Overrasket ekspert om stor rokade i Putins inderkreds: Det ligner en fyreseddel
En overraskende udskiftning på nogle af Ruslands helt centrale topposter kan være udtryk for korruption og økonomisk rod, mener ekspert.

En overraskende udskiftning på nogle af Ruslands helt centrale topposter kan være udtryk for korruption og økonomisk rod, mener ekspert.

Det ser måske pænt ud på papiret. Men kigger man nærmere efter, ligner det mest af alt en fyreseddel.
Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra Ruslandsekspert Flemming Splidsboel, efter det søndag aften kom frem, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, har foretaget en stor rokade i toppen af sit magtapparat.