Nye oplysninger om lyssky aktiviteter i Danske Banks estiske filial vækker mistanke om, at den danske storbank har hjulpet kriminelle bagmænd med at smugle formuer ud af Rusland – i strid med internationale sanktioner og lovgivningen i flere lande.
Ifølge Berlingskes oplysninger udførte en stribe kunder i filialen avancerede handler med værdipapirer ved en metode kaldet mirror trading – eller spejlhandler. Ifølge eksperter og myndigheder er metoden velegnet til at hvidvaske penge og føre formuer over landegrænser under myndighedernes radar.
Fire af kunderne – britisk- og russisk-registrerede selskaber med skjulte ejere – er ifølge amerikanske medier kendt for at foretage lignende lyssky handler i en anden bank, nemlig den tyske storbank Deutsche Bank, der tidligere i år fik milliardbøder i sagen. Ifølge myndighederne brød banken hvidvaskreglerne ved ikke at have styr på kundernes identitet eller kontrollere handlerne for hvidvask.
I et brev til direktionen i København advarede Danske Banks egne interne revisorer i 2014 om de mistænkelige handler. Ifølge brevet var kunderne bag handlerne så mistænkelige, at Danske Bank handlede »i strid med hvidvaskreglerne« – bl.a. fordi banken ikke kendte de pågældende kunders identitet.
Revisorerne satte ikke i brevet navn på kunderne, der udførte handlerne, men ifølge Berlingskes oplysninger er der bl.a. tale om de fire selskaber fra Deutsche Bank-sagen.
Ifølge Robert Kim, juridisk redaktør på det amerikanske fagmedie Bloomberg BNA, viser de nye oplysninger, »at Danske Bank kan have været involveret i aktiviteter, som ligner dem, som Deutsche Bank fik store bøder for tidligere på året«.
Ekspert i hvidvaskreglerne og direktør for firmaet Revisorjura.dk, Jakob Dedenroth Bernhoft, mener, at »det samlede billede ser klart mistænkeligt ud«.
»Alt her tyder på, at Danske Bank er blevet udnyttet groft af nogle bagmænd, der ville have rubler ud af Rusland uden myndighedernes viden. Og banken var med til at stable en velfungerende hvidvaskmaskine på benene, som ville være blevet stoppet med det samme, hvis Danske Bank havde overholdt hvidvaskreglerne.«
Bekymring blandt analytikere
Berlingske har i årets løb afdækket, at mistænkelige milliardbeløb fra bl.a. de tidligere sovjetrepublikker Moldova og Aserbajdsjan i flere år blev ført gennem konti Danske Bank Estland, uden at Danske Bank fik kontrolleret kunder og overførsler for hvidvask. Senest har Berlingske kunnet fortælle, hvordan ansatte i den estiske filial aktivt skjulte lyssky kunder fra myndighederne.
De nye oplysninger om sammenfald med Deutsche Bank-sagen skaber bekymring blandt analytikere og eksperter.
»Jeg er bekymret for, at Danske Bank risikerer store bøder, som vi har set med andre banker, som har overtrådt hvidvask-lovgivningen. Hvis Danske Bank har været involveret i lignende transaktioner som Deutsche Bank, så øger det naturligvis risikoen for bøder,« siger Andreas Håkansson, aktieanalytiker i den franske investeringsbank Exane BNP Paribas.
I januar i år fik Deutsche Bank bøder for samlet over fire mia. kr. i sagen af de britiske og de amerikanske myndigheder, fordi banken havde »seriøse mangler« i hvidvaskkontrollen og »missede adskillige muligheder for at afsløre og sætte en stopper« svindlen, som staten New Yorks finanstilsyn konstaterede i afgørelsen, hvor banken blev straffet med en bøde på omkring 2,7 mia. kr. I Storbritannien lød bøden på 1,3 mia. kr.
»Hvis penge fra disse transaktioner har nået det finansielle system i USA, enten gennem transaktioner fra Danske Bank til finansielle institutioner i USA eller gennem clearinger af dollar-transaktioner gennem en amerikansk bank, så vil det være af interesse for de amerikanske myndigheder, som har magten til at give markante bøder til banker,« siger Robert Kim.
