I en kommentar 30. april gør rådmand Nikolaj Bøgh sig til talsmand for en genopbygning af børsbygningen i dens oprindelige form med overskriften: »Børsen skal genopføres som en protest mod moderne arkitekter«.

Som begrundelse for at foretrække en genopbygning af det gamle i stedet for en total nybygning er Nikolaj Bøghs mistillid til arkitekterne, som han betvivler ville kunne løse opgaven med et tilfredsstillende resultat. Hele indlægget må opfattes som en total udskamning af arkitektstanden.

Således skriver Nikolaj Bøgh følgende:

»Langt det meste af, hvad der er bygget i de seneste 60-70 år, er udført i en ringe kvalitet, som med sikkerhed ikke kommer til at stå tilbage om 400 år som Børsen.

Og selv de mest højtbesungne danske arkitekter bygger ofte i en glat, international stil, uden nationale særpræg, oftest med en afsky for dekoration og med en stor modvilje imod at tilpasse sig den arkitekturtradition, som man bygger ind i.«

Visse arkitekter må føle en vis ærgrelse over at skulle blive hængt ud på den måde, specielt nu hvor danske arkitekter er blevet værdsat i udlandet.

Ligeledes er Nikolaj Bøghs relatering af børsprojektet til moderne byggeri helt forfejlet.

I stedet henviser jeg til arkitekt Jan Utzons indlæg i Berlingske 20. april, hvor han slår til lyd for at foretage en nyfortolkning af Børsbygningen, som kan opnås ved at udskrive en international arkitektkonkurrence for alle.

Jeg kan 100 procent tilslutte mig Jan Utzons synspunkter, der stemmer overens med mine egne betragtninger i Berlingske 28. april.

Jørgen Ole Dawids, Virum

Udenlandsk arbejdskraft

Hvor må det være frygteligt at være et af de mennesker i et civiliseret samfund som det danske, der vitterligt ikke bryder sig om udenlandsk arbejdskraft – altså udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, bidrage og tage ansvar for samfundets bedste.

Min holdning har altid været og vil fortsat være, at alle mennesker er velkomne i Danmark, så længe de forsørger sig selv og deres familie, efterlever de danske grundværdier og overholder dansk lovgivning.

Jeg synes faktisk, at det er ærgerligt og endda pinligt, hvordan Danmark har opstillet så stringente krav for udlændinge, der ønsker at arbejde her, at det forhindrer det danske arbejdsmarked i at opnå den efterspurgte arbejdskraft.

Mange af de udlændinge, som vælger at komme til Danmark for at arbejde, kommer på grund af vores gode arbejdsforhold, kultur, værdier og grundlæggende menneskesyn.

Jeg beundrer, hvordan ukrainerne i flertal, trods krig, traume og frygt, formår at integrere sig på det danske arbejdsmarked og lader sig inspirere af den danske kultur.

Lad os åbne det danske arbejdsmarked for alle, der ønsker at arbejde og integrere sig i Danmark, og lade dem via forsikringer opnå goder svarende til det solidariske danske velfærdssamfund.

Sabrina Bech Bartholin, regionrådsmedlem i Region Syddanmark, byrådsmedlem i Esbjerg Kommune, løsgænger

Professionel generalisering

To antropologer tager til genmæle og forsvarer deres arbejdsplads, Professionshøjskolen. Sofie Dannskjold-Samsøe og Frederik Vad skal kritiseres. Det »frygtelige« postulat, at der er en stigende del af nye i det offentliges tjeneste, der medbringer kultur og værdinormer, skydes ned med spredehagl med brug af ordet »alle«.

Blot til almindelig orientering har ingen nævnt ordet »alle«, men alle har haft mulighed for at se, hvordan samfundet visse steder er ændret med kønsopdelte svømmehaller, bederum og meget andet fra den multikulturelle smeltedigel. Netop antropologer burde fæstne sig ved dette. Det virker knap så professionelt.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk

Billige boliger

Det er da meget sødt, at socialdemokraterne i København ønsker massevis af billige boliger i hovedstaden, så også såkaldt »almindelige mennesker« kan få råd til at bo i de eftertragtede kvarterer.

Virkeligheden er, at boliger kun kan sælges eller udlejes under markedsprisen, hvis andre spæder til. Så hvis der skal bygges billige boliger, risikerer vi, at det kæmpestore omfordelingscirkus, vi som danskere allerede er belemret med i form af indkomstskat, moms, PAL-skat, boligskatter, elafgifter, benzinafgifter, osv., får lagt endnu et lag på.

Men det har jo altid være socialdemokraternes yndlingsdisciplin: Hellere opfinde en ny skat end bruge de eksisterende lidt mere fornuftigt. Se bare på bankernes såkaldte samfundsbidrag til Arne-pensionen.

Jørgen Ørbech, København