Nu handler det om next-shoring

Nærhed til markedet og adgang til ny teknologi er vigtigere end lav løn, når fremtidens forsyningskæder skal tilrettelægges. Apple har taget konsekvensen, og danske virksomheder følger efter.

Det er ikke bemærkelsesværdigt, at App­le investerer i safirglas, men at fabrikken ligger i Arizona nogle timers kørsel fra Apple-hovedkvarteret i Cupertino i Californien. Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVORK DJANSEZIAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Apple har besluttet at investere tre mia kr. i en ny fabrik, der fremstiller safirglas. Spekulationerne går på, at den ny iPhone 6 skal laves af det hårde materiale, så problemerne med smadrede skærme bliver løst en gang for alle. Men safirglas er dyrt. Derfor kan der blive tale om at kombinere det med andre glastyper for at få prisen ned.

Det bemærkelsesværdige er ikke, at App­le investerer i safirglas, men at fabrikken ligger i Arizona nogle timers kørsel fra Apple-hovedkvarteret i Cupertino i Californien. Havde det været i 2010, var fabrikken nok blevet etableret i Kina.Siden er omkostningerne ved at producere i USA blevet lavere. Billigere energi i USA og højere kinesiske lønninger har udjævnet prisforskellen. Men nok så væsentligt – når Apple udvikler nye produkter, har det vist sig at være en fordel at have sine teknologiske samarbejdspartnere tæt på sig. Dels kan du udvikle hurtigere sammen med dem. Den mentale og den fysiske afstand er mindre. Dels skal du have din produktion placeret tæt på de markeder, hvor efterspørgslen er mest avanceret og skifter hastigst. For hvis ikke du kan få din forsyningskæde til at reagere, når forbrugerne pludselig begynder at efterspørge en særlig iPhone-variant, så mister du omsætning.

Apples beslutning ses af nogle som et eksempel på reshoring. Bølgen af produktion, der flytter tilbage til USA og i mindre grad til Europa, fordi det er blevet dyrere at producere i Fjernøsten. Men virkeligheden er mere kompliceret. Det, de avancerede virksomheder gør i år fem efter finanskrisen, er hverken offshoring eller reshoring.

I stedet tilrettelægger de deres forsyningskæder efter de markedsudfordringer, de står overfor i de kommende år. En tendens, den globale managementrådgiver McKinsey har kaldt next-shoring. Det handler ikke om destinationer, men om, at nærhed til markedet og til innovative samarbejdspartnere og underleverandører i dag betyder mere end løn, når du skal placere din produktion, din distribution og din forskning og udvikling.

Konsekvensen er ikke, at du ikke længere skal producere i Kina. Men fremover skal du ikke producere i Kina for at kunne forsyne Europa og Vesten med billige produkter, men for at være tæt på et kæmpestort dynamisk marked, hvor efterspørgslen udvikler sig eksplosivt på grund af højere købekraft. Og hvor de varianter, der vælges, er anderledes end i Europa, fordi kulturen er forskellig.

De nye dynamiske økonomier i Asien og dele af Latinamerika og Afrika stod i 2008 for 40 pct. af verdens efterspørgsel. Om ti år vil andelen være vokset til 65 pct. Det betyder endnu flere produktvarianter til varierende priser og solgt i nye ofte internetbaserede salgskanaler. Men tilstedeværelsen lokalt er afgørende, fordi du behøver lokale teknologiske kompetencer for at tilpasse dig det marked du er på.

Det andet forhold, der vil præge tilrettelæggelsen af din virksomheds forsyningskæde, er den rivende teknologiske udvikling.

Den seneste nye robotteknologi, hvor fleksible robotter i stigende grad erstatter og supplerer manuel arbejdskraft, gør det billigere og hurtigere at producere i Europa og USA, hvis markedet i øvrigt er der. De fleksible robotter vil i nogen grad erstatte faglærte, som vores vestlige samfund ikke længere uddanner tilstrækkeligt mange af.

Den samme effekt har udviklingen og adgangen til 3D-print. 3D-print erstatter ganske vist ikke masseproduktion, men billiggør prototyper og fremstilling af dele i små serier. Og prisen på 3D-printere er nu begyndt at falde.

Det gode spørgsmål er naturligvis om den nye next-shoring-trend vil gavne Danmark, hvor vi higer efter flere private arbejdspladser til gode lønninger.

Vi har i nogen grad de teknologiske kompetencer og de uddannelsessystemer, der også skal til, for at uddanne personer, der kan betjene de mange nye teknologier. Det var bl.a. derfor, at den kinesiske maskinkoncern Muyang for nylig etablerede et udviklings- og forskningscenter i Kolding med henblik på at udvikle landbrugsmaskiner og få foden indenfor på det europæiske marked. Her er 15 medarbejdere ansat.

Men markedsmæssigt ligger Danmark i et af verdens udkantsområder. Vi er kun fem mio mennesker. Til det nærmeste mas­se­marked – Nordtyskland – er der typisk 300 kilometer fra det centrale Danmark.

For at blive i Apple-sfæren, var det da heller ikke til Danmark, at Libratone, den succesfulde danske producent af trådløse højttalere til mobiltelefoner, henlagde produktion, da virksomheden besluttede at flytte produktionen fra Indonesien. Valget faldt i stedet på Ungarn, hvor man er tæt på det store centraleuropæiske massemarked.

Libratone har dog bevaret sit hovedkvarter i Danmark, hvor vi har udviklingskompetencerne inden for trådløs teknologi, design og hi-fi. Hvor længe endnu, har vi til gode at se.