Nu får flere kvinder endelig mere selvbestemmelse.
Et flertal i Folketinget vil nemlig hæve abortgrænsen med seks uger, så den fremover vil være 18 uger og på niveau med grænsen i vores naboland Sverige. Abortgrænsen er 50 år gammel, og det er kun på tide, at vi nu hæver den og moderniserer lovgivningen.
En grænse, der er tilbage fra dengang, vi snakkede om oliekrise og kartoffelkur. Markant ældre end mange partier på Christiansborg. En ny grænse vil betyde, at flere kvinder nu selv har råderet over deres egen krop og deres fremtid. Færre kvinder skal nu igennem det formynderiske abortråd, der nu ændres til et nationalt abortnævn, som skal tage stilling til, om den gravide må få tilladelse til at få en abort.
Og det betyder også, at det ikke kun er ressourcestærke kvinder, som kan tage kampen op i et abortnævn, eller som har råd til at tage over Øresund for at få foretaget aborten. Det er grundlæggende godt og et gigantisk skridt i den rigtige retning.
På lang sigt skal vi længere, for grænsen bør hæves yderligere, og abortnævnet skal afskaffes. Vi mener ikke, at nogen som helst kvinder skal igennem et abortnævn, hvor fremmede mennesker skal tage stilling til en så vidtgående ting, som hvorvidt man skal have et barn. Det bør alene være den gravides beslutning.
Der er noget enormt paternalistisk i, at fremmede mennesker skal tage en sådan beslutning på andres vegne. Vi skal trods alt huske på, at det er den gravide, der kan mærke kroppens forandringer og de ændrede følelser, som hun mærker i maven.
Hvis det ikke bør være den person, som skal tage en sådan beslutning, så er ingen i stand til at gøre det. For vi skal huske på, at ikke en eneste gravid går længere end højst nødvendigt. Der er tungtvejende argumenter, når man vælger at få en senabort. Og hvis ikke man tror på det, så bør man nok spørge sig selv, om man ikke burde få opdateret sin kvindesyn.
Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz, politisk leder af Unge Moderater, og Chris Holmsgaard Sørensen, kultur,- ligestillings- og værdiordfører for Unge Moderater
