DI: Vækstplan skal tilgodese de mindre virksomheder

Regeringen skal have blikket rettet mod de små og mellemstore virksomheder i sit vækstarbejde, mener industriens organisation.

Adm. direktør Kirsten Drejer, i det mindre biotekfirma Symphogen, mener , at hendes virksomhed står skattemæssigt ringere end de store, veletablerede medicinalselskaber, der løbende kommer med nye produkter. Arkivfoto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er alt andet lige de små- og mellemstore, der fylder mest i det danske virksomhedslandskab. Derfor er det bydende nødvendigt, at politikerne husker at adressere netop deres problemfelter i forbindelse med væksttiltag.

Det mener Dansk Industri, der har skåret sine flere end 80 forslag til vækstfremmende tiltag ned til fem, som ifølge organisationen vil kunne hjælpe den store underskov af små- og mellemstore virksomheder, de såkaldte SMVere.

Og der er brug for det. For mens de helt store koncerner på mange måder er sejlet hæderligt gennem de seneste fem kriseår, så er situationen blandt SMVerne en anden. Det er nemlig her, at den økonomiske afmatning har gjort ondt – og stadig gør det. Det kan man blandt andet se på opgørelser over investeringer. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de store virksomheder øger deres investeringsniveau – det modsatte er tilfældet for de mindre.

Fokus på rette sted

DIs chef for små- og mellemstore virksomheder og iværksætteri, Sidsel Dyrholm Holst, mener, at hvis regeringens væksttiltag skal give afkast, så skal fokus ligge det rigtige sted.

»De større virksomheder har i flere tilfælde haft held med at tilpasse forretningen og skabe vækst via de globale markeder i kriseårene. Men de mindre slås stadig med blandt andet at få adgang til kapital. Det er fortsat svært for dem at opretholde et fornuftigt investeringsniveau,« siger hun og tilføjer:

»De små og mellemstore udgør hovedparten af virksomhederne i Danmark. Laver man tiltag, der rammer dem, så får det stor betydning – og dermed effekt på den samlede vækst og beskæftigelse.«

Et af problemfelterne, som DI stiller skarpt på, er skattereglerne for fremførsel af underskud, der bl.a. indeholder et loft. De nuværende regler blev indført i 2012, og de gør ondt blandt særligt mellemstore virksomheder, siger DIs Sidsel Dyrholm Holst.

»Det rammer virksomhederne på likviditeten. De kan ikke trække et så stort beløb fra. Det betyder måske ikke så meget for en stor virksomhed, men for en mellemstor virksomhed, der er i udvikling, kan det betyde rigtigt meget. Det kan være »make or break« for de mindre virksomheder,« siger hun.

Det er typisk unge virksomheder, der er forskningstunge, som føler sig tynget af begrænsningerne på fremførsel af underskud. En af dem er Lyngby-virksomheden Symphogen, som forsker i og udvikler kræftmedicin. Den har lidt over ti år på bagen og er endnu ikke kommet til den fase, hvor den kan sælge et middel og på den måde trække stikket og hive overskuddet hjem.

Sådan opererer pharmavirksomheder, der udvikler medicin nu engang.

Stor, større og størst fordel

Topchefen for Symphogen er Kirsten Drejer, og hun mener, at hendes virksomhed står skattemæssigt ringere end store, veletablerede medicinalselskaber, der løbende kommer med nye produkter.

»Hvis man ønsker at ligestille de mindre biotekvirksomheder med de store forskningstunge virksomheder – eksempelvis Novo Nordisk – så burde vi få hele den skattemæssige værdi af vores forsknings- og udviklingsomkostninger udbetalt i det år, de bliver genereret, og ikke kun en lille del som det er tilfældet i dag. Det ville være kolossalt værdifuldt og øge muligheden for at tiltrække udenlandsk kapital til danske biotek-virksomheder,« siger hun.

At det bl.a. er biotekvirksomheder, der bliver ramt af reglerne, mener Jannick Nyholm, der er direktør for de danske venturefondes organisation, DVCA, er paradoksalt. Det er, fordi reglerne lige nu gør mest ondt, hvor man gerne vil have vækst.

»Reglerne for underskudsfremførsel er især et problem for forskningstunge virksomheder, fordi de har nogle store underskud i de første år. Der er skattekreditter, som afhjælper det lidt, men de er ikke høje nok til at løse problemerne,« siger han og tilføjer:

»Konsekvensen er, at det simpelthen er mindre attraktivt at investere i Danmark end i andre lande. Der er mange virksomheder i vækstlaget, der bliver ramt af det her. Det er den gruppe virksomheder, der i høj grad skal skabe fremtidens arbejdspladser, der bliver ramt.«

Det er ikke kun en ændring af skattereglerne for fremførsel af underskud, som industriens organisation kræver, at regeringen indarbejder i sine vækstpakker. DI peger i et nyt notat på fire andre felter, der bør adresseres. Det drejer sig om reglerne for kapitalbeskatning og beregning af CO2-afgifter. Derudover peger organisationen på, at der er brug for yderligere regelforenkling og flere eksportfremstød.

DI-chefen for små- og mellemstore virksomheder og iværksætteri, Sidsel Dyrholm Holst, peger på, at der er store forskelle på, hvad de danske virksomheder arbejder på, og dermed også, hvilke barrierer de støder ind i. Der er dog nogle fællestræk – og det er der, regeringen bør begynde sit arbejde, siger hun.