommer i kølvandet på mere end et års afsløringer af suspekte kunder og mistænkelige transaktioner for milliarder gennem Danske Banks estiske filial. Berlingske har siden marts 2017 afsløret, hvordan den estiske filial af Danmark største bank i årevis har haft mistænkelige kunder, der har sendt meget store, lyssky summer gennem konti i banken. Bag nogle af selskaberne gemmer sig blandt andet diktaturet i Aserbajdsjan og angiveligt både den russiske efterretningstjeneste og familiemedlemmer til landets præsident, Vladimir Putin. Eksperter vurderer, at banken groft har brudt hvidvaskreglerne.
Hvidvasksagen har sendt chokbølger gennem den danske finansverden og ført til, at både bankdirektør Lars Mørch og formanden for Finanstilsynet, Henrik Ramlau Hansen, har måttet gå af. I maj kom Finanstilsynet med en sønderlemmende kritik af Danske Banks håndtering af sagen. En afgørelse som dog er blevet kritiseret for manglen på sanktioner overfor Danske Bank.
Lars Rohde opfordrer både banker og myndigheder til et skærpet fokus på risikoen for hvidvask.
»Myndighederne må have fokus på det, og de finansielle virksomheder må også selv have fokus på det. Man skal ikke glemme, at nogle lande, herunder et meget stort land, har en ret eksterritorial adfærd. Med det mener jeg, at det, at man ikke er hjemmehørende i USA, ikke er en hindring for, om amerikanske myndigheder kommer efter en. Det skal man være meget opmærksom på. At her er der nogle betydelige indbyggede risici.«
Som I yderste konsekvens kan gøre, at amerikanske myndigheder kommer efter Danske Bank?
»Det var vist, det jeg sagde.«
Den udtalelse er opsigtsvækkende i lyset af diskussionen om, hvorvidt de amerikanske myndigheder går ind i sagen og eventuelt udsteder bøder til Danske Bank.
I en tilsvarende sag fik Deutsche Bank i 2017 bøder for samlet over fire mia. kr. af de britiske og de amerikanske myndigheder, fordi banken havde »seriøse mangler« i hvidvaskkontrollen og »missede adskillige muligheder for at afsløre og sætte en stopper« for svindlen, som staten New Yorks finanstilsyn konstaterede i afgørelsen.
Ansvar kan ikke gradbøjes
I den forløbne uger har også den nyudnævnte erhvervs- og vækstminister Rasmus Jarlov (K) blandet sig i debatten om hvidvaskskandalen, som han har kaldt en »skamplet«. Rasmus Jarlov har også peget på, at det krænker hans retfærdighedsfølelse, at Danske Bank indtil videre er sluppet fra sagen med en række påbud fra Finanstilsynet.
Lars Rohde var i maj også ude med kritik af Danske Bank i sagen, men har siden skærpet tonen betragteligt. Også når det kommer til ledelsens ansvar i Danske Bank.
Danske Bank er indtil videre gået relativt ustraffet hen i sagen om hvidvask. Bør det i højere grad have konsekvenser for en banks ledelse, når vi ser sådan nogle omfattende lovbrud?
»Der er ingen tvivl om, at det er et ledelsesmæssigt ansvar, og ledelsesmæssigt ansvar kan ikke gradbøjes,« siger Lars Rohde.
Mener du, at alamklokkerne burde have ringet noget før i Danske Bank?
»Det vil jeg ikke kommentere, det er der andre myndigheder, der er meget tættere på, end jeg er. Jeg kan kun læse, hvad Berlingske har skrevet, og hvad Finanstilsynet har skrevet. Men som sagt: Hvidvaskområdet er også for den finansielle sektor som et hele – og dermed indirekte også for Kongeriget – en alvorlig sag,« påpeger Lars Rohde.
Danske Bank ønsker ikke at kommentere udtalelserne fra Lars Rohde.
Meget skarpe udtalelser
Lars Rohde er som nationalbankdirektør blandt de tungeste og mest respekterede stemmer i finansverdenen, og han formulerer sig normalt omhyggeligt og velovervejet, da hans ord bærer en særlig vægt. Netop derfor hæfter Ken L. Bechmann, professor på CBS, sig særligt ved udtalelserne:
»Det er nogle meget skarpe udtalelser fra Lars Rohde, da de går eksplicit på en konkret dansk bank. Han må i hvert mene det meget alvorligt, og han må synes, at hvidvasksagen risikerer at have mere skadelige effekter, end hvis man kigger isoleret på sagen,« siger Ken L. Bechmann og tilføjer:
»Lars Rohde rejser et flag med den korte og kontante udmelding om »at det er et ledelsesmæssigt ansvar, og ledelsesmæssigt ansvar kan ikke gradbøjes«. Det, synes jeg, er ret eksplicit, og specielt når det er et svar på, at hvidvasksagen indtil videre ikke har haft de helt store konsekvenser for Danske Banks og den ledelse. Det ser jeg også som et klar udmelding specielt i forhold til, hvordan banker fremadrettet skal have fokus på området.«
Danske Bank har efter Berlingskes afsløringer søsat omfattende undersøgelser af de mistænkelige kunder i Estland. Resultaterne ventes senest offentliggjort til september.