Bankerne skruer op for overvågningen af kunder

Overvågningen af bankkunder og kundernes transaktioner øges markant i forsøget på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Bankerne kalder det en nødvendig byrde. En ramt andelsboligforening sammenligner tilstandene med DDR.

Bjarne Fritzbøger, formand for andelsboligforeningen Avedørelejren 1 i Hvidovre, synes, det er stærkt bekymrende med de nye tiltag og sammenligner dem med overvågningen i det tidligere DDR. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bankerne kræver i stigende omfang en masse oplysninger fra kunderne og øger overvågningen af kundernes pengeoverførsler. Og skulle man være nuværende eller forhenværende ambassadør eller folketingspolitiker, eller blot nærtstående familiemedlem eller nær medarbejder til en sådan, kan man forvente ekstraordinær overvågning af ens finansielle transaktioner.

Overvågningen sker som et led i forsøget på at komme hvidvaskning og terrorfinansiering til livs. Et internationalt hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk lovgivning, og i den forbindelse er finansielle virksomheder såsom banker blevet pålagt at kende deres kunder grundigt og overvåge alle mistænkelige transaktioner. Det er efterhånden blevet en væsentlig byrde for bankerne, lyder det fra bankorganisationen Finansrådet.

»Der er ingen tvivl om, at det er en stor opgave i dag at lave den overvågning, både omkostningsmæssigt og administrativt. Men det er noget, som vi er nødt til at gøre, og som vi også gerne gør for at bidrage til terrorbekæmpelse,« siger Susanne Dolberg, underdirektør i Finansrådet.

Dybt problematisk

Én af de kunder, der har mærket til den øgede overvågning, er Bjarne Fritzbøger. Han er formand i andelsboligforeningen Avedørelejren 1 i Hvidovre, og han har for nyligt modtaget et brev fra foreningens bankforbindelse, Nordea, der beder om en lang række oplysninger og dokumentation fra bestyrelsesmedlemmerne i foreningen. Blandt andet beder Nordea de enkelte bestyrelsesmedlemmer angive, om de er såkaldte politisk eksponerede personer, det vil sige, om de besidder en højerestående politisk post, eller om de er nært beslægtet/nær medarbejder af en sådan person.

»Jeg oplever det som dybt problematisk, at vi bliver stillet den slags spørgsmål. Enhver borger har ret og pligt til at meddele myndigheder herunder politi om bekymringer og mulige lovovertrædelser, men denne systematisering overskrider min tærskel,« siger Bjarne Fritzbøger og fortsætter:

»I stedet for at sætte flaget på hel stang Grundlovsdag, så synes jeg, at det skal på halv stang, for så er det næsten ligesom i DDR, hvor man gik og angav hinanden ude i boligkvartererne. Jeg synes, at der er noget principielt i dette her. Jeg er pikeret over det som almindelig bestyrelsesformand for en privat andelsboligforening.« Bjarne Fritzbøger er ikke den eneste, der har reageret på det omfattende spørgeskema, og derfor har Nordea valgt at oprette en særlig telefonlinje til henvendelser vedørende dette, oplyser Torben Laustsen, bankdirektør i Nordea.

»Jeg kan sagtens forstå, at nogle – og navnlig i det konkrete tilfælde en andelsboligforening – synes, at det her er meget omfattende, og derfor har vi også forsøgt at sætte support op, og det har vi haft god respons på. Og der har været brug for det,« siger han og tilføjer:

»Det er klart, at for næsten alle kunder er det selvfølgelig en ekstra opgave, ligesom det er for os, men når nu sigtet er at undgå international kriminalitet, så skal vi også levere vores bidrag.«

Nye regler endnu mere omfattende

Mistænkelige transaktioner skal meddeles til Bagmandspolitiet (SØIK), der i 2013 fik omkring 5.000 underretninger, hvilket bl.a. førte til konfiskering af 66 mio. kr.

Det danske Finanstilsyn sidder med i den internationale organisation FATF (Financial Action Tast Force) og forhandler næste version af hvidvaskdirektivet, der efterfølgende skal implementeres i dansk lovgivning. De nye regler bliver endnu mere omfattende, herunder arbejdet med at finde bagmænd, siger Mark Rønnenfelt, kontorchef på juridisk kontor i Finanstilsynet.

»De finansielle virksomheder mv. skal i endnu højere grad kunne finde oplysninger om, hvem der er de reelle ejere til virksomhederne. Ikke bare de legale ejere, men de reelle ejere skal de kende,« siger han.

Derudover bliver det i højere grad op til de enkelte finansielle virksomheder, hvordan de vil skaffe den viden om kunderne, fortæller han.

»Det bliver mere risikobaseret med det nye direktiv. Der vil myndighederne hjælpe de finansielle virksomheder med at lave rapporter, som indeholder analyser og fortolkninger af forskellige områder og oplysninger om, hvilke kunder virksomhederne skal være særlig opmærksomme på osv. De finansielle virksomheder er fortsat forpligtet til at sørge for, at de kender kunderne tilstrækkeligt, og det kan de gøre ud fra en vurdering af risiko for, at de kan blive misbrugt til hvidvask og finansiering af terrorisme.«

Ifølge Mark Rønnenfelt er arbejdet med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering særligt præget af USA. Det ses bl.a. ved, at der sidder to-tre mand fra Danmark til møderne i FATF og omkring 35 fra USA.