Torskekaj, Sildekaj, Isingkaj. Gadenavnene på havnen vidner om Esbjergs tidligere status som fiskerihovedstad, men i dag er kutterne skiftet ud med borerigge og gigantiske vindmøller. Esbjerg har gennemgået en forvandling fra én monokultur til en anden, men imaget har ikke helt fulgt med. Og det giver virksomhederne problemer med at tiltrække nyuddannet arbejdskraft.

»Hvis man kommer over på den anden side af sundet, så er mindsettet stadig noget med gummistøvler og fisk. Når du kommer ud i en radius af omkring 100 kilometer, aner folk ikke, hvad der foregår i Esbjerg,« siger Tonny Klein, partner i offshorevirksomheden SubC Partner, der laver stålarbejde på de installationer, der har de mest vanskelige adgangsforhold.

»Vi har svært ved at skaffe akademikere, men der er samtidig ingen håndværkere. Vi har lige så store problemer med at skaffe faglærte,« siger Tonny Klein, partner i SubC Partner, og fortsætter:

»Sidste gang troede jeg, jeg var hurtigt ude, da jeg ringede ud til skolen i november for at høre, om de havde nogen ingeniører, der blev færdige til januar. Jeg fik beskeden, at »der er ikke nogen. De har alle sammen fået job.«

»De kan jo alle sammen tage til fem jobsamtaler og få job alle stederne.«

Nyuddannede bliver i storbyen

Ifølge Lars Wigant, partner og direktør i SubC Partner, er det særligt svært at få fat på ingeniører fra byerne.

»Vi ville da gerne have folk fra Aarhus, Odense og København, men vi ser ikke ret mange nyuddannede ingeniører fra udenbys. Og dem, der udklækkes i Esbjerg, de er hurtigt væk.«

Tonny Klein nikker og tilføjer, at »ingeniører hellere vil køre taxa i København, end de vil køre til Esbjerg.«

Den udlægning kender Morten Hahn-Petersen, historiker og specialist i offshoresektoren, alt til. Han påpeger, at der på verdensplan bliver uddannet omkring 6.000 ingeniører årligt, men at der er brug for det dobbelte.

»Der mangler omkring 200 ingeniører mere eller mindre permanent herovre, og det er svært at få ingeniører fra Danmark. Man plejer at sige herovre, at det er lettere at få en ingeniør fra Bilbao end fra Ballerup. Og man vil måske endda hellere have ham fra Bilbao, for ham fra DTU tager ofte hjem igen, så snart han har udtjent sin værnepligt herovre,« siger Morten Hahn-Petersen.

Fleksible danskere

Hos SubC Partner har Lars Wigant og Tonny Klein mange udlændinge ansat, men de to understreger samtidig, at danske medarbejdere kan noget særligt.

»Danskerne er ekstremt fleksible. Hvis man kommer fra England, laver man kun det, man er uddannet til. Er man smed, er man kun smed, og er man ingeniør, så laver du ikke andet. Danskerne er bedre til at lave flere ting,« siger Lars Wigant.

Det er primært kernestaben med base i Esbjerg, som SubC Partner har haft problemer med at rekruttere til. Partnerne har dog haft held med at tage nye ind i branchen og lære dem at gøre tingene på deres måde.

»Det er både lidt af nød, for dem med 20 års erfaring i branchen er jo allerede beskæftigede, men det giver også værdi, at vi kan være med til at præge vores medarbejdere. Det vigtigste er, at de har den rette ånd og brænder for det, de laver« siger Lars Wigant.