Fastfoodgigant stopper som OL-sponsor

Fastfoodkæden McDonald's stopper sit langvarige engagement som sponsor for De Olympiske Lege.

McDonald's stopper som sponsor for De Olympiske Lege. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEROME FAVRE

Det meddeler Den Internationale Olympiske Komité (IOC) fredag.

- IOC og McDonald's annoncerer, at de efter gensidig aftale bringer deres verdensomspændende samarbejde til en ende, lyder det fra IOC.

Den amerikanske fastfoodkæde har været OL-sponsor siden 1976 og stopper sit engagement med øjeblikkelig virkning.

McDonald's vil dog være sponsor for vinter-OL i sydkoreanske Pyeongchang i februar 2018, skriver nyhedsbureauet AFP.

De næste sommerlege afvikles i den japanske hovedstad, Tokyo, i sommeren 2020.

Også her var det planen, at McDonald's skulle være sponsor, men det bliver ikke tilfældet.