I oktober søsatte Danske Bank en undersøgelse af forholdene i Danske Bank Estland efter Berlingskes afsløringer af hvidvasksagerne. De nye oplysninger vil indgå i denne undersøgelse, siger topchef Thomas Borgen i et skriftligt svar:
»Det er for tidligt at drage nogen konklusioner på nuværende tidspunkt, men har der foregået uregelmæssige obligations- og valutahandler i den estiske portefølje af udenlandske kunder, vil det blive afdækket af vores undersøgelse og få konsekvenser,« siger han.
Spejlhandler indikerer kriminalitet
Mirror trading er ikke nødvendigvis ulovligt, men er ifølge myndighederne en »stærk indikator for økonomisk kriminalitet« – eksempelvis i form af illegal »kapitalflugt, skattesvindel eller andre potentielt ulovlige aktiviteter,« som staten New Yorks finanstilsyn skrev om sagen i januar 2017.
Metoden i Deutsche Bank-sagen gik – i forenklet form – ud på, at bagmændene gennem mellemmænd og stråmandsselskaber købte russiske aktier for rubler i Deutsche Bank Moskva. Straks efter blev aktierne solgt igen – denne gang ved brug af Deutsche Banks filial i London. Og indtægten blev konverteret til dollar. Handlen blev med andre ord spejlet.
Dermed kunne bagmændene sende svært omsættelige formuer ud af Rusland omdannet til dollar, der let kunne benyttes verden over, og pengenes rejse var dermed sløret for myndighederne. Banken og mellemmændene tjente penge på hver handel.
Fremgangsmåden i Danske Bank var næsten den samme, fremgår det af brevet fra Danske Banks interne revisorer fra 2014 til direktionen. Ved denne metode var værdipapirerne dog primært russiske statsobligationer, der undervejs blev deponeret på Danske Banks konto i den amerikanske storbank Citibanks Moskva-afdeling, før de blev solgt videre gennem Danske Banks estiske filial. Ifølge L. Burke Files, partner i det amerikanske firma Financial Examinations and Evaluations og ekspert i finansiel efterforskning, falder begge metoder ind under begrebet mirror trading.
»Spejlhandlerne kan være hvidvask af penge fra kriminelle aktiviteter eller også ganske enkelt en metode til at skaffe kapital ud af Rusland. Men uanset hvad er det en måde at omgå reglerne på. Og banken hjælper og tilskynder velvilligt til den potentielt kriminelle adfærd,« siger han.
Ekspert i hvidvaskreglerne Jakob Dedenroth Bernhoft er ikke i tvivl om, at kunderne og handlerne burde være indberettet til myndighederne af Danske Bank.
»Banken kender ikke kundernes identitet og de virkelige ejere af selskaberne, og som Danske Banks interne revisorer beskriver setuppet, giver det ingen økonomisk mening at foretage disse handler, da de ofte munder ud i tab. Det er med andre ord indlysende, at der foregår noget mistænkeligt, som straks skal indrapporteres.«
Revisorer advarede direktion
Danske Banks topledelse har længe haft detaljeret kendskab til de mistænkelige kunders handler i den estiske filial. I brevet til direktionen i København i 2014 udtrykte Danske Banks interne revisorer bekymring over handlerne, der blev foretaget via »ni mellemmænd i Rusland« og var »yderst indbringende« for banken.
Banken havde »ingen fyldestgørende dokumentation« for, hvem de egentlige bagmænd bag handlerne var, hvilket var »i strid med hvidvaskreglerne,« konkluderede revisorerne i brevet, Berlingske er i besiddelse af og beskrev dele af for to uger siden.
Af brevet fremgår det desuden, at ledelsen i Estland havde været bekendt med de mistænkelige forhold helt siden 2012 og længe havde været »tydeligt bekendt med risikoen« ved kunderne.
Fire selskaber og én russer
De britiske og amerikanske myndigheder har ikke i deres rapporter om Deutsche Bank-sagen sat navn på de selskaber, som blev brugt til de lyssky handler. Det gør derimod de to amerikanske medier The New Yorker og Bloomberg, der har beskrevet Deutsche Bank-sagen tæt – blandt andet ud fra en lang række anonyme kilder.
Ifølge de to medier var det de fire selskaber Cherryfield Management Ltd., Chadborg Trade LLP, Ergoinvest LLP og IC Financial Bridge, der stod bag en stor del af de tusindvis af mistænkelige handler i Deutsche Bank. Medierne har beskrevet, hvordan selskaberne var etableret af finansielle russiske mellemmænd, der bl.a. ydede den service at kanalisere beskidte penge ud af Rusland under myndighedernes radar.
Netop disse fire selskaber havde altså sideløbende konti i Danske Bank Estland, hvor de også udførte mistænkelige spejlhandler, viser Berlingskes dokumentation.
Der er tale om britisk- eller russiskregistrerede selskaber med ejerskaber i kendte skattely som Den Dominikanske Republik eller De Britiske Jomfruøer. I spidsen for selskaberne står typisk tilfældige stråmænd, mens de virkelige ejere er skjult.
Ifølge Berlingskes oplysninger valgte Danske Bank i 2013 i al hast at lukke ned for nogle af kunderne. Da havde de pågældende imidlertid været kunder i banken i flere år. Trods lukningen blev der foretaget mistænkelige spejlhandler i Danske Bank Estland helt ind i 2014, konstaterede de interne revisorer efter deres besøg i filialen i februar 2014.
Foruden de fire selskaber havde også et andet navn fra Deutsche Bank-sagen konto i Danske Bank Estland. Det drejer sig om den russiske statsborger Aleksej Kulikov, der blev anholdt i foråret 2016 – ifølge flere medier for sin rolle i netop Deutsche Bank-sagen. Angiveligt havde Kulikov forbindelse til nogle af mellemmændene i sagen og forsøgte at bestikke ansatte i Deutsche Bank til at lukke øjnene for de mistænkelige handler, skrev Bloomberg i 2016.
Tråde til russisk elite
Det er uklart, om bagmændene bag handlerne i Danske Bank og Deutsche Bank er de samme.
Ifølge de to medier Bloomberg og The New Yorker har Deutsche Bank-sagen imidlertid tråde til toppen af den russiske magtelite. Talrige anonyme kilder har fortalt til medierne, hvordan pengestrømmene fra spejlhandlerne kan spores tilbage til fremtrædende russiske rigmænd som Igor Putin, fætter til den russiske præsident, og brødrene Arkadij og Boris Rotenberg, ejere af et af Ruslands største byggefirmaer S.G.M. – og angiveligt tætte venner med præsident Vladimir Putin.
Rusland har siden 2012 været underlagt forskellige vestlige sanktioner – blandt andet som følge af Ruslands militære intervention i nabolandet Ukraine og sagen om den døde russiske advokat og whistleblower Sergej Magnitskij. En sag, Berlingske tidligere har skrevet om. Sanktionerne har bl.a. medført skrappe restriktioner på vestlige bankers samarbejde med russiske firmaer og borgere. Brødrene Rotenberg har siden foråret 2014 stået på USAs liste over sanktionerede personer, og vestlige banker skal derfor være særligt opmærksomme på deres aktiviteter.
De nye oplysninger kommer i kølvandet på en række afsløringer af mangelfuld hvidvask-kontrol hos Danske Bank. Senest kunne Berlingske for to uger siden referere andre dele af de interne revisorers brev fra 2014. Af brevet fremgår det nemlig også, at ansatte i den estiske filial bevidst dækkede over mistænkelige kunder, så de ikke ville blive opdaget af de russiske myndigheder.
Grundig undersøgelse
Bankens topchef Thomas Borgen vil ikke direkte kommentere de nye oplysninger, men henviser til den igangværende undersøgelse af forholdene i den estiske filial.
»Det er vigtigt for mig, at vi kommer til bunds i det her forløb, og det er derfor, vi har igangsat en grundig undersøgelse af samtlige udenlandske kunder og transaktioner i Estland fra 2007 til 2015. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med eksterne parter, der sikrer, at vi kommer hele vejen rundt. Der er ingen tvivl om, at vi i Estland i den her periode ikke har levet op til vores egne eller samfundets forventninger, og derfor skal vi bruge resultaterne fra undersøgelsen til at undgå, at noget lignende sker igen,« siger Thomas Borgen.
Undersøgelsen vil blive gennemført i samarbejde mellem advokatfirmaet Bruun & Hjejle, konsulenthuset PwC og Danske Banks eget nyetablerede »Compliance Incident Management team«, der ledes af tidligere chef for Bagmandspolitiet og PET Jens Madsen.
Thomas Borgen tilføjer, at Danske Bank »ikke har været i dialog med amerikanske myndigheder i forbindelse med efterforskningen af den såkaldte mirror-trading«.
Citibank vil ikke udtale sig om bankens rolle i spejlhandlerne.
Finanstilsynet i staten New York, der efterforskede Deutsche Bank-sagen, skriver, at man »ikke har mulighed for at kommentere sagen på nuværende tidspunkt«.
