Jakob Steen Olsen: Efter dette års dramatiske Eurovision fik verden den »rigtige vinder«

Normalt er Eurovision en sangkonkurrence, der skal samle nationer til en stor glimmerfest.

Men i år var det mere politik end sang, som prægede dette års show i Malmø. 

Derfor var det ikke til at tyde, hvem der ville løbe med sejren. 

I sidste ende blev det schweiziske Nemo med sangen »The Code«, som vandt Eurovision 2024. 

»Jeg håber, at denne konkurrence kan leve op til sit løfte og fortsætte med at stå for fred og værdighed for alle mennesker,« sagde Nemo, da sangeren havde vundet konkurrencen.

Ifølge Jakob Steen Olsen, der er kulturkommentator på Berlingske, så var det allerede tydeligt i semifinalen, at Nemo ville være den rigtige vinder.

»Det var den rigtige vinder. Det så man efter anden delfinale. Det, der umiddelbart godt kunne synes et lidt stilforvirret nummer, samlede sig til et hele i en både enkel og raffineret iscenesættelse, en krævende balanceakt. Og sangeren Nemo formåede at levere sin sang med stensikker kontrol og en stemme, der holdt hele vejen igennem,« siger Jakob Steen Olsen. 

Nemo, som er nonbinær og bruger pronominerne de og dem, skriver både musik til andre og musik til dem selv omkring temaer som kønsidentitet, mental sundhed og at finde plads i verden.

Det handler »The Code« også om. Det var en historiefortælling, som afspejler tiden vi er i, hvorfor den talte til alle os, der så med.

»Nemo som figur er også rigtig til tiden. Nemos udtryk var både direkte og sejrssikkert på den ene side, alpeagtigt, feminint følsomt på den anden. Som erklæret binær – og kostumeret derefter – skilte de sig ud som en tidens type, der blev en slags symbol på konkurrencens rummelighed: Der er plads til alle i Eurovision,« siger Berlingskes kulturkommentator, der understreger, at Nemo vigtigst af alt havde noget at sige med sangen.

»De havde en historie at fortælle. Sangen »The Code« handler om Nemos egen vej mod at erkende en flydende kønsidentitet. Skal man vinde Eurovision, hjælper det at have en stærk, personlig beretning. Det havde Nemo.«

Et kaos om Israels deltagelse

Hvis det blot stod til stemmerne hjemme i stuerne, så havde Nemo ikke løbet med sejren. 

Her var det Kroation, som på førstepladsen fik 337 point, hvorimod Schweiz fik en femteplads med 226 point. Dog gav juryen Nemo 365 point, hvorfor den unge sanger i sidste ende kunne vinde dette års Eurovision-trofæ. 

»Det var juryernes stemmer, der gav Schweiz sejren. Nemo fik flere stemmer af musikeksperterne end sidste års ellers så populære vinder, svenske Loreen. Vindersangens let formeksperimenterende udtryk og avancerede arrangement gjorde den til et af finalefeltets mere tilfredsstillende indslag og var dermed let at identificere som en juryfavorit,« siger Jakob Steen Olsen. 

Selvom Schweiz allerede tidligt i forløbet var en af favoritterne til dette års Eurovision, fyldte Israels deltagelse flere forsider i flere uger op til.

Grundet krigen mellem Israel og Palæstina har der været stor politisk uro om Israels deltagelse, hvor flere har stemt for en udelukkelse af landet. Både til torsdagens semifinale og den endelig finale lørdag var der store protester i Malmøs gader. 

Alligevel fik Israels deltager, Eden Golan, andenflest stemmer fra seerne med 323 point. 

»I orkanens øje gennemførte en stålsat Eden Golan sin mission i en sal, der mildest talt var præget af uro. Men sangens og vokalens kvaliteter til trods: Der var åbenbart mange på tværs af kontinentet, der havde behov for at vise en eller anden form for støtte til Israel. Om ikke andet så som fuldgyldigt medlem af Eurovisionens musikalske familie – uden for aktuelle politiske begivenheder,« afslutter Jakob Sten Olsen. 

Herunder kan du læse forskellene mellem juryens stemmer og telefonstemmerne: 

Jurygruppernes top 5:

1. Schweiz – 365 point
2. Frankrig – 218 point
3. Kroatien – 210 point
4. Italien – 164 point
5. Ukraine – 146 point

Top 5 af telefonstemmer:

1. Kroatien – 337 point
2. Israel – 323 point
3. Ukraine – 307 point
4. Frankrig – 227
5. Schweiz – 226