Dansk børskandidat skal til afgørende eksamen i USA

Det danske biotekselskab Symphogen skal til afgørende møde med de amerikanske sundhedsmyndigheder, som kommer til at få stor indflydelse på, om selskabets børsdrøm vil gå i opfyldelse.

Symphogens topchef, Martin Olin, ses helt ude til højre i billedet, hvor han er på rundtur med de to tidligere radikale ministre, Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen samt Symphogens nu forhenværende direktør, Kirsten Drejer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Biotekselskabet Symphogen har ramt en omvej i håbet om at blive landets nye bioteksucces. Mens kollegaerne fra Genmab funkler på den danske biotekhimmel og på blot 15 år har fået to lægemidler på markedet, er Symphogen efter næsten 17 år i laboratorierne stadig et pænt stykke fra at nå patienterne.

Selskabet har satset hårdt på, at et middel mod tarmkræft ved navn Sym004 skulle være nøglen til biotekvirksomhedens gennembrud, men resultaterne fra et såkaldt fase 2b-studie har ikke helt ramt den skive, som selskabet i første omgang sigtede efter.

Symphogens topchef Martin Olin har i kølvandet af studiet afskediget i omegnen af 15 medarbejdere, men mener fortsat, at biotekselskabets satsning på Sym004 kan gøre Symphogen til et børsnoteret selskab.

Studiets toplinje skuffer, det er vi vel enige om?

»Det er der ikke nogen tvivl om,« erkender Martin Olin.

Alligevel mener I, at midlet fastholder sin værdi, kan du forklare det?

»Hvis man har et lægemiddel, som virker i en meget specifik patientpopulation og bedre end de lægemidler, der ellers findes på markedet, så er den pris, man kan få for sit lægemiddel, naturligvis højere. Det opvejer efter min opfattelse det, der går fra den reduktion, vi fik ved ikke at ramme den brede population,« siger Martin Olin.

Det næste skridt for Symphogen er nu at overbevise de amerikanske sundhedsmyndigheder om, at selskabets studieresultater kan bane vej for et nyt lægemiddel mod tarmkræft.

Så du skal til en vigtig eksamen i USA og mener selv, at du har nogle rigtig gode argumenter med, som gør, at du kan bestå den eksamen?

»Ja, sådan kan man godt stille det op.«

For et år siden udtalte din forgænger, at hun mente, at »Symphogen i løbet af 2017 vil være en tilstrækkelig moden virksomhed til at blive børsnoteret«. Er den mulighed stadig i spil?

»Det er den absolut. Det vil vores dialog med de amerikanske myndigheder komme til at afgøre. Den dialog afgør, hvor mange penge vi skal bruge. Vi har ikke pengene selv, så vi skal helt sikkert hente ny kapital,« siger Martin Olin.

Allerede for et år siden gjorde Sunstone Capital, der er en af de mindre danske investorer i Symphogen, det klart, at tålmodigheden med det danske biotekselskab havde en grænse

Danske Sunstone Capital har stort set været med i ejerkredsen fra begyndelsen og sidder i dag på omkring otte procent af biotekselskabet.

Sunstone-partner Søren Lemonius fastholder, at han gerne snart vil se et afkast af den årelange investering i Symphogen.

»Vi vil stadig gerne have en exit, fordi vi har været med i rigtig mange år. Lige nu er sagen den, at FDA skal forholde sig til vores data. Hvis det falder godt ud, så er vi fuldstændig på sporet, som vi havde håbet på i forhold til, hvornår vi kan få en exit ud af det,« siger Søren Lemonius.

I Symphogen er Martin Olin helt bevidst om, at aktionærerne har været særdeles tålmodige.

»Jeg er helt med på, at der på et tidspunkt skal skabes et afkast på ens investering. Det er den opgave, jeg har som direktør. Min største opgave er at sikre, at der så mange mulige optioner til rådighed for aktionærerne, så de kan kapitalisere bedst muligt på deres investering,« siger Martin Olin.