Nye EU-topfolk truer USA med nej til data

Afsløringerne af NSAs omfattende aflytning får den nye EU-Kommission til at true med at lukke for, at amerikanske virksomheder må udføre folks personlige data fra Europa.

Den kommende superkommissær for EUs indre, digitale marked, den tidligere estiske premierminister Andrus Ansip, er også indstillet på at suspendere en dataudvekslingsaftale med USA, hvis ikke amerikanerne strammer voldsomt op. Her udspørges han mandag af Europaparlamentet, som skal godkende den nye kommission, der tiltræder 1. november. Foto: François Lenoir, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS LENOIR

EUs trussel om at afbryde en aftale om at udveksle kommercielle data med USA står ved magt, medmindre USA tager sig voldsomt sammen og gør noget ved den bekymrende aflytning og overvågning, som efterretningstjenesten NSA er blevet taget i.

Det fastlår EUs kommende justitskommissær, tjekken Vĕra Jourová, i sine skriftlige svar til Europaparlamentet. Den såkaldte »Safe Harbour«-aftale, som tillader virksomheder at overføre personlige data til USA, kan blive suspenderet, hvis forhandlinger mellem EU og USA ikke falder positivt ud.

»Suspendering er bestemt en mulighed, der ligger på mit bord. Men vi er ikke dér endnu,« skriver Vĕra Jourová ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Superkommissær bakker op

Også en af de nye superkommissærer, den tidligere estiske premierminister Andrus Ansip, som får ansvaret for det digitale indre marked, truer med at stoppe udvekslingen af data med USA.

»Tillid er helt afgørende,« sagde han, da han mandag blev udspurgt af europaparlamentarikerne i Bruxelles, som skal godkende den nye EU-Kommission, der tiltræder 1. november. »Vi skal beskytte alles privatliv. Databeskyttelse bliver en vigtig hjørnesten i det digitale indre marked,« slog han fast og tilføjede, at »Safe Harbour er ikke sikker. Aftalen mangler endnu at leve op til sit navn«.

»Hvis ikke den amerikanske regering kommer med en klar udmelding, må vi overveje at suspendere aftalen,« sagde Andrus Ansip ifølge nyhedstjenesten EurActiv.

EUs databeskyttelsesregler forbyder virksomheder at sende personlige oplysninger uden for de 28 EU-lande, hvis ikke modtagerlandet betragtes som tilstrækkeligt sikre. Og det gør USA ikke. Faktisk er det kun en håndfuld lande i verden, der lever op til standarderne.

Ulovlig aflytning presser USA

EU-Kommissionen vedtog derfor i 2000 den såkaldte »Safe Harbour«-aftale (Sikker havn). Amerikanske virksomheder kan dermed selv melde sig gennem det amerikanske handelsministerium og registrere, at de overholder EUs databeskyttelsesregler.

Den tidligere amerikanske efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer sidste sommer af massiv amerikansk aflytning og overvågning, også af centrale EU-instanser og f.eks. den tyske kansler Angela Merkels personlige mobiltelefon men også af millioner af danskere, har fået EU-landene helt op i det røde felt, og Europaparlamentet har flere gange og med markant flertal - senest i maj 2014 - truet med at stoppe for dataudvekslingen, hvilket vil ramme særdeles hårdt. Langt de fleste af de nettjenester, som europæerne bruger, er af amerikansk oprindelse, og EU-Kommissionen har i lyset af Snowden-afsløringerne kraftigt opfordret til, at der skabes europæiske alternativer.

Det er dog ikke kun teknologivirksomheder, der bruger Safe Harbour-aftalen, så en blokering af den vil ramme langt bredere. I alt var 3.246 virksomheder på Safe Harbour-listen i september 2013, heriblandt Google, Facebook og Microsoft.

Der findes andre muligheder for at overføre data, men de er langt mere besværlige at håndtere.

EU-liste med 13 punkter

EU-Kommissionen skruede i november 2013 bissen på og gjorde klart, at Safe Harbour-aftalen vil blive gået igennem oven på afsløringerne, og kommissionen sendte USA en liste på 13 punkter, som amerikanerne skal opfylde. Blandt dem gælder, at USA skal forpligte sig til udelukkende at henvise til nationale sikkerhedsinteresser, når det er strengt nødvendigt og kun som reaktion på en konkret sikkerhedstrussel.

EUs afgående justitskommissær, luxembourgeren Viviane Reding, havde sat en deadline for en aftale til sidst på sommeren